Det er blevet mere og mere almindeligt at benytte sig af IoT (Internet of things) produkter i hjemmet. IoT produkter kan f.eks. være et kamera med to-vejs mikrofon, der er koblet til internettet. Sådan et kamera kan eksempelvis være et Nest kamera, der overvåger din hoveddør og bagdør, eller transmitterer billede og lyd fra børneværelset i løbet af natten.
At placere kameraer med mikrofoner, som f.eks. et Nest kamera, i hjemmet kan være praktisk og føles trygt. Læs mere om websikkerhed og digitale løsninger hos emute.fi.
Men med IoT produkter i hjemmet følger nogle faldgruber, der handler om sikkerhed og privatliv. Hvad er mere vigtigt, end at føle sig sikker i sit eget hjem? Følg de 5 tips nedenfor og tag ansvar for din digitale sikkerhed.
De to webcam hacks
Der er to slags situationer, som kan opstå, hvis dit webcam i hjemmet hackes.
En eller flere hackere, som er ude på at chikanere eller true ejerne af kameraet. Eller en eller flere hackere, såkaldte ”white hat hackers”, der hacker sig ind og dermed opfordrer ejeren til at ændre sit password og sikkerhedsindstillinger.
Eksempler fra den virkelige verden
Der har været tilfælde, hvor en person har hacket sig ind i et Nest kamera, som forældre havde stillet ind på deres babys værelse. Hackeren havde tilsneget sig adgang til kameraets mikrofon og truede med at kidnappe barnet.
Et andet tilfælde handler om en såkaldt ”white hat hacker”, som hackede sig vej til en mands kamera, der var opstillet i et vindue. Hackeren havde også her adgang til mikrofonen og talte til husets beboer. Hackeren informerede om, at han blot ville vise, hvor let det havde været at få adgang til kamera og mikrofon, således at beboeren ville ændre sikkerhedsindstillinger og password.
Fordele og ulemper ved IoT produkter i hjemmet
Disse to eksempler kan være afskrækkende, men IoT produkter i hjemmet kan være værd at overveje i visse tilfælde. Her er 5 tips, som sørger for at sikkerheden er i orden.
5 sikkerhedstips til øget sikkerhed
- Gennemgå dine sikkerhedsindstillinger på de digitale produkter du har opstillet derhjemme. Det er en god idé at indstille til det højeste sikkerhedsniveau, hvorefter du kan rette til, hvis der er visse indstillinger som begrænser produktets funktioner.
- Opdater firmware og software så snart du får en notifikation om, at der er opdateringer tilgængelige. Ofte vil opdateringerne inkludere forbedringer af sikkerheden.
- Brug unikke og stærke passwords til alle dine brugerprofiler. Et af de almindelige råd angående sikkerhed på nettet er også, at man aldrig skal bruge samme password to gange.
Der findes flere forskellige password managers, programmer der husker alle dine passwords for dig, som kan være gode at bruge. De vil sørge for automatisk indtastning af passwords, så du undgår at skrive passwords op i hånden eller andet, der kan blive besværligt eller øge risikoen for at miste dem.
- Brug two-factor authentification hvis du kan. Dette vil typisk involvere at tilføje dit telefonnummer, således at du modtager en kode på telefonen, når du skal logge ind på din profil.
- Gør dit bedste for at undgå phishing scams. Sæt dig grundigt ind i hvordan de mest almindelige scam e-mails og smser virker, så du forbliver årvågen. Hvis man uforvarende kommer til at klikke på et link eller downloade noget fra et af disse scams, kan hackere få adgang til bl.a. dit webcam.
Konklusion
Det er også anbefalet at skifte adgangskoder og brugernavne, når du har købt et nyt produkt, der ofte har standardkoder og standardbrugere, som er kendt af hackere. Og så er det vigtigt at slukke funktioner, man alligevel ikke bruger.
Der er mange tilfælde, hvor det kan give god mening at benytte IoT produkter i hjemmet. Hvis man bor alene eller rejser meget, kan det give tryghed at vide, hvad der foregår de mest udsatte steder i hjemmet ift. indbrud eller, hvem der ringer på døren, når man ikke venter besøg.
Ligegyldigt hvilke grunde der ligger bag opsætningen af et IoT produkt, så er sikkerhed vigtigt. Du er rigtigt godt på vej, hvis du gennemgår sikkerheds-indstillingerne på dit produkt, opdater firmware og software regelmæssigt, bruger unikke passwords, takker ja til two-factor authentification når det er muligt og prøver at være opmærksom på mulige phishing og scam e-mails og smser, som beder dig klikke på links eller downloade software.
Slutteligt er det også muligt at tjekke om dine passwords er blevet lækket ved at indtaste din e-mail i Avast Hack Check.