
Der er noget tidløst over et godt kortspil. Ingen skærme eller internetforbindelse er nødvendig – blot et sæt kort, et par spillere og en smule tid. Et kortspil kan være alt fra et hurtigt spil Fisk med børnene til timelange, strategiske dueller mellem voksne, hvor både held og snilde sættes på prøve. Her får du et samlet overblik over kortspillets verden: hvor spillekortene stammer fra, hvordan et standardkortsæt er bygget op, de vigtigste typer af spil, de mest populære kortspil i danske hjem – og hvordan du selv kommer i gang.
Kortspillets historie – fra Kina til Europa
Spillekort er langt ældre, end mange tror. De fleste forskere peger på Kina i 800-tallet – altså omkring år 868 e.Kr. – som stedet, hvor de første kortlignende spil opstod. Man skal altså ikke helt tilbage til tiden før vor tidsregning (f.Kr.), som nogle ældre fremstillinger ellers har hævdet. Det blev muligt, fordi kineserne allerede havde opfundet papiret, som kunne trykkes og skæres til små kort. De tidligste kilder er dog usikre, og historikere diskuterer stadig, om disse første "blade" overhovedet lignede de kort, vi kender i dag.
Herfra bredte korttraditionen sig langsomt vestpå gennem Asien og Mellemøsten og nåede Europa i slutningen af 1300-tallet. Spor efter kortspil er fundet flere steder i Europa i 1370'erne og 1380'erne, blandt andet i Spanien, Schweiz, Italien og Frankrig.
De tidlige europæiske kort var inspireret af de islamiske mamlukkers kortsæt fra Egypten. Mamluk-kortene havde fire kulører: polokøller, mønter, sværd og bægre. Polosport var ukendt for de fleste europæere, så polokøllerne blev efterhånden til stave eller køller i de sydeuropæiske kortsæt, som stadig bruges i blandt andet Italien og Spanien.
Det franske system med hjerter, ruder, klør og spar – det, du kender i dag – opstod sidst i 1400-tallet, hvor franske kortmagere omkring år 1480 tilpassede de tyske kulørsymboler. De franske symboler var enkle at trykke med skabeloner, og det gjorde kortene billige at masseproducere. Derfor blev netop den franske variant den mest udbredte i Europa og siden i resten af verden.
På dansk har de fire kulører hver sin forklaring: klør ligner et kløverblad, ruder er opkaldt efter de firkantede, rudeformede felter, hjerter har været brugt som symbol på det menneskelige hjerte siden middelalderen, og spar stammer efter den gængse forklaring fra det tyske ord for en spade. Kortspil har gennem tiden også afspejlet samfundet omkring dem – på Historienets hjemmeside kan du for eksempel læse om et feministisk kortspil fra begyndelsen af 1900-tallet.
Sådan er et standardkortspil bygget op
Et almindeligt kortspil – ofte kaldet et spil kort eller en kortstok – består af 52 kort. De er fordelt på fire kulører: hjerter og ruder (begge røde) samt klør og spar (begge sorte). Hver kulør indeholder 13 kort.
- Talkortene – fra to til ti i hver kulør.
- Billedkortene – knægt, dame og konge. Der er 12 billedkort i alt, altså fire af hver slags.
- Esset – regnes i mange spil som det højeste kort, men tæller i andre spil som det laveste (ét).
- Jokeren – der følger typisk to jokere med en kortstok, men de er ikke en del af de 52 kort og bruges kun i udvalgte spil.
Netop fordi et kortsæt er så enkelt, kan de samme 52 kort bruges til hundredvis af forskellige spil – lige fra enkle børnespil til avancerede strategispil.
Forskellige typer kortspil
Kortspil dækker over et bredt felt. Nogle spil handler om at vinde stik, andre om at komme af med sine kort først, og atter andre om at samle bestemte kombinationer. Her er de vigtigste kategorier forklaret.
Stikspil
I stikspil gælder det om at "tage stik" – altså at vinde en runde ved at lægge det højeste kort i den udspillede kulør. Klassiske eksempler er Whist og Bridge. Nogle stikspil handler blot om at tage flest stik, mens andre er pointbaserede, hvor bestemte kort giver plus- eller minuspoint.
Aflægningsspil
Her er målet at komme af med alle sine kort før de andre. Man skal typisk matche kulør eller værdi for at lægge et kort. Olsen (også kaldet Crazy Eights) hører til her, og det samme gør det farverige Uno, der spilles med sit eget sæt specialkort.
