LastPass: Sådan fungerer adgangskodehåndteringen, og er den sikker?

At holde styr på snesevis af adgangskoder er blevet en daglig udfordring. De fleste af os har konti til e-mail, netbank, streaming, sociale medier og webshops – og hver enkelt bør have sin egen, unikke og stærke adgangskode. LastPass er et af verdens mest kendte værktøjer til netop den opgave: en slags digital boks, der husker dine logins for dig, så du selv kun skal huske én hovedadgangskode. I denne guide ser vi nøgternt på, hvad LastPass er, hvordan det virker, hvad det koster, hvor sikkert det er – og hvad du bør vide efter det omfattende databrud i 2022.

Hvad er LastPass, og hvordan virker det?

LastPass er en adgangskodemanager (på engelsk password manager). Det er et program, der opbevarer alle dine brugernavne og adgangskoder krypteret ét sikkert sted, kaldet et hvælv (vault). I stedet for at genbruge den samme kode på tværs af tjenester – hvilket er en af de største sikkerhedsrisici på nettet – kan du lade LastPass oprette og huske en lang, tilfældig adgangskode til hver enkelt konto.

Det eneste, du selv skal huske, er din hovedadgangskode (master password). Den låser hvælvet op. Her er det afgørende at forstå princippet bag: LastPass bruger såkaldt zero-knowledge-kryptering. Det betyder, at krypteringen og dekrypteringen sker lokalt på din egen enhed, og at selskabet aldrig får adgang til din hovedadgangskode eller dine ulåste data. Taber du hovedadgangskoden, kan LastPass derfor heller ikke hjælpe dig med at gendanne den – det er en bevidst del af sikkerhedsmodellen.

Når hvælvet først er oprettet, fungerer LastPass primært gennem en browserudvidelse og apps til mobilen. Udvidelsen genkender automatisk login-felter på de hjemmesider, du besøger, og tilbyder at udfylde dem for dig. Du kan organisere dine logins i mapper, markere favoritter og tilføje noter til hver indtastning.

LastPass har eksisteret siden 2008 og var i en årrække ejet af LogMeIn (senere GoTo). I maj 2024 blev tjenesten udskilt som et selvstændigt selskab med hovedkvarter i Boston, ejet af kapitalfondene Francisco Partners og Elliott Management. Det er værd at kende, fordi flere ældre guider stadig omtaler LastPass som en del af GoTo.

Sådan kommer du i gang

Det tager typisk kun få minutter at komme i gang. Forløbet ser sådan ud:

• Opret en konto – registrér dig med din e-mailadresse på LastPass’ hjemmeside.
• Vælg en stærk hovedadgangskode – den bør være lang, unik og aldrig genbrugt fra andre tjenester. Vælger du en svag kode her, falder hele sikkerheden.
• Installér browserudvidelsen – til Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera.
• Hent appen til iOS eller Android, hvis du vil have adgang på mobilen.
• Importér eksisterende koder – LastPass kan indlæse adgangskoder, der allerede ligger gemt i din browser eller i en anden adgangskodemanager.
• Slå tofaktorgodkendelse til – et ekstra lag, så et stjålet login ikke er nok til at åbne hvælvet.

Herefter kan du selv lade LastPass generere nye, stærke koder, hver gang du opretter en konto eller skifter en gammel, svag kode ud.

Funktioner i LastPass

LastPass er mere end bare en liste over adgangskoder. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste funktioner.

Hvælv og automatisk udfyldning

Kernen er selve hvælvet, hvor hvert login kan have en URL, et brugernavn, en adgangskode, et navn, en mappe og kommentarer. Browserudvidelsen kan automatisk udfylde login-felter (autofyld) og aktivere AutoLogin, så du logges direkte ind på de sider, du bruger ofte. Du kan også indstille udvidelsen til at bede om din tilladelse, før den udfylder følsomme oplysninger.

Formularudfyldning

Ud over logins kan LastPass gemme oplysninger til udfyldning af formularer – for eksempel navn, adresse, telefonnummer og betalingskortoplysninger. Det gør det hurtigere at handle online, uden at du behøver taste de samme oplysninger ind igen og igen. Du kan oprette flere profiler, hvis du for eksempel vil adskille private og arbejdsrelaterede oplysninger.

