Bør du installere en ad blocker?

0
431

Der er mange gode grunde til at undgå for mange reklamer på nettet. For at få mest muligt ud af dine besøg på f.eks. casinomedzimpler.net eller andre hjemmesider, kan det være en fordel at bruge en ad blocker.

Ad blockers kan bruges på computere, tablets og smartphones, og sørger for, at du ikke bliver forstyrret af reklamer, når du browser på nettet. Hvis du mangler flere gode grunde til, hvorfor du bør installere en ad blocker – så læs med!

Øget sikkerhed


En anden fordel ved at installere ad blockers er øget sikkerhed. Reklamer er ikke kun irriterende, de kan også skabe sikkerhedsproblemer.

Cyberkriminelle har udviklet noget der hedder malvertising, som er en måde hvorpå de skjuler malware i reklamer, som pushes direkte til populære hjemmesider via ad-network.

I grelle tilfælde kan din computer inficeres, bare du åbner hjemmesiden, selvom du ikke engang har klikket på reklamen.

En anden internet oplevelse

En anden fordel er, at hjemmesider vil fremstå mere brugervenlig for dig, når du kan browse uden forstyrrende reklamer. Det er efterhånden en sjælden fornøjelse, som kun kan anbefales i en verden hvor påtrængende reklamer er en del af mange online-oplevelser.

Hurtigere loading tid

Reklamer bruger faktisk enormt meget data. På nogle hjemmesider kan halvdelen af den brugte data være til reklamer. Dette giver bl.a. langsommere loading tid af hjemmesiden. Hvis du har installeret en ad blocker, kan sådanne hjemmesider altså loade op til 40% hurtigere.

Ulemper ved ad blockers

For at du kan få det fulde overblik, har vi også inkluderet en liste med potentielle minusser ved at installere en ad blocker:

  • Nogle større virksomheder betaler ad blocker udbyderne for IKKE at blokere deres reklamer. Dette betyder, at du måske ikke får en 100% reklamefri oplevelse, selvom du har købt en ad blocker.

  • Du risikerer at blokere for nyttige funktioner på de hjemmesider, du bruger. Der er tilfælde hvor indkøbskurven på hjemmesider, og bookingsystemer også bliver blokeret af ad blockers. Hvis dette er tilfældet, kan man ”whiteliste” særlige sider således, at ad blocker ikke virker på dem.

  • I nogle tilfælde vil en ad blocker gemme informationer om dine online aktiviteter og sælge dataen til en tredje part. Dette kan afhjælpes ved at lave lidt research på den ad blocker, du overvejer at installere.

Et generelt råd til online aktiviteter er, at ingenting er gratis. Hvis en service eller et program er gratis, betaler man højst sandsynligt med sin data eller ved at blive vist mange reklamer. Så hvis man vælger en ad blocker, der er gratis, vil der måske være visse reklamer, som alligevel dukker op. Desuden vil du med en ad blocker også blokere for den ”betaling” dine yndlings-hjemmesider modtager via reklamer. Du kan heldigvis altid ”whiteliste” dine mest besøgte sider således, at de kan blive ved at producere det indhold, du kan lide.

Der vil også være sider, som kræver, at du ”whitelister” dem for, at indholdet overhovedet bliver tilgængeligt. Det er naturligvis op til ens egen vurdering om man vil efterleve dette, og dermed få adgang til indholdet på siden.

Konklussion

Hvis du generelt vil have en bedre oplevelse, når du bruger internettet og samtidig øge din sikkerhed online, ved at beskytte dig mod malvertising, er en ad blocker en rigtig god idé.

Benytter du dig meget af en side, hvor du gerne vil ’støtte’ firmaet bag, kan du med fordel ’’whiteliste’’ hjemmesiderne. Sådan støtter du fortsat deres arbejde og ser alt indholdet fra siden.

Med lidt research burde det være muligt at finde en ad blocker, der er overskuelig at installere og som giver en bedre online oplevelse på din computer, tablet eller smartphone.

Tidligere artikelHvad er Friv?
Næste artikelVPN på din iPhone eller Android
Peter Rasmussen
Mit navn er Peter Rasmussen og jeg studerer på Odense Universitet. I min fritid er jeg skribent på LaptopWorld.dk, hvor jeg skriver om laptops og bærbare computere, primært anmeldelser. Jeg anmelder også apps til Android og iOS.