Internet of Things (IoT): Hvad er tingenes internet, og hvordan virker det?

Du har sikkert bemærket, at flere og flere apparater i dit hjem er “gået på nettet”. Fjernsynet streamer serier direkte fra en app, robotstøvsugeren starter af sig selv, og alarmen kan tjekkes fra telefonen, mens du er på arbejde. Det er alt sammen eksempler på Internet of Things (IoT) – det netværk af forbundne enheder, der stille og roligt forandrer hverdagen. I denne guide forklarer vi, hvad IoT er, hvordan det fungerer, hvor stort det er blevet, og hvad du bør vide om sikkerhed, før du fylder hjemmet med smarte dimser.

Hvad er Internet of Things (IoT)?

Internet of Things – på dansk ofte kaldet “tingenes internet” – dækker over fysiske genstande, der er udstyret med sensorer, software og en internetforbindelse, så de kan indsamle, sende og modtage data. Kort sagt: ting, der kan “snakke” med hinanden og med dig uden tastatur og skærm.

En sensor er en lille måler, der registrerer noget fra den fysiske verden – for eksempel temperatur, bevægelse, lys eller fugt. En aktuator er det modsatte: en komponent, der udfører en handling, som at tænde en motor eller låse en dør. IoT kobler de to ting sammen over internettet, så en enhed kan reagere på det, den måler.

Eksemplerne er allerede mange: robotstøvsugeren, smart-køleskabet, den selvkørende plæneklipper, regnmåleren i haven, varmepumpen og dørlåsen. Fælles for dem er, at de ikke bare udfører en opgave, men også kan styres og aflæses på afstand – typisk via en app på din smartphone.

Sådan fungerer IoT i praksis

Bag en smart enhed gemmer der sig næsten altid den samme kæde af fire trin. Når du forstår den, bliver det meget lettere at gennemskue, hvad en IoT-dims egentlig gør.

• Måling – en sensor registrerer noget i omgivelserne, for eksempel at temperaturen er faldet, eller at der er bevægelse ved hoveddøren.
• Forbindelse – data sendes videre over et netværk. Det kan være dit Wi-Fi, mobilnettet (4G/5G) eller kortrækkende teknologier som Bluetooth, Zigbee eller Thread.
• Behandling – data analyseres enten lokalt i enheden eller i skyen (store servere på internettet), hvor systemet afgør, om der skal ske noget.
• Handling – en aktuator udfører resultatet: radiatoren skruer op for varmen, lyset tænder, eller du får en besked på telefonen.

Mange enheder hører desuden under betegnelsen Machine to Machine (M2M), som dækker over maskiner, der udveksler data direkte med hinanden uden menneskelig indblanding. En vejrstation, der automatisk justerer et vandingsanlæg, er et klassisk eksempel.

Hvor stort er IoT blevet?

IoT er for længst vokset fra at være et teknologiord til at være en del af både hjem, industri og offentlig infrastruktur. Ifølge analysehuset IoT Analytics nåede antallet af aktive, forbundne IoT-enheder på verdensplan op på 18,5 milliarder ved udgangen af 2024 – en stigning på omkring 12 procent fra året før.

Væksten forventes at fortsætte. For 2025 peger prognosen på cirka 21 milliarder forbundne enheder, og frem mod 2030 ventes tallet at nå omkring 39 milliarder. Det er en mærkbar opbremsning i forhold til de mest optimistiske forudsigelser fra for få år siden, der talte om 27–31 milliarder allerede i 2025 – men stadig en voldsom vækst.

En vigtig drivkraft bag de kommende år er kunstig intelligens, der gør det muligt at udnytte de enorme datamængder, enhederne producerer. Vil du forstå den teknologi bedre, kan du læse vores introduktion til hvad kunstig intelligens er.

Det smarte hjem

For de fleste danskere er det smarte hjem det mest synlige ansigt på IoT. Flere og flere boliger indeholder gadgets, der hver især har en eller flere funktioner, som kan gøre hverdagen en smule nemmere.

Lyset kan tænde og slukke efter et skema, radiatorerne sænker selv temperaturen om natten og skruer op igen om morgenen, og dørlåsen kan give midlertidig adgang til håndværkeren, mens du er ude. Det kan forkorte en række rutineprægede opgaver og i mange tilfælde også spare på energien.