Sikre noter

I hvælvet kan du også opbevare sikre noter. Det er krypteret plads til alt det, der ikke er et klassisk login: koder til bankkort, kørekortnummer, forsikringsoplysninger, softwarenøgler, Wi-Fi-adgangskoder og lignende. Oplysningerne krypteres på samme måde som dine adgangskoder.

Adgangskodegenerator og sikkerhedstjek

LastPass indeholder en adgangskodegenerator, der laver lange, tilfældige koder, så du slipper for selv at finde på dem. Dertil kommer et sikkerhedsoverblik, der kan advare om svage, genbrugte eller gamle adgangskoder, og en funktion til dark web-overvågning, som giver besked, hvis din e-mail dukker op i kendte datalæk. Vil du forstå de generelle principper bag et sådant værktøj, har vi en bredere gennemgang af, hvordan en adgangskodemanager sikrer dine logins.

Gratis plan eller Premium: priser og forskelle

Her er en vigtig korrektion i forhold til ældre omtaler: LastPass har stadig en gratis plan, men den er i dag væsentligt mere begrænset end tidligere. Siden 2021 virker gratisudgaven kun på én enhedstype ad gangen – altså enten computere eller mobile enheder, men ikke begge dele samtidig. Vælger du computere, synkroniserer dine koder ikke længere til telefonen, og omvendt.

Det er derfor, titlen “gratis kodeordshusker” ikke længere giver det fulde billede: Hvis du vil bruge LastPass på både pc og mobil, skal du opgradere til en betalt plan. Hovedforskellene ser sådan ud:

• Free (gratis) – ubegrænset antal adgangskoder, autofyld, adgangskodegenerator og dark web-overvågning, men kun på én enhedstype.
• Premium – fjerner begrænsningen, så hvælvet synkroniserer på tværs af alle dine enheder. Tilføjer desuden nødadgang (så en betroet person kan få adgang i en nødsituation), deling med flere personer, 1 GB krypteret fillager, understøttelse af hardwarenøgler som YubiKey og personlig support.
• Families – alt i Premium plus seks individuelle Premium-konti med hver deres hvælv samt delte mapper og et familieadministrationspanel.

Priserne opgives som et beløb pr. måned betalt årligt, men da de kan variere mellem lande og valutaer, bør du altid tjekke det aktuelle beløb på LastPass’ officielle prisside, før du betaler. Vejledende ligger Premium omkring 3 USD/måned og Families omkring 4 USD/måned ved årlig betaling. Både Premium og Families kan afprøves gratis i 30 dage uden betalingskort, så du kan nå at vurdere, om tjenesten passer dig.

Kryptering og sikkerhed

LastPass krypterer dit hvælv med AES-256, der er en udbredt og stærk krypteringsstandard. Selve krypteringsnøglen udledes af din hovedadgangskode med en funktion kaldet PBKDF2-SHA256, som i dag kører med minimum 600.000 gennemløb (iterationer) for nye konti og for konti, der opdaterer deres indstilling. Et højt antal iterationer gør det markant tungere for en angriber at gætte sig frem ved at prøve mange adgangskoder.

Hele denne proces sker lokalt på din enhed, før data sendes til LastPass’ servere. Det er det, zero-knowledge-princippet betyder i praksis: selskabet opbevarer kun den krypterede udgave af dit hvælv og har ikke nøglen til at låse det op. Styrken i modellen afhænger derfor i høj grad af, hvor stærk din hovedadgangskode er, og om du har slået tofaktorgodkendelse til.

Databruddet i 2022 – det skal du vide

Ingen seriøs gennemgang af LastPass kan springe databruddet over. I 2022 blev selskabet ramt af et alvorligt sikkerhedsbrud, hvor angribere fik adgang til en sikkerhedskopi (backup) og kopierede kundedata. De stjålne data indeholdt både ukrypterede felter – blandt andet nogle af de webadresser, brugerne havde gemt – og krypterede felter med brugernavne og adgangskoder.