Korttagningsspil
I korttagningsspil samler man kort fra bordet ved at matche værdier. Det mest kendte er Casino, hvor man "fisker" kort hjem ved at lægge kort, der passer til dem, der allerede ligger på bordet.
Samle- og meldespil
Målet er at danne bestemte kombinationer – sæt af samme værdi eller rækker i samme kulør. Canasta og Rommy er klassiske eksempler, hvor man lægger meldinger ud og scorer point for sine kombinationer.
Kabaler
Kabaler – på engelsk kaldet solitaire – går ud på at lægge kortene i en bestemt orden, oftest alene. De findes i utallige varianter og er blandt de mest spillede kortspil på computer og telefon.
Bank- og hasardspil
I bankspil spiller man mod en "bank", mens væddespil handler om at satse på, hvem der har den bedste hånd. Poker og Blackjack (21) hører til denne gruppe. Fordi der ofte indgår penge, er disse spil i Danmark omfattet af reglerne for spil om penge og kræver en licenseret udbyder.
Spil med særlige kort

Nogle spil bruger kort, der ikke findes i et almindeligt kortsæt – for eksempel Uno, Sorteper og forskellige samlekortspil som Magic: The Gathering.
Sammenligning af kortspil
| Spil | Antal spillere | Kortsæt | Type | Sværhedsgrad |
|---|---|---|---|---|
| Hjerterfri | 3–6 (bedst 4) | 52 kort uden joker | Stikspil | Mellem |
| Canasta | 4 (to hold) | 2 sæt + jokere (108 kort) | Samle-/meldespil | Svær |
| Spar | 4 (to hold) | 52 kort | Stikspil med bud | Mellem |
| Whist | 4 (to hold) | 52 kort | Stikspil | Mellem |
| Uno | 2–10 | Særligt Uno-sæt (108 kort) | Aflægningsspil | Let |
| 31 | 2–7 | 52 kort | Samlespil | Let |
| Casino | 2–4 | 52 kort | Korttagningsspil | Let–mellem |
| Sorteper | 2–8 | Særligt sæt | Børnespil | Meget let |
| Blackjack (21) | 2 eller flere | 1–8 sæt | Bank-/hasardspil | Let |
Mest populære kortspil i Danmark
Visse kortspil går igen fra generation til generation i danske hjem. Her er tre af de mest elskede – plus et par andre, der tit finder vej til bordet.
Hjerterfri
Hjerterfri spilles bedst af fire personer med et almindeligt sæt kort uden jokere. Det gælder om at undgå at tage stik med hjerter eller spar dame, for de giver strafpoint: hvert hjerter tæller ét point, og spar dame tæller 13. Vinderen er den spiller, der har færrest point, når én spiller runder 100. Lykkes det derimod en spiller at tage alle hjerter og spar dame i samme runde, "skyder vedkommende månen" og slipper selv for point, mens alle de andre får 26 point hver.
Canasta
Canasta er et samle- og meldespil i rommy-familien og spilles typisk af fire personer fordelt på to hold. Der bruges to kortsæt plus jokere – i alt 108 kort. Jokere og toere fungerer som jokerkort (wildcards), der kan erstatte andre kort i en melding. Målet er at danne meldinger på mindst tre kort af samme værdi og i sidste ende en "canasta" – en melding på syv kort – som giver bonuspoint.
Spar
Spar (på engelsk Spades) er et partnerskabsspil for fire spillere fordelt på to hold. Før hver runde byder hver spiller, hvor mange stik han eller hun forventer at tage, og de to makkeres bud lægges sammen til holdets kontrakt. Spar er altid trumf og slår dermed alle de andre kulører. Det gælder om at tage præcis det antal stik, holdet har budt – hverken flere eller færre.
Andre faste favoritter
- Whist – et klassisk stikspil for fire spillere og en direkte forløber for Bridge.
- 31 – et hurtigt spil, hvor man samler kort i samme kulør for at komme så tæt på 31 point som muligt.
- Snyd – et bluffespil, hvor det gælder om at komme af med sine kort og lyve sig fra det undervejs.
- Fisk og Sorteper – enkle børnespil, der stadig er faste gæster ved familiehyggen.
Held og strategi i kortspil
Selvom held altid spiller en rolle, når kortene deles ud, er det ofte strategien, der afgør, hvem der vinder i længden. Dygtige spillere holder styr på, hvilke kort der allerede er spillet, forsøger at læse modstandernes hensigter og planlægger flere træk frem.
