Online markedsføring med Shopello.dk

0
2170

Shopello.dk er en hjemmeside, der ikke selv sælger varer, men viser forbrugeren et stort produktkatalog, når der bliver foretaget en søgning på et bestemt produkt. De resultater, som kommer frem på hjemmesiden, er annoncer fra andre sider – eksempelvis din webshop. På grund af dynamiske søgeannoncer er udbud og priser på din hjemmeside altid synkroniseret med Shopello, og du kan bruge din tid på andet end at skulle sende ændringer til søgemaskinen.

Det er nemlig en form for søgemaskine, der bare er fokuseret på et bestemt tema – salg. Shopello består af et nøje udvalgt varekatalog med produkter fra deres samarbejdspartnere. – Det kunne være dig. Alle varer findes under bestemte kategorier og derfor kan forbrugeren også finde dine produkter, når de kigger forskellige kategorier igennem. Hvis du har en webshop, så er Shopello.dk en oplagt kandidat til online marketing af dine produkter. Der kommer altså både opmærksomhed på din webshop, når der aktivt søges på en bestemt vare, men også når kunden klikker sig rundt på de forskellige undersider af Shopello.dk.

Nå det nordiske marked

Shopello.dk er en del af internationale myTaste AB, der har kontor i Stockholm. Shopello blev lanceret i Sverige 2014, udvidede til Danmark og Norge og i 2017 blev produkt-søgemaskinen også lanceret i Finland. Shopello fokuserer altså udelukkende på det nordiske marked og det skaber en meget målrettet kampagne for dine salg. De største kategorier på hjemmesiden er mode, hjem, børn/familie, havearbejde og gør-det-selv samt fritid. Her er altså tale om en hjemmeside, hvor der er en mere klart defineret forbrugergruppe – både geografisk og i forhold til hvad de leder efter.

Det kan være en fordel for dig, hvis du ikke vil risikere at drukne i de store internationale søgemaskiner. Grunden til at det kan være smart at oprette sig som kunde på en side som Shopello.dk er, at du kan ramme mange forbrugere, du ellers ikke ville være kommet ud til. De forbrugere, som besøger hjemmesiden, søger på bestemte produkter, og her vil dine være en del af søgeresultatet. Når kunderne leder efter én bestemt vare risikerer du ikke at blive overset på et helt internet af webshops, tilbud og kampagner, for du er en del af søgeresultatet på en klart defineret hjemmeside med mange kunder.

En ung virksomhed

Da Shopello er en relativt ung tjeneste til pris- og varesammenligning kan den for mange forbrugere være et frisk pust som alternativ til de ældre tjenester af samme karakter. Layout og design på hjemmesiden er også mere dynamisk og moderne i sit udtryk. Til trods for at Shopello ikke har mange år på bagen, har Shopello mere end en million besøg om måneden. Shopello brander sig som en side, der fokuserer på kvalitet og mode, og det appellerer især til det yngre publikum. Et eksempel på et område, hvor Shopello går hele vejen er en række nye produktkategorier, herunder kategorien “intimt”, hvor forbrugerne kan finde alt til soveværelset.

Det er selvfølgelig ikke sikkert, at du som forhandler har brug for at ligge i denne kategori, men det fortæller noget om, at Shopello gerne vil skille sig ud, og være en ung og sexet virksomhed. Det betyder meget i forhold til at nå et yngre publikum – også selvom forbrugeren er på udkig efter sokker eller en ny vaskemaskine. De unge forbrugere er vant til at benytte webshops og prissammenligningssider, og det er en gruppe, der foretager en stor del af deres indkøb online.

Ingen binding som forhandler

Når du opretter dig som kunde hos Shopello, koster det dig ikke noget, og der er ingen bindingsperiode. Du skal blot opsige dit abonnement 30 dage i forvejen. Det er faktisk også gratis at reklamere via Shopello og du betaler kun pr klik, så hvis der ikke er nogen, der finder dine produkter og interesserer sig for dem, skal du ikke betale noget – det er en nem måde at foretage online markedsføring på. Denne teknologi hedder CPC – Cost Per Click – og sikrer dig gode resultater eller ingen udgift. Når Shopello benytter denne metode betyder det, at tjenesten har en høj interesse i, at du som forhandler får mange kliks og dermed besøg i din webshop. Her er altså tale om en win-win situation, som sikrer begge parter det højeste afkast af samarbejdet.

Shopello er også på forkant med udviklingen indenfor webshops og ved, at flere og flere laver deres hjemmesider i CMS systemer, særligt WordPress. Derfor er der også udviklet et WordPress plugin for Shopello, som du kan sætte på din hjemmeside.

Product feed

I stedet for at være et statisk varekatalog, der skal opdateres manuelt, fungerer Shopello ved hjælp af product feeds. Det betyder, at der foregår en automatisk opdatering af ændringer i dit varekatalog, og at dine annoncer automatisk bliver ændret på Shopello.dk. Med product feed har du ikke længere salgsannoncer som i gamle dage, men dynamiske salgsannoncer, der ændrer sig, når din hjemmeside gør. Det er utroligt smart, når du får nye varer, andre bliver udsolgt eller du ændrer dine priser. Med product feeds skal du altså ikke selv aktivt gå ind og ændre dine annoncer på Shopello, og du kan dermed fokusere på at sælge dine varer og skabe glade kunder.

Her udmærker Shopello sig

Med Shopello kan du nemt og gratis oprette dig som forhandler, og når det først er gjort, skal du ikke koncentrere dig om andet end din webshop og dine nye kunder. Med Shopellos særlige fokus på det nordiske marked kommer du automatisk ud til en helt speciel kundegruppe. Her er tale om købestærke forbrugere, der generelt er vant til at benytte nye teknologier og har en høj grad af tillid til online shopping. Desuden har Shopello en ung profil, og er et frisk pust for forbrugere, der gerne vil se flotte billeder og have en anden shoppingoplevelse, end de får andre steder. Helt grundlæggende set kræver det ikke meget arbejde fra din side at blive eksponeret for en stor og samtidig geografisk klart defineret målgruppe, når du benytter Shopello.

Du kan oprette din webshop på Shopello via dette link

Tidligere artikelTre ting der er bedre online
Næste artikelSådan øger onlinecasinoer sikkerheden
Mit navn er Peter Rasmussen og jeg studerer på Odense Universitet. I min fritid er jeg skribent på LaptopWorld.dk, hvor jeg skriver om laptops og bærbare computere, primært anmeldelser. Jeg anmelder også apps til Android og iOS.