En sikker laptop er en glad laptop

0
2342

En bærbar computer er for mange et afgørende redskab i dagligdagen, hvor mange bruger den til at arbejde når man f.eks. pendler, har ventetid i lufthavnen eller ganske enkelt synes det er nemmere med en bærbar computer, frem for en stationær.

Når man bruger sin bærbare rigtigt meget er det også vigtigt, at man sikrer sig at den altid kører 100% og ikke mindst, at den er sikret i mod virus, malware, spyware og andet skidt, som har en tendens til at finde. Grunden til en bærbar computer er ekstra udsat er, at man ofte bruger den mange forskellige steder, og via forskellige Wi-Fi netværk.

Er ens computer ikke sikret med f.eks. anti spyware eller andre sikkerhedsprogrammer, giver det hackere nemmere adgang til dine personlige filer og data. Læg dette sammen med offentlige netværk som er kendt for at være usikre, og du har en relativ høj chance for at få ubudne gæster på din bærbare computer.

Vi har samlet tre hurtige, og ikke mindst nemme råd du kan bruge for at øge sikkerheden på din laptop

Installér et godt sikkerhedsprogram:
Det siger næsten sig selv. Har du ikke allerede installeret et antivirus- eller antispyware-program er det bare med at komme i gang. Der findes mange forskellige programmer som du kan benytte dig af. En række af disse er gratis, andre skal du betale for at benytte. Brug en aften på at finde det program der matcher dine behov.

Vi anbefaler at du har et decideret antivirusprogram og et antispywareprogram installeret på din bærbare computer.

Opdatér dine programmer:
Udaterede programmer og software indeholder ofte kritiske sikkerhedsbrister, som producenterne løbende lukker. Hent derfor altid den nyeste version fra producentens officielle hjemmeside. De værste syndere er typisk Adobe og Flash, dermed ikke sagt, at mange andre programmer ikke også har problemer.

Vær varsom i din færd på nettet:
I en tid, hvor man bliver tilbudt det ene og det andet blot ved at opgive sin e-mail eller personlige informationer, er antallet af angreb steget markant. Dermed ikke sagt, at man ikke kan deltage i konkurrencer mv. på nettet, blot at man skal være særlig kritisk med, hvilke informationer man giver videre. Ligeledes er det en god ide, at være ekstra opmærksom på mails med vedhæftede filer, som folk du ikke kender, gerne vil have du åbner. Husk også at være kritisk indstillet fra ”officielle mails” altså folk der er ude på, at du skal indtaste dine loginoplysninger på en falsk side.

Tidligere artikelSikkerhedskopi af en laptop i skyen – automatisk og fleksibelt
Næste artikelSid i den rette stilling når du bruger din laptop
Peter Rasmussen
Mit navn er Peter Rasmussen og jeg studerer på Odense Universitet. I min fritid er jeg skribent på LaptopWorld.dk, hvor jeg skriver om laptops og bærbare computere, primært anmeldelser. Jeg anmelder også apps til Android og iOS.