Kunstig intelligens i skolen: Fremtidens læring for børn og unge

Kunstig intelligens i skolen er på få år gået fra at være et fremtidsscenarie til at være en del af hverdagen i mange klasseværelser. Sprogapps, der tilpasser sig den enkelte elev, AI-tutorer der stiller opklarende spørgsmål, og chatbots der hjælper læreren med forberedelsen – teknologien er allerede her. Men hvad dækker begrebet egentlig over, hvilke værktøjer bruges, og hvad siger de danske regler? Denne guide giver dig et nøgternt overblik, så både forældre, lærere og nysgerrige kan forstå, hvad AI betyder for børn og unges læring.

Hvad betyder kunstig intelligens i skolen?

Kunstig intelligens (forkortet AI efter det engelske “artificial intelligence”) er en samlebetegnelse for computersystemer, der kan udføre opgaver, som normalt kræver menneskelig tænkning – for eksempel at genkende sprog, finde mønstre i data eller tilpasse sig en brugers adfærd. Vil du have den grundlæggende forklaring, kan du læse vores artikel om hvad kunstig intelligens er, før du dykker ned i brugen i skolen.

I en uddannelsessammenhæng bruges AI især til det, man kalder adaptiv læring. Det betyder, at et program løbende analyserer, hvordan eleven klarer opgaverne, og automatisk justerer sværhedsgrad, tempo og indhold. Svarer en elev hurtigt og rigtigt, øges udfordringen; opstår der fejl, kommer der flere øvelser og forklaringer af samme type. På den måde forsøger teknologien at ramme det niveau, hvor eleven lærer bedst – hverken så let, at det bliver kedeligt, eller så svært, at motivationen forsvinder.

Sådan tilpasser AI undervisningen til den enkelte

En af de største styrker ved AI er evnen til at tilpasse sig individuelle behov. Børn og unge lærer i forskelligt tempo og med forskellige styrker, og en enkelt lærer med 25 elever kan sjældent give alle individuel opmærksomhed samtidig. Her kan AI-baserede platforme supplere undervisningen ved at give hver elev et forløb, der passer til netop deres niveau.

Konkret kan det se sådan ud:

• Løbende analyse — programmet registrerer, hvilke opgavetyper eleven mestrer, og hvor der er huller.
• Tilpasset indhold — øvelser og eksempler vælges automatisk ud fra elevens resultater.
• Øjeblikkelig feedback — eleven får svar med det samme i stedet for at vente på en rettet opgave.
• Overblik til læreren — mange værktøjer giver læreren en samlet status over klassen, så undervisningen kan målrettes.

Det er vigtigt at understrege, at AI her fungerer som et supplement. Teknologien erstatter ikke læreren, men kan frigøre tid til den tætte, menneskelige vejledning, som fortsat er kernen i god undervisning.

Eksempler på AI-værktøjer i undervisningen

I takt med den digitale udvikling er der kommet mange platforme, der bruger AI til at forbedre læring. Her er nogle af de mest kendte – beskrevet ud fra, hvordan de faktisk fungerer.

Duolingo

Duolingo er en populær app til sprogindlæring. Den bruger en AI-model kaldet Birdbrain til at forudsige, hvor svært et spørgsmål vil være for den enkelte bruger, og tilpasser øvelserne derefter. I 2023 lancerede Duolingo desuden et betalt niveau, Duolingo Max, der bygger på sprogmodellen GPT-4. Her kan eleven blandt andet bede om en forklaring på, hvorfor et svar var rigtigt eller forkert (“Explain My Answer”) og øve samtaler med en AI-figur (“Roleplay”). Priser og tilgængelighed ændrer sig løbende, så tjek altid Duolingos egen side for de aktuelle vilkår.