De krypterede hvælv er i princippet beskyttet af brugerens hovedadgangskode, men det betyder, at hvælv med svage eller genbrugte hovedadgangskoder potentielt kan knækkes af en angriber, der har en kopi af dataene. Sikkerhedsforskere har siden koblet en række tyverier fra især kryptovaluta-tegnebøger til det stjålne materiale, og sagen har fortsat haft efterspil helt ind i 2025, blandt andet med et forlig i et gruppesøgsmål og en afgørelse fra den britiske datatilsynsmyndighed ICO.

Det praktiske råd fra eksperterne er ikke nødvendigvis at undgå adgangskodemanagere – de løser stadig et reelt problem – men at tage sin egen sikkerhed alvorligt:

• Brug en lang, unik hovedadgangskode, som aldrig er genbrugt eller lækket andetsteds.
• Tjek dit iterationsantal i kontoindstillingerne og hæv det til mindst 600.000, hvis din konto er gammel.
• Slå tofaktorgodkendelse til på din LastPass-konto.
• Flyt følsomme hemmeligheder som seed-sætninger til kryptotegnebøger over på nye nøgler, hvis de tidligere har ligget i hvælvet.

Fordele, ulemper og hvem LastPass passer til

LastPass er let at gå til og har en moden browserudvidelse og mobilapp, en indbygget adgangskodegenerator og en gratis plan, man kan starte med. For begyndere, der i dag genbruger den samme kode overalt, er selv den gratis udgave et stort skridt fremad – forudsat at hovedadgangskoden er stærk.

På minussiden tæller den kraftige begrænsning i gratisplanen (kun én enhedstype) og ikke mindst databruddet i 2022, som har kostet tjenesten tillid hos mange brugere og sikkerhedsfolk. Hvis du er særligt sikkerhedsbevidst, bør du veje denne historik op imod alternativerne, før du vælger.

Uanset hvilket værktøj du lander på, er en adgangskodemanager kun én del af god digital sikkerhed. Et opdateret antivirusprogram hjælper mod malware, der kan stjæle data direkte fra din enhed – se for eksempel vores overblik over det bedste gratis antivirus eller gennemgangen af Norton AntiVirus. En VPN-forbindelse beskytter din netværkstrafik, og skal du skille dig af med en gammel computer, er det vigtigt at vide, hvordan du sletter alle data fra din laptop sikkert først.

Denne artikel er sponsoreret af Timepoint.no – norsk side om digital markedsføring og sociale medier.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Er LastPass gratis?

Der findes en gratis plan med ubegrænset antal adgangskoder, men den virker kun på én enhedstype ad gangen – enten computere eller mobile enheder. Vil du bruge LastPass på både pc og telefon, kræver det en betalt plan som Premium eller Families.

Hvor sikker er LastPass efter databruddet i 2022?

Hvælvene er krypteret med AES-256, og krypteringen sker lokalt på din enhed, så selskabet aldrig ser din hovedadgangskode. Men ved bruddet i 2022 blev krypterede hvælv kopieret, og hvælv med svage hovedadgangskoder kan derfor være i fare. En lang, unik hovedadgangskode og tofaktorgodkendelse er afgørende for sikkerheden.

Hvad sker der, hvis jeg glemmer min hovedadgangskode?

På grund af zero-knowledge-modellen kan LastPass ikke gendanne din hovedadgangskode for dig. Der findes enkelte gendannelsesmuligheder, du selv skal have sat op på forhånd, men mister du både adgangskoden og disse muligheder, kan du miste adgangen til hvælvet. Derfor er det vigtigt at vælge en kode, du kan huske, men andre ikke kan gætte.

På hvilke enheder og browsere virker LastPass?

LastPass fungerer via browserudvidelser til Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari og Opera på Windows, macOS og Linux samt via apps til iOS og Android. Der er desuden et web-hvælv, du kan logge ind på direkte i browseren.

Hvad er forskellen på en adgangskodemanager og at gemme koder i browseren?

Browsere kan godt gemme adgangskoder, men en dedikeret adgangskodemanager tilbyder typisk stærkere kryptering, deling på tværs af enheder, sikre noter, sikkerhedstjek af dine koder og en generator til stærke adgangskoder. Den samler desuden dine logins ét sted uafhængigt af, hvilken browser du bruger.