Windows 10 backup – Hvis uheldet er ude

0
5735

De fleste har prøvet det. Du sidder der i ro og mag, og pludselig går det helt galt med din computer, du har svært ved at finde hoved og hale i, hvad der foregår. Så sker det. Din computer er gået helt død. Det er ofte først i dette moment, at det går op for folk, hvor vigtigt det er med en Windows 10 backup, når det egentlig er for sent. Så hvis du gerne vil undgå, at det her sker for dig, så er det måske på tide, at du får gjort noget ved det. Lad være med at vente til i morgen – for så ender du med at udskyde det et utal af dage, uger og måneder.

Denne artikel vil give nogle gode råd omkring Windows 10 backup og fortælle dig, hvorfor du skal huske at sørge for en backup. Det kan måske virke indlysende, men vi vil alligevel gerne understrege en ekstra gang for dig, hvorfor det er så super vigtigt, at du har styr på dette. Derfor kan nogle af vores pointer virke som noget, enhver kunne have sagt sig selv – men alligevel er der så mange ude i verden, der stadig ikke har en backup.

Sådan installerer du Windows 10 backup

Backuppen til Windows har Microsoft ikke rørt siden Windows 7, og det kan derfor virke lidt forældet i forhold til den måde, som du skal installere programmet på. Umiddelbart ville det virke mest indlysende, hvis du kunne finde appen i Indstillinger, men det er ikke tilfældet. Du finder det i stedet i det gamle Windows Kontrolpanel – så langt, så godt!

Her er de 6 komplette steps til Windows 10 backup:

  1. Du åbner Kontrolpanelet – du kan altid søge efter det, hvis du ikke helt ved, hvor du finder det.
  2. Herefter klikker du på System og sikkerhed.
  3. Så klikker du på Sikkerhedskopiering og gendannelse.
  4. Derefter klikker du på Opret systembillede.
  5. Du har to valgmuligheder for, hvor du vil gemme backup-billedet, hvilket du kan gøre på en ekstern harddisk eller dvd’er.
  6. Til slut klikker på Start backup.

Kilde: https://support.microsoft.com/da-dk/help/4027408/windows-10-backup-and-restore

Det er dermed ikke så svært igen, når du blot kender vejen til at gennemføre en backup. Men for mange er det alligevel nok til, at det ikke lige bliver gjort. Vi håber derfor, at når vi opstiller det i seks overskuelige punkter, så er det lettere at få gjort. Du vil i hvert fald ikke fortryde det.

Gendan din pc ved hjælp af dit systembillede

Hvis du ønsker at bruge det systembillede, som du netop har oprettet, til at gendanne din computer, så skal du gå ind i hedder Indstillinger. Herfra skal du åbne Opdatering og sikkerhed og så til Gendannelse. Derefter klikker du på knappen Genstart nu i afsnittet, der hedder Avanceret opstart. Når din computer så genstarter, så skal du gå i Fejlfinding, så Avancerede indstillinger og derefter Systems Image Recovery. Og så skulle du gerne være godt i gang!

Det er mange klik du skal igennem for at komme til backup, og det er måske ikke den mest brugervenlige måde af slagsen – men der findes desværre ikke andre metoder. Dette giver måske også et meget godt billede af hvor længe siden, det er, at Microsoft sidst har været i gang med denne funktion. Dog ville der nok være mange brugere, der ville være glade for en bedre løsning, så vi kan kun krydse fingre for, at de snart gør noget ved det.

Andre programmer til backups

Hvis du ikke vil bruge tiden, det kræver at komme igennem Windows backup, så findes der selvfølgelig andre alternativer. Du kan blandt andet gøre brug af Dropbox, der med tiden har vundet stor popularitet. Ekstra Bladet har blandt andet lavet en anmeldelse af tjenesten, hvor de skriver, at de har opnået samme anerkendelse som Google og Photoshop. Ekstra Bladet lyder måske ikke som den mest pålidelige kilde til at bedømme IT-tjenester, dog er artikel skrevet af John Alex Hvidløkke, der har en viden om emnet.

Dropbox gemmer dine filer i en cloud, hvilket altid gør det muligt for at have dine ejendele et sikkert sted, så de ikke pludselig er væk. Det er derfor en ganske udmærket måde at lave en backup, uden at du skal igennem Windows’ systemer.

Du kan også vælge at bruge Google Drev som din backup. Tjenesten er altid tilgængelig, når du skal gemme en fil, og så kan du let trække dine filer over i mappen, når du ønsker det. Nogle vil muligvis være mere tryg ved Google, da det er en tjeneste, som de har brugt i mange år. Så hvis det er tilfældet for dig, så er det måske den vej, som du skal gå i forhold til dine backups.

Husk dine backups – uanset hvilken tjeneste du bruger

Nu har du nogle forskellige muligheder for, hvordan du vil udføre dine backups. Du kan vælge at gøre det i dit Windows 10 system, men du kan også vælge at søge andre veje i nogle nye systemer, som måske er mere brugervenlige – det er afvejning af, hvad du selv føler dig bedst tilpas med. Så længe du finder en metode, som der fungerer godt for dig, så er det helt fint.

Det eneste vigtige er, at du husker at gøre det. Det vil du i hvert fald takke dig selv for på et eller andet tidspunkt, når uheldet lige pludselig er ude. Måske har du allerede været udsat for det, og nu søger du blot den nemmeste metode for dig til at udføre en backup igennem Windows 10. Hvis du vælger at gøre det igennem Windows 10 systemet, så håber vi, at du fandt vejledningen brugbar.

Hvis du ikke føler for at kaste dig ud i den lidt snørklede vej i Windows 10, så er der de andre muligheder, som du kan gøre brug af. Uanset hvad så handler det også om, at du lige skal vende dig til at gøre det med jævne mellemrum, og så føles det ikke så besværligt.

Tidligere artikel3 måder at tjene penge på mobilen på
Næste artikelForskellen på originale og uoriginale printerpatroner og toner
Mit navn er Peter Rasmussen og jeg studerer på Odense Universitet. I min fritid er jeg skribent på LaptopWorld.dk, hvor jeg skriver om laptops og bærbare computere, primært anmeldelser. Jeg anmelder også apps til Android og iOS.