Khan Academy og Khanmigo

Khan Academy tilbyder gratis undervisningsmateriale i blandt andet matematik, naturvidenskab og økonomi. Platformen har udviklet en AI-tutor ved navn Khanmigo, der også er baseret på GPT-4-teknologi. I stedet for at give eleven det færdige svar stiller Khanmigo opklarende spørgsmål efter den såkaldte sokratiske metode – for eksempel “Hvad tror du, det næste skridt er?” – så eleven selv når frem til løsningen. I maj 2024 indgik Khan Academy et samarbejde med Microsoft, der gjorde Khanmigo for Teachers gratis for amerikanske folkeskolelærere. Funktioner, sprog og tilgængelighed uden for USA kan variere.

DreamBox Math

DreamBox er en adaptiv matematikplatform til de yngre klassetrin, der tilpasser opgaverne til hvert barns niveau. Tjenesten blev opkøbt af Discovery Education i 2023 og markedsføres i dag under navnet DreamBox Math. Platformen henvender sig primært til det amerikanske marked, men illustrerer godt, hvordan adaptiv matematikundervisning fungerer i praksis.

SkoleGPT

I Danmark er SkoleGPT et eksempel på en chatbot, der er udviklet specifikt til skolebrug. Den er gratis, open source og hostet i Danmark, og udviklerne fremhæver, at tjenesten ikke logger data – blandt andet for at tage højde for reglerne om persondata. Som ved alle AI-chatbots gælder det, at svarene kan indeholde fejl og altid bør tjekkes mod en pålidelig kilde, og at man aldrig må indtaste følsomme personoplysninger.

Kreativitet, problemløsning og nye arbejdsformer

Ud over at terpe facts kan AI understøtte mere kreative og undersøgende arbejdsformer. Når rutineopgaver automatiseres, frigøres tid til, at eleverne kan arbejde med komplekse problemstillinger, samarbejde om projekter og udvikle selvstændige løsninger. AI kan fungere som sparringspartner, når eleven skal brainstorme idéer, få feedback på en tekst eller forstå et svært begreb fra en ny vinkel.

AI er i forvejen en drivkraft bag mange af de teknologier, børn og unge møder uden for skolen. Det gælder alt fra intelligente enheder i hjemmet (Internet of Things) til moderne computerspil, hvor AI styrer alt fra modstandere til sværhedsgrad. At forstå teknologien er derfor i sig selv blevet en vigtig kompetence.

Mere inklusion og bedre tilgængelighed

Et af de mest lovende aspekter ved AI i skolen er muligheden for øget inklusion. Teknologien kan give målrettet støtte til elever med forskellige indlæringsvanskeligheder:

• Tekst-til-tale — oplæser skreven tekst, så ordblinde elever lettere får adgang til indholdet.
• Talegenkendelse — lader elever diktere i stedet for at skrive, hvilket hjælper ved skrivevanskeligheder.
• Oversættelse og forenkling — kan gøre fagtekster mere tilgængelige for tosprogede elever.

Samtidig er mange AI-værktøjer tilgængelige døgnet rundt via smartphone, tablet eller computer. Det giver fleksibilitet til at lære i eget tempo og på et selvvalgt tidspunkt – noget, der blev særligt værdifuldt i takt med, at fjernundervisning og onlinelæring vandt frem.

Regler og retningslinjer for AI i den danske skole

Brugen af AI i undervisningen er ikke fri for regler. Børne- og Undervisningsministeriet har i 2025 udgivet nationale anbefalinger om brug af generativ AI i undervisningen i folkeskolen samt en særskilt vejledning om lovlig brug af kunstig intelligens for uddannelsesinstitutionerne. Hovedbudskaberne er blandt andet, at skolerne bør fastlægge en fælles retning, kun bruge løsninger der lever op til databeskyttelsesreglerne (GDPR), styrke personalets kompetencer og tale åbent med eleverne om, hvornår og til hvad AI må bruges.

