Hvad er en MAC-adresse? Opbygning, funktion og sådan finder du din

Photo of author

By Peter Rasmussen

De fleste har hørt om IP-adresser, men langt færre ved, at hver eneste enhed på et netværk også bærer rundt på en helt anden adresse – en MAC-adresse. Den er indbygget i selve hardwaren og fungerer som et digitalt fingeraftryk, der sørger for, at data havner hos den rigtige computer, telefon eller printer. I denne guide gennemgår vi, hvad en MAC-adresse er, hvordan den er opbygget, hvordan den adskiller sig fra en IP-adresse, hvordan du finder din egen – og hvad moderne MAC-randomisering betyder for dit privatliv.

Hvad er en MAC-adresse?

MAC er en forkortelse for Media Access Control. En MAC-adresse er en unik identifikator, der tildeles netværksinterfacet i en enhed – altså det netværkskort eller den chip, som enheden bruger til at koble sig på et netværk med. Det gælder både kablet forbindelse (Ethernet) og trådløs forbindelse (Wi-Fi).

MAC-adressen hører hjemme på datalinklaget, også kaldet lag 2 i den såkaldte OSI-model. OSI-modellen er en teoretisk opdeling af netværkskommunikation i syv lag, hvor hvert lag har sin egen opgave. Lag 2 står for at flytte data mellem to enheder, der er direkte forbundet på det samme lokale netværk.

Adressen er normalt brændt fast i netværkskortets firmware fra fabrikken og kaldes derfor også en burned-in address. Det er værd at bemærke, at en MAC-adresse hører til ét netværksinterface – ikke til hele enheden. En bærbar computer med både Wi-Fi og et Ethernet-stik har derfor to forskellige MAC-adresser, og mange enheder har desuden en separat MAC-adresse til Bluetooth.

MAC-adressens opbygning og format

En MAC-adresse består af 48 bit, hvilket svarer til seks oktetter eller 12 hexadecimale cifre. Det hexadecimale talsystem bygger på 16 symboler: tallene 0 til 9 og bogstaverne A til F. Et enkelt hexadecimalt cifferpar kan altså repræsentere en værdi mellem 00 og FF.

De 12 cifre deles op i to halvdele med hver sin betydning:

  • De første seks cifre (24 bit) udgør producentdelen, kaldet OUI (Organizationally Unique Identifier). Den tildeles af standardiseringsorganisationen IEEE og identificerer fabrikanten af netværkskortet.
  • De sidste seks cifre (24 bit) fastsættes af producenten selv og fungerer som et unikt serienummer for det enkelte netværksinterface.

I praksis betyder det, at de første cifre kan afsløre, om et netværkskort for eksempel er fremstillet af Apple, Intel eller Samsung, mens resten gør adressen unik. Der findes offentlige opslagsværktøjer, hvor man kan slå en OUI op og se, hvilken producent den tilhører.

MAC-adresser kan skrives på flere måder, men indholdet er det samme. De tre mest almindelige formater er:

  • Med kolon mellem parrene: 00:1A:2B:3C:4D:5E
  • Med bindestreg mellem parrene: 00-1A-2B-3C-4D-5E
  • Med punktum for hver fire cifre (ofte på netværksudstyr fra Cisco): 001A.2B3C.4D5E

To bit i den allerførste oktet har en særlig betydning. Den ene angiver, om adressen er en almindelig unicast-adresse (til én enhed) eller en multicast-adresse (til en gruppe af enheder). Den anden fortæller, om adressen er fabrikstildelt eller lokalt administreret – altså ændret af software eller en netværksadministrator. En helt særlig adresse er broadcast-adressen FF:FF:FF:FF:FF:FF, som sender data til samtlige enheder på det lokale netværk på én gang.

Hurtige fakta om MAC-adresser

  • Fuldt navn: Media Access Control-adresse
  • Længde: 48 bit = 6 oktetter = 12 hexadecimale cifre
  • Netværkslag: Datalinklaget (lag 2 i OSI-modellen)
  • Første 6 cifre: OUI – producentkode tildelt af IEEE
  • Sidste 6 cifre: Unikt serienummer fra producenten
  • Typiske formater: 00:1A:2B:3C:4D:5E, 00-1A-2B-3C-4D-5E eller 001A.2B3C.4D5E
  • Broadcast-adresse: FF:FF:FF:FF:FF:FF (sender til alle enheder)
  • Kan ændres? Ja, midlertidigt via spoofing eller automatisk MAC-randomisering

Hvordan en MAC-adresse fungerer på et netværk

Når to enheder på det samme lokale netværk sender data til hinanden, pakkes informationen ind i såkaldte frames (datarammer). Hver frame indeholder både afsenderens og modtagerens MAC-adresse, så netværket ved præcis, hvor data kommer fra, og hvor det skal hen.