Daniel Søgaard Hald, chefredaktør på Mobilsiden.dk, har tidligere beskrevet udviklingen sådan: “Tingenes Internet (IoT) vil snart revolutionere vores verden. Det smarte hjem, Machine to Machine (M2M) og en hel hær af opkoblede dingenoter og gadgets vil snart komme på nettet.”

Automatiseringen kan virke en smule skræmmende for nogle, men den behøver ikke at være det. Du bestemmer selv, hvor meget du kobler op, og de fleste systemer kan styres manuelt, hvis teknikken svigter. Når hele hjemmet er fyldt med forbundne enheder, stiger det dog også krav til et stabilt netværk – har du udfordringer der, kan du finde hjælp i vores guide til at forbedre et langsomt internet.

Smarthøjttalere og stemmestyring

Smarthøjttaleren er for mange den første IoT-enhed i hjemmet. Det er en højttaler med en indbygget stemmeassistent, så du kan sætte musik på, tænde lyset, stille en timer eller styre andre smart home-enheder, blot ved at tale til den.

De to mest udbredte assistenter på det danske marked er Amazons Alexa og Google Assistant. Begge producenter har de seneste år fornyet deres hardware og koblet assistenterne sammen med avanceret kunstig intelligens.

• Amazon introducerede i 2025 nye Echo-højttalere – blandt andet Echo Dot Max og Echo Studio – der er bygget til den opgraderede assistent Alexa+, som i højere grad forstår naturligt sprog.
• Google præsenterede en ny Google Home-højttaler, der er den første, som er lavet til selskabets Gemini-AI. Samtidig rulles Gemini gradvist ud til ældre Nest-højttalere.
• Apple satser med HomePod-serien på assistenten Siri og er typisk det oplagte valg, hvis resten af dine enheder i forvejen er fra Apple.

Vær opmærksom på, at en smarthøjttaler i sagens natur lytter efter sit aktiveringsord. Producenterne gemmer som udgangspunkt kun lyd, efter ordet er sagt, men du bør selv gennemgå privatindstillingerne og slette optagelseshistorik, hvis du ikke ønsker, den gemmes.

Matter: en fælles standard skal rydde op i kaosset

En af de største frustrationer ved smart home har traditionelt været, at enheder fra forskellige producenter ikke kunne tale sammen. En pære fra ét mærke virkede måske ikke med en hub fra et andet. Det er den udfordring, standarden Matter skal løse.

Matter er udviklet af brancheorganisationen Connectivity Standards Alliance (CSA) og blev lanceret i sin første version i oktober 2022. Formålet er, at smart home-produkter fra forskellige mærker kan arbejde sammen og styres via flere forskellige platforme – uanset om du bruger Apple, Google, Amazon eller Samsung.

Matter fungerer oven på eksisterende netværksteknologier som Wi-Fi, Ethernet og den strømbesparende trådløse teknologi Thread, mens Bluetooth bruges til at sætte enhederne op. Standarden er løbende blevet udvidet – blandt andet med understøttelse af energistyring til varmepumper, solceller og batterier – og flere og flere nye produkter bærer i dag Matter-logoet. Ser du efter det, når du køber, mindsker du risikoen for at ende med enheder, der ikke kan spille sammen.

5G og fremtidens IoT

En stor del af væksten i IoT hænger sammen med bedre mobilnet. 5G er den femte generation af mobilt internet og byder på højere hastigheder, plads til langt flere samtidige enheder og meget lav forsinkelse (den tid, der går, fra data sendes, til der reageres).

Netop den lave forsinkelse er afgørende for IoT-anvendelser, hvor hvert millisekund tæller – for eksempel selvkørende maskiner, fjernovervågning i sundhedsvæsenet eller trafikstyring i byer. Samtidig gør 5G det muligt at have tusindvis af sensorer koblet op inden for et lille område, hvilket er en forudsætning for store industrielle løsninger. Du kan dykke dybere ned i teknologien i vores artikel om 5G-internet.

IoT uden for hjemmet

Selvom det smarte hjem er det, de fleste kender, foregår en stor del af IoT-revolutionen helt andre steder. Teknologien bruges i vid udstrækning i erhvervsliv og det offentlige.

