Hold øje med dine placeringer i Google med et rank tracker værktøj

0
4177

Et rank tracker værktøj holder øje med din hjemmeside eller webshops placeringer for relevante søgeord i søgeresultaterne. Vil du sikre dig flest mulige besøgende og have de største chancer for at få størst mulig omsætning på nettet, er det nemlig vigtigt, at have så gode placeringer i søgeresultaterne som muligt for de søgeord, der er vigtige for din forretning.

Har du en hjemmeside, handler det om at få så mange besøgende som muligt forbi. Men ikke hvem som helst. For de besøgende der kommer, skal jo helst være interesserede i jeres forretning og de produkter og tjenesteydelser, I tilbyder.

Det sikrer du, ved at komme til at ligge så højt som muligt i søgeresultaterne for de søgninger, der har relevans for forretningen. Alternativet er at sidde hver dag og søge på Google for at finde dine siders placeringer. Det ville tage en masse tid fra din hverdag.

Brug en rank tracker til at høje øje med dine placeringer

Derfor er det smartere at tegne et abonnement på en af de tjenester, der holder øje med dine placeringer for alle relevante søgeord. Sådan et værktøj kaldes for en Rank Tracker og dem findes der flere både danske og udenlandske udbydere af.

Priserne er forskellige fra rank tracker til rank tracker. Det samme er, hvor mange søgeord du får overvåget og hvilke andre funktioner, du får adgang til. Så derfor er det en god ide at undersøge flere forskellige udbydere, inden du vælger den rank tracker, der er den rigtige for dig. Vi har set nærmere på to af de bedste danske rank trackere her.

Tiny Ranker

Det første rank tracker værktøj vi vil omtale er danske Tiny Ranker fra Tiny Rocket Lab. Her kan du holde øje med 100 søgeord for 19 USD pr. måned og 500 for 49 USD pr måned.

Ud over at kunne holde øje med søgeordsplaceringerne, får du også gode råd til, hvad du kan gøre for at forbedre dine placeringer, ligesom du kan hente dine Google Analytics data ind og holde dem op mod søgeordsplaceringerne. Endelig har du mulighed for at holde øje med dine nærmeste konkurrenters placeringer.

På trods af det danske ophav, er brugergrænsefladen i Tiny Ranker kun tilgængelig på engelsk.

AccuRanker

Et andet dansk værktøj er AccuRanker. Her får du overvåget 600 søgeord for 44,95 USD pr. måned. Her er brugergrænsefladen på dansk, ligesom du kan give flere brugere adgang til at bruge værktøjet.

Udover gode grafiske præsentationer af udviklingen i placeringerne, samt mulighed for at holde øje med konkurrenternes placeringer, får du også mulighed for at hente data fra både Google Analytics og Google Search Console ind. Det sidste giver mulighed for også at overvåge de søgeord, som Google har identificeret for din hjemmeside.

Du har også mulighed for at få sendt en rapport over søgeordsplaceringerne til en valgfri mailadresse. Det er smart, fordi du så slipper for at skulle logge på værktøjet og jævnligt bliver mindet om dine placeringer.

Tidligere artikel3 gode råd, når teknikken driller
Næste artikelTag dine reklameord med dig overalt
Mit navn er Peter Rasmussen og jeg studerer på Odense Universitet. I min fritid er jeg skribent på LaptopWorld.dk, hvor jeg skriver om laptops og bærbare computere, primært anmeldelser. Jeg anmelder også apps til Android og iOS.