En central rolle spilles af switchen – den boks, der binder enhederne på et kablet netværk sammen. En switch vedligeholder en tabel over, hvilke MAC-adresser der sidder på hvilke fysiske porte. På den måde kan den sende data direkte til den rigtige port i stedet for at oversvømme hele netværket.

MAC-adresser arbejder desuden tæt sammen med to vigtige protokoller:

  • ARP (Address Resolution Protocol) – oversætter mellem IP-adresser og MAC-adresser. Når en enhed kender modtagerens IP-adresse, men mangler dens MAC-adresse, spørger ARP sig frem på netværket for at finde den rigtige enhed.
  • DHCP (Dynamic Host Configuration Protocol) – tildeler automatisk IP-adresser til enheder. Her bruges MAC-adressen til at genkende enheden, så den for eksempel altid kan få tildelt den samme faste IP-adresse via en reservation.

MAC-adressen er med andre ord limen, der holder kommunikationen sammen på det lokale netværk, mens IP-adressen tager over, når data skal videre ud på internettet. Vil du forstå, hvordan selve internetforbindelsen når frem til hjemmet, kan du læse vores guide til internet via telefonstikket.

Forskellen mellem MAC-adresse og IP-adresse

Både MAC-adresser og IP-adresser bruges til at identificere enheder, men de arbejder på hver sit niveau og har forskellige egenskaber. Den vigtigste forskel er, at en MAC-adresse er knyttet til hardwaren og normalt er permanent, mens en IP-adresse tildeles af netværket og kan ændre sig.

En nyttig sammenligning er postvæsenet: IP-adressen svarer til den adresse, et brev sendes til og kan ændres, hvis man flytter, mens MAC-adressen svarer til et personligt ID, der følger den enkelte enhed. Skemaet nedenfor opsummerer de vigtigste forskelle.

MAC-adresse vs. IP-adresse

EgenskabMAC-adresseIP-adresse
TypeFysisk (hardware)Logisk (software)
Tildeles afProducenten / IEEENetværket (f.eks. via DHCP)
StabilitetNormalt permanentKan ændre sig
RækkeviddeLokalt netværk (lag 2)Hele internettet (lag 3)
Format12 hexadecimale cifreF.eks. 192.168.0.1 (IPv4)
FormålIdentificerer hardwarenAngiver placering i netværket

Sådan finder du din MAC-adresse

Hvor du finder din MAC-adresse, afhænger af enheden og dens operativsystem. Herunder gennemgår vi fremgangsmåden for de mest almindelige platforme. Bemærk, at mange enheder i dag viser en tilfældigt genereret adresse frem for den rigtige hardwareadresse – det vender vi tilbage til længere nede.

Windows 10 og 11

Den hurtigste metode er at bruge kommandoprompten. Åbn den, skriv kommandoen ipconfig /all, og tryk Enter. Find derefter linjen “Fysisk adresse” (Physical Address) under den netværksadapter, du bruger. På Windows 11 kan du også gå til Indstillinger → Netværk og internet → Wi-Fi (eller Ethernet) → Hardwareegenskaber, hvor adressen står som “Fysisk adresse (MAC)”.

macOS

På nyere versioner af macOS åbner du Systemindstillinger og vælger “Netværk”. Klik på din aktive forbindelse, vælg “Detaljer” (eller “Avanceret”), og gå til fanen “Hardware”. Her står MAC-adressen opført. Har du brug for at opdatere din Mac, kan du samtidig læse, hvordan du opdaterer driverne på din MacBook.

iPhone og iPad

Åbn Indstillinger, tryk på “Generelt” og derefter “Om”. Rul ned, til du ser “Wi-Fi-adresse” – det er enhedens hardware-MAC-adresse. Vil du se den adresse, der faktisk bruges på et bestemt netværk, går du i stedet til Indstillinger → Wi-Fi og trykker på info-ikonet (i) ud for netværket.

Android

Fremgangsmåden varierer lidt mellem producenter, men typisk åbner du Indstillinger og vælger “Netværk og internet” eller “Forbindelser”. Tryk på dit Wi-Fi-netværk, åbn de avancerede indstillinger eller netværksdetaljerne, og find MAC-adressen der. Mange Android-telefoner viser både en “tilfældig” og en “enheds-MAC-adresse”.