I spil som Hjerterfri og Spar kan det være afgørende at "ofre" et stik på det rette tidspunkt eller at få modstanderne til at tro, at man sidder med en stærkere hånd, end man i virkeligheden gør. I Canasta handler det om at vurdere risikoen ved at tage flere kort op og balancere mellem at samle egne meldinger og forhindre modstanderne i at gøre det samme. Jo flere spil man prøver, jo bedre fornemmelse får man for, hvornår held skal hjælpes lidt på vej.
Kortspil som socialt samvær
Kortspil er meget mere end bare underholdning. De skaber rammer for samtale, fællesskab og venskab. Mange danskere forbinder det at spille kort med hyggelige stunder, hvor grin og smådrillerier går hånd i hånd, og hvor telefonerne får lov at ligge.
Samtidig træner kortspil en række evner næsten umærkeligt. Børn øver tal, farver og tålmodighed, mens voksne holder hukommelse, koncentration og strategisk tænkning ved lige. Fordi spillene kræver, at man forholder sig til hinanden – samarbejder eller konkurrerer på en afslappet måde – er de en enkel og billig måde at styrke de sociale bånd på, uanset alder.
Kortspil på computer og mobil
Selvom kortspil er dejligt analoge, har de for længst fundet vej til skærmen. Kabaler har fulgt med Windows i årtier, og i dag kan de fleste klassiske kortspil spilles gratis via apps – enten mod computerstyrede modstandere eller mod andre spillere online. Det er en nem måde at øve reglerne på, inden man sætter sig ved bordet med familien. Vi har samlet et overblik over kabaler og klassiske kortspil til din mobile enhed.
Sådan kommer du i gang
Det kræver ikke meget at komme i gang med kortspil – et sæt kort og lysten er nok. Disse råd gør det nemmere at få en god start:
- Vælg et spil efter antal spillere – nogle spil kræver præcis fire deltagere (som Spar og Canasta), mens andre kan spilles af alt fra to til mange.
- Start med et enkelt spil – Fisk, Sorteper eller Uno er lette at lære og oplagte til begyndere og børn.
- Aftal reglerne på forhånd – mange kortspil har lokale husregler, især for hvordan point tælles. Bliv enige, inden I lægger ud.
- Lær ét spil ad gangen – når grundprincipperne sidder, er det nemt at bygge videre til mere strategiske spil.
En klassisk begynderfejl er at glemme at bekende kulør, altså at lægge et forkert kort, selvom man har et i den udspillede farve. En anden er at tælle point forkert ved rundens slutning. Begge dele løses nemt ved at gennemgå reglerne i ro og mag, inden spillet går i gang.
Vigtige punkter
- Et standardkortspil har 52 kort fordelt på fire kulører med 13 kort i hver.
- Spillekort stammer efter alt at dømme fra Kina i 800-tallet og nåede Europa sidst i 1300-tallet.
- Det franske kulørsystem – hjerter, ruder, klør og spar – opstod omkring år 1480.
- Kortspil inddeles blandt andet i stikspil, aflægningsspil, korttagningsspil, samlespil, kabaler og bankspil.
- Blandt de mest populære kortspil i Danmark er Hjerterfri, Canasta, Spar, Whist og Uno.
- Begyndere og børn bør starte med enkle spil som Fisk, Sorteper eller Uno.
Kildehenvisninger
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange kort er der i et kortspil?
Et almindeligt spil kort består af 52 kort fordelt på fire kulører med 13 kort i hver. Dertil følger der typisk to jokere med, men de er ikke en del af de 52 kort.
Hvor mange billedkort er der i et kortspil?
Der er 12 billedkort i et standardkortspil: fire konger, fire damer og fire knægte – ét af hver slags i hver af de fire kulører.
Hvor mange kort er der af hver kulør?
Hver af de fire kulører – hjerter, ruder, klør og spar – indeholder 13 kort, altså es, to til ti samt knægt, dame og konge.
Hvor stammer spillekort oprindeligt fra?
De første kortlignende spil opstod efter alt at dømme i Kina i 800-tallet, hvor opfindelsen af papir gjorde det muligt at fremstille kort. Det franske kulørsystem, vi bruger i dag, opstod i Europa omkring år 1480.
Hvilket kortspil er nemmest at lære for begyndere?
Enkle spil som Fisk, Sorteper, Uno og Olsen er lette at gå til og kræver kun få regler. De er derfor et godt sted at starte, før man kaster sig over mere strategiske spil som Whist, Spar eller Canasta.
