Når telefonen er blevet så stor en del af vores hverdag, bør vi udnytte alle dens funktioner. Dette kan du blandt andet ved at hente apps, der er særligt praktiske i en travl hverdag eller juletid. Det tager efterhånden ingen tid at tjekke en given app, hvilket også betyder, at vi kan spare en hel del tid i vores hverdag. Apps gør det langt nemmere at tjekke op på praktiske ting som eksempelvis vejret eller sin medicin. Så hvorfor ikke udnytte denne mulighed, når nu telefonen allerede ligger i vores hænder?
Hold styr på din medicin
Med appen Medicinkortet til iPhone har du mulighed for selv at følge med i din aktuelle medicin, som er blevet registreret af din læge. Hvis du mangler en receptfornyelse, kan du anmode om denne, ligesom du kan se, hvilket apotek du kan hente din recept hos. Hvis du er på fast daglig medicin, kan denne app være særlig god, således du selv kan følge med hele tiden.
I forbindelse med sin medicin kan du med fordel også hente 112-appen. Gennem denne app har du mulighed for at ringe til en ambulance, hvis dette skulle blive en nødvendighed. Du kan i værste tilfælde komme ud for en ulykke, hvor du ikke kender adressen. I dette tilfælde har alarmcentralen mulighed for at spore din lokation, hvis du ringer gennem denne app.
Gør dig klar til vintermånederne
En app, som du umuligt kan undvære, når de kolde måneder nærmer sig, er en vejr-app. Uanset om du skal køre, cykle eller tage offentlig transport, er det altid en god idé at tjekke vejret. Med eventuel frost på kørebanen er det nødvendigt at tage hjemmefra i god tid, hvorfor det kan være en god idé at være forberedt herpå.
I forbindelse med vintermånederne nærmer julen sig også. Og hvert år sidder du garanteret som de fleste andre danskere og laver ønskesedler. Måske du laver forskellige ønskesedler til hver familie, så du mindsker risikoen for at få samme gave. Dette kan du imidlertid undgå, hvis du henter Ønskeskyen som app på din iPhone. Når du har lavet din ønskeseddel, sender du denne til din familie, som har mulighed for at krydse den ting af, de ønsker at give dig. Dermed kan resten af familien se, at der er en person, som har i tankerne at købe netop denne ting.
Få nem adgang til dit NemID
Med NemID appen til din iPhone vil du altid have dit nøglekort lige ved hånden. Det kan ofte føles besværligt at skulle finde sit nøglekort frem for at logge ind på eksempelvis borger.dk eller e-boks. Man kan i nogle tilfælde udskyde at tjekke det brev, man lige har modtaget, hvilket naturligvis kan være et vigtigt brev. Med denne app har du mulighed for login ved fornævnte sider på ingen tid, og du skal ikke bekymre dig, om du også har husket dit nøglekort. Det er blot at åbne appen.