MAC-filtrering og netværkssikkerhed

MAC-adresser bruges også aktivt i netværkssikkerhed. Den mest kendte metode er MAC-filtrering, hvor du i din router opretter en liste over godkendte MAC-adresser. Kun enheder på listen får lov til at koble sig på netværket, mens alle andre afvises.

MAC-filtrering kan være en praktisk ekstra barriere på et hjemmenetværk, men det er vigtigt at forstå dens begrænsninger. En MAC-adresse sendes nemlig ukrypteret over netværket og kan derfor aflæses af andre. Det er samtidig forholdsvis nemt at ændre – eller “spoofe” – sin MAC-adresse, så en angriber kan udgive sig for at være en godkendt enhed.

MAC-filtrering bør derfor aldrig stå alene som sikkerhedsforanstaltning. En stærk WPA2- eller WPA3-kryptering og et godt kodeord er langt vigtigere. Vil du styrke beskyttelsen yderligere, kan du for eksempel bruge en VPN-forbindelse og lære at beskytte dit webcam mod hackere.

MAC-randomisering og dit privatliv

Fordi MAC-adressen traditionelt er fast, kan den bruges til at spore en enhed, når den bevæger sig mellem forskellige Wi-Fi-netværk, for eksempel i butikker, lufthavne og på caféer. For at beskytte brugernes privatliv har både Apple og Google derfor indført MAC-randomisering.

Funktionen hedder “Privat Wi-Fi-adresse” på iPhone og iPad og er som udgangspunkt slået til. Den giver enheden en tilfældigt genereret MAC-adresse for hvert netværk, så det bliver sværere at følge enheden på tværs af steder. Android tilbyder en tilsvarende funktion, hvor der også bruges en tilfældig adresse per netværk.

I praksis betyder det to ting. For det første er den adresse, din telefon viser i Wi-Fi-indstillingerne, ofte ikke den rigtige hardwareadresse. For det andet kan funktionen give problemer, hvis du er på et netværk, der bruger MAC-filtrering eller kræver registrering af adressen. I de tilfælde kan du slå den private adresse fra for det enkelte netværk og i stedet bruge enhedens faste MAC-adresse.

Fejlfinding og almindelige anvendelser

Ud over identifikation og sikkerhed er MAC-adresser et nyttigt værktøj, når noget driller på netværket. Fordi adressen er bundet til hardwaren, er den ofte mere pålidelig end en IP-adresse, der kan skifte. Det gør den velegnet til at identificere en bestemt enhed i routerens oversigt, selv hvis dens IP-adresse ændrer sig.

Typiske anvendelser omfatter blandt andet:

  • Faste IP-reservationer – binde en bestemt enhed til den samme IP-adresse via DHCP.
  • Netværksovervågning – holde styr på, hvilke enheder der er koblet på netværket.
  • Fejlfinding – finde en specifik enhed, der skaber problemer, ved hjælp af dens entydige adresse.

Oplever du generelt, at forbindelsen er træg, kan årsagen ligge et helt andet sted end ved MAC-adressen. Her hjælper vores guide til langsomt internet dig videre med konkrete råd.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad bruger man en MAC-adresse til?

En MAC-adresse bruges primært til at identificere den enkelte enhed entydigt på et lokalt netværk, så data når frem til det rigtige sted. Derudover anvendes den til netværkssikkerhed og adgangskontrol via MAC-filtrering, til at tildele faste IP-adresser og til fejlfinding af netværksproblemer.

Kan man ændre sin MAC-adresse?

Ja. Selvom MAC-adressen er brændt fast i hardwaren fra fabrikken, kan den ændres midlertidigt i softwaren – det kaldes MAC-spoofing. Moderne telefoner og computere gør det desuden automatisk med MAC-randomisering for at beskytte privatlivet. Den oprindelige hardwareadresse forsvinder dog ikke og kan altid tages i brug igen.

Hvor finder man MAC-adressen på en iPhone?

Åbn Indstillinger, tryk på “Generelt” og derefter “Om”. Rul ned til feltet “Wi-Fi-adresse” – det er din iPhones MAC-adresse. Vil du se adressen for et bestemt netværk, finder du den under Indstillinger → Wi-Fi ved at trykke på info-ikonet ud for netværket.

Hvad er forskellen på en MAC-adresse og en IP-adresse?

En MAC-adresse er knyttet til enhedens hardware, er normalt permanent og bruges på det lokale netværk. En IP-adresse tildeles af netværket, kan ændre sig og gør det muligt at kommunikere ud over internettet. Kort sagt: MAC-adressen identificerer hardwaren, mens IP-adressen angiver enhedens placering i netværket.

Hvad er en node.id MAC-adresse?

En