På kør-selv-vinterferie i Europa? Fem ting du skal have styr på

0
1193

Går kør-selv-ferien mod de norske fjelde eller måske mod de pudder-sne-dækkede Franske Alper? Så læs med her og få fem gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, når bilen pakket med hele familien triller mod jeres feriedestination denne vinter.

Husk passet!

Der er to grunde til, at det er vigtigt, at alle passagerer i bilen har pakket deres pas ned i tasken. Den ene gør sig gældende, hvis I skal sydpå over den tyske grænse. Det seneste par års flygtningestrømme op gennem Europa har nemlig medført, at den danske regering har indført midlertidig grænsekontrol. Det betyder i princippet at alle, der passerer den dansk-tyske grænse skal have tjekket deres pas af det politi, der bevogter grænseovergangene. I praksis vinker politiet dog kun få biler ind til siden. Men man kan altså få en bøde, hvis man bliver tjekket og ikke har pas med. Så hellere være på den sikre side!

Den anden grund er, at hvis uheldet skulle være ude, og I skal i kontakt med de lokale myndigheder, vil man kræve at se jeres pas. Så når I pakker skimaskerne, så smid passet ned i tasken samtidig.

Tjek din forsikring

Især hvis vinterferien står i skienes tegn, er det en god ide at tage et kig på jeres forsikringer, inden I vender snuden mod skiløjperne. Nogle ulykkesforsikringer anser nemlig skiløb som en ekstremsport, hvilket kan betyde, at man kan risikere ikke at være dækket gennem sin standardforsikring. Så skulle uheldet være ude, ville det være endnu mere surt show at opdage, at man ikke er dækket af forsikringen. Og så kan omkostninger til hospitaler og hjemrejse hurtigt løbe op.

Pak snekæderne

Især i de nordeuropæiske lande som Sverige og Norge kan der om vinteren falde enormt store mængder sne. Og det kan give udfordringer for selv den mest hærdede chauffør. Et rigtig godt tip er derfor at pakke et par snekæder ned bag i bilen. Det er nemlig ikke særligt sjovt at sidde fast på en smal vej på en bjergside. Så forbered jer hellere lidt for godt end slet ikke.

Skift olien

Det bliver sjældent mere end én-cifrede minusgrader, når den danske vinter viser tænder. Men det er altså en anden snak, når vi kigger mod vores venner i norden. Og mange minusgrader er for mange biler, ofte de ældre modeller, lig med startproblemer med motoren. Hvis I vil give bilen et energi-kick, så gør den en tjeneste og skift olien. En tyk og klæg olie gør det nemlig svært for motoren at få fat, mens en fin og tynd olie kan få motoren til at spinde af velbehag. Mangler du olie til bilen, kan du købe det online – nemt og billigt – på olie-shop.dk.

På med vinterdækkene

Regel nummer ét, når I kører mod de snedækkede bjergtoppe, er at montere vinterdæk på bilen. I nogle lande er det endda lovpligtigt, så tag et kig på jeres rute og tjek op på de enkelte landes regler om vinterdæk. En tommelfingerregel siger, at der bør være mindst 3 mm dækmønster tilbage, så burde I være på den sikre side, når det kommer til dækkenes kvalitet.

Tidligere artikelBrug din bærbar computer når du bestiller din næste rejse
Næste artikelLeadgenerering – få flere kunder i butikken
Mit navn er Peter Rasmussen og jeg studerer på Odense Universitet. I min fritid er jeg skribent på LaptopWorld.dk, hvor jeg skriver om laptops og bærbare computere, primært anmeldelser. Jeg anmelder også apps til Android og iOS.