maj 2018 har potentiale til at blive en skelsættende dato:

Her går EU’s persondataforordning – kendt som GDPR, General Data Protection Regulation, til at være lov i Danmark.

Hvad det præcis betyder, ved vi ikke endnu. Flere steder i forordningen mangler den endelige fortolkning – og den får vi først, når de første domme er på plads fra de europæiske domstole.

Men allerede nu kan vi sige meget om, hvad der kommer til at ændre sig – og det er ikke så lidt.

Den nye persondataforordning har været mange år undervejs. For snart 2 år siden blev den implementeret. Og nu sker det.

Facebook og Google er i sigte

Persondataforordningen gælder for alle virksomheder, men det er særligt Facebook og Google, EU’s embedsmænd har haft i tankerne.

Facebook og Google har i dag en størrelse, hvor det mest af alt minder om et monopol. Hvis du ikke annoncerer på Facebook og Google, har du svært ved at tiltrække kunder. Der er tale om ikke et monopol, men et ”duopoly” med de to som medlemmer. EU mener ikke, at så meget magt skal centreres omkring 2 spillere på markedet – hvorfor de ønsker at brække markedet op og gøre det nemmere at vælge en anden udbyder, hvis du eksempelvis ønsker at annoncere for at få nye kunder.

De nye regler medfører krav om blandt andet:

  • Al data skal slettes, når der ikke længere er et formål med at opbevare den
  • At markedsføre til evig tid i sig selv er ikke et formål
  • Den registrerede har ret til at få fjernet, tilrettet og adgang til al data om vedkommende person
  • Og virksomheden skal tænke ”privacy first” ind i designet af systemer, så den registreredes data kan ses af så få som muligt

Særligt for Facebook og andre sociale medier gælder der også et krav om, at en bruger skal kunne eksportere al sin data med henblik på, at denne kan overføres til et andet socialt medie. EU mener, det skal være nemmere at skifte socialt medie – så hvis du ønsker at bruge Google Plus, Ello eller andet fremadrettet, skal Facebook hjælpe dig med overgangen til det nye system.

Kæmpe bøder og glade advokater

Den nye persondataforordning kommer også til at medføre en anden, stor ændring: Nemlig i form af høje bøder.

For grove overtrædelser af forordningen får du en bøde på 20 millioner euro eller 4 % af din globale omsætning: Hvad end af de to tal, der er højest.

Hvis noget kan få det hvide frem i Mark Zuckerbergs i øvrigt hvide ansigt, så er det udsigten til en bøde på 4 % af den globale omsætning.

Det er også de høje bødetakster, der nu ser ud til rent faktisk at få folk til at reagere og klargøre deres systemer, processer og væremåder til den nye persondataforordning.

Som bruger kan du glæde dig: For nu bliver det faktisk taget seriøst, når du spørger til hvordan, din data behandles. Virksomhederne har ikke råd til andet!