I praksis er det ofte den enkelte kommune og skoleledelse, der fastsætter de konkrete rammer. Flere kommuner har udarbejdet egne vejledninger, og en tilbagevendende regel er, at man aldrig må uploade følsomme personoplysninger om elever til en AI-tjeneste. Ved de nationale folkeskoleprøver er brug af chatbots ikke tilladt. Samme omhu med data gælder i øvrigt generelt på nettet – det kan være en god anledning til at tale med børn og unge om digital sikkerhed, for eksempel hvordan et kodeordsværktøj beskytter deres logins.

Udfordringer: data, privatliv og den menneskelige kontakt

Selvom AI i uddannelse rummer mange fordele, er der også udfordringer, der skal tages alvorligt. Databeskyttelse og privatliv er helt centrale, netop fordi det handler om børn og unge. Det er afgørende, at data bruges ansvarligt, opbevares sikkert og ikke deles med tjenester, man ikke kan stole på. Du kan læse mere om dataetik og it-sikkerhed hos Undervisningsministeriet.

Der er også andre forhold at være opmærksom på:

• Fejl og “hallucinationer” — AI-chatbots kan finde på information, der lyder overbevisende, men er forkert. Svar skal altid efterprøves.
• Afhængighed af teknologien — eleverne skal fortsat lære at tænke selv, ikke blot at få et værktøj til at tænke for sig.
• Ulige adgang — ikke alle hjem har samme udstyr og internet, hvilket kan skabe skævheder.

Endelig er der spørgsmålet om balance. Ansigt-til-ansigt-kontakt og sociale færdigheder er mindst lige så vigtige som teknologisk understøttet læring og bør forblive en central del af skoledagen.

Sådan kommer skoler og forældre godt i gang

Vil man tage AI i brug, behøver det ikke være kompliceret. Et par gode råd:

• Start i det små — vælg ét værktøj til ét formål, og høst erfaringer, før I udvider.
• Tjek reglerne — sørg for, at løsningen overholder GDPR, og følg kommunens og skolens retningslinjer.
• Tal med børnene — forklar, hvad værktøjet må bruges til, og hvornår det er snyd.
• Behold det menneskelige — brug den frigjorte tid på vejledning, dialog og samarbejde.

Er en digital løsning ikke det rigtige lige nu, findes der også menneskelig hjælp. GoTutor er for eksempel en dansk lektiehjælpstjeneste, hvor en tutor hjælper barnet én-til-én. Det kan være særligt værdifuldt for elever med for eksempel ordblindhed eller andre vanskeligheder, der kræver en tilpasset tilgang.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad er kunstig intelligens i skolen?

Det er brugen af AI-baserede programmer til at støtte undervisningen – typisk ved at tilpasse opgaver til den enkelte elev, give øjeblikkelig feedback eller hjælpe læreren med forberedelse. Teknologien er et supplement til læreren, ikke en erstatning.

Er det tilladt at bruge AI og ChatGPT i den danske folkeskole?

Ja, men inden for rammer. Børne- og Undervisningsministeriet har udgivet anbefalinger og en vejledning om lovlig brug, og den enkelte kommune og skole fastsætter de konkrete regler. Følsomme personoplysninger må ikke indtastes, og chatbots er ikke tilladt ved folkeskolens prøver.

Hvilke AI-værktøjer bruges typisk til læring?

Blandt de kendte er sprogappen Duolingo, Khan Academys tutor Khanmigo og den adaptive matematikplatform DreamBox Math. I Danmark findes blandt andet den gratis chatbot SkoleGPT, der er udviklet til skolebrug.

Kan man stole på svar fra en AI-chatbot?

Ikke uden videre. AI kan give svar, der lyder rigtige, men er forkerte – såkaldte hallucinationer. Vigtige oplysninger bør altid tjekkes mod en pålidelig kilde, og AI egner sig bedst som hjælp til at forstå og øve, ikke som facitliste.

Erstatter kunstig intelligens lærerne?

Nej. AI kan overtage rutineopgaver og give mere individuel støtte, men den menneskelige vejledning, relationen og de sociale færdigheder, som læreren står for, kan teknologien ikke erstatte.