• Industri – sensorer på maskiner melder, før en del bryder sammen (kaldet forudsigende vedligehold), så produktionen ikke går i stå.
• Sundhed – blodsukkermålere, pacemakere og wearables sender data direkte til lægen og kan advare ved problemer.
• Byer – smart gadebelysning, intelligent affaldshåndtering og trafiksensorer skal gøre byer mere effektive og mindre forurenende.
• Landbrug – jordsensorer og vejrdata styrer vanding og gødning, så ressourcerne bruges, hvor der er behov.

Sikkerhed og privatliv

Jo flere enheder du kobler på nettet, jo flere mulige indgange giver du til dit hjemmenetværk. Mange IoT-produkter har tidligere været kendt for svag sikkerhed – blandt andet standardkodeord, som alle kender, og manglende opdateringer. Det har gjort dem til et yndet mål for såkaldte botnet, hvor hackere kaprer tusindvis af enheder og bruger dem til angreb. Et eksempel er botnettet BADBOX 2.0, som amerikanske FBI advarede om i 2025.

Myndighederne har derfor strammet reglerne. EU’s Cyber Resilience Act (CRA) trådte i kraft i slutningen af 2024 og stiller over de kommende år krav om, at producenter af produkter med digitale komponenter skal levere sikkerhed gennem hele produktets levetid. Overholder man ikke reglerne, kan bøderne nå op på 15 millioner euro eller 2,5 procent af den globale omsætning.

Du kan selv gøre meget for at beskytte dig:

• Skift standardkodeordet med det samme, og brug et langt, unikt kodeord til hver enhed.
• Hold software opdateret, da opdateringer typisk lukker kendte sikkerhedshuller.
• Opret eventuelt et gæstenetværk til dine IoT-enheder, så de er adskilt fra computere og telefoner med følsomme data.
• Slå funktioner fra, du ikke bruger – for eksempel fjernadgang eller mikrofon, hvis den ikke er nødvendig.

Særligt kameraer er værd at være opmærksom på. Vi har samlet konkrete råd i guiden til at beskytte dit webcam mod hackere, som også gælder for mange smart home-kameraer.

Sådan kommer du godt i gang

Du behøver ikke at gøre hele hjemmet smart på én gang. Det er faktisk oftest en fordel at starte i det små og bygge videre, efterhånden som du finder ud af, hvad der giver mening for dig.

• Find et konkret behov – vil du spare på varmen, have tryghed med et kamera eller bare slippe for at tænde lyset manuelt?
• Vælg én platform at bygge omkring, og tjek, at nye produkter understøtter den – her er Matter-logoet en god rettesnor.
• Start med få enheder, lær systemet at kende, og udvid derfra.
• Tænk sikkerhed fra dag ét med stærke kodeord og opdateringer.

Et smart hjem kan også gøre en stor forskel på hjemmekontoret, hvor lys, varme og lyd kan automatiseres, så du har de bedste rammer at arbejde i. Få inspiration i vores guide med råd til hjemmekontoret.

Vanlige spørgsmål (FAQ)

Hvad betyder Internet of Things (IoT)?

Internet of Things, eller tingenes internet, er en samlebetegnelse for fysiske genstande – som pærer, låse, køleskabe og sensorer – der er forbundet til internettet og kan indsamle, sende og modtage data. Det gør det muligt at styre og aflæse dem på afstand, typisk via en app.

Er IoT-enheder sikre at bruge?

De kan være det, men sikkerheden afhænger både af producenten og af dig. Skift altid standardkodeordet, hold enhederne opdaterede, og overvej et separat gæstenetværk. EU’s Cyber Resilience Act stiller desuden skrappere krav til producenterne over de kommende år.

Hvad er forskellen på smart home og IoT?

Smart home er en del af IoT. Internet of Things dækker alle forbundne enheder – også i industri, sundhed og byer – mens smart home specifikt handler om de forbundne enheder i din bolig, som lys, varme, højttalere og alarmer.

Hvad er Matter, og hvorfor er det vigtigt?

Matter er en fælles standard, der skal sikre, at smart home-produkter fra forskellige mærker kan tale sammen og styres via flere platforme. Ser du efter Matter-logoet, når du køber, mindsker du risikoen for at ende med enheder, der ikke virker sammen.

Hvorfor er 5G vigtigt for IoT?

5G giver højere hastigheder, meget lav forsinkelse og plads til mange flere samtidige enheder inden for et lille område. Det er en forudsætning for anvendelser som selvkørende maskiner, fjernovervågning og store industrielle sensornetværk.