Ingen hjemmeside uden et domæne

0
1810

Vil du have din egen hjemmeside, skal du først købe et domæne. Det er det navn, folk skriver i adressefeltet i deres browserprogram. Men det kræver, at det domænenavn du ønsker dig, er ledigt. For der er kun en, der kan eje hvert enkelt navn på internettet.

Kampen om de gode domænenavne er for længst overstået. Så skal du finde et passende domænenavn til din hjemmeside, skal du oftest være lidt mere opfindsom, end det var nødvendigt for år tilbage.

Tjek domænenavnet før køb

Men heldigvis er det nemt at finde ud af, hvorvidt et givent navn er taget som domæne i forvejen. Før du giver dig til at købe domænenavnet, kan du tjekke om det er ledigt på DK-Hostmaster. De står for registreringen af alle danske domænenavne. Så hvis nogen ved, om et domæne er ledigt på den danske del af internettet, er det dem.

Du kan også bruge et værktøj, der gør det muligt at tjekke et hvilket som helst domænenavn, når du skal købe domæne. Her skriver du bare selve navnet og kan så tilføje, hvor vidt det skal være .dk, .com eller et af de mange nye efternavne, internetdomæner kan have i dag. Derefter klikker du på en knap. Så får du at vide, hvorvidt domænet er ledigt og hvilke webhoteller, det bedst kan betale sig at oprette det pågældende domæne på.

Derved kan du hurtigt få et domænenavn til din hjemmeside til den billigste pris.

Pas på andres rettigheder

Inden du vælger domænenavn, er det også en god ide at tjekke navnet på f.eks. cvr.dk, for at se om der skulle være et dansk firma, der bruger navnet i en anden sammenhæng. Foretag også gerne en internetsøgning, så du er helt sikker på, at der ikke er nogen, der kan komme efter dig for at købe det pågældende navn som domæne til din hjemmeside.

For ved registreringen af domænet svarer du nemlig ja til, at det valgte domænenavn ikke krænker andres rettigheder. Er det alligevel tilfældet, bliver du nødt til at afstå domænenavnet. Det er surt, hvis du har nået at fået lagt din hjemmeside op på det, inden rettighedshaveren finder ud af det.

Tidligere artikelEr det nødvendigt at opdatere dine drivere?
Næste artikel3 gode råd, når teknikken driller
Mit navn er Peter Rasmussen og jeg studerer på Odense Universitet. I min fritid er jeg skribent på LaptopWorld.dk, hvor jeg skriver om laptops og bærbare computere, primært anmeldelser. Jeg anmelder også apps til Android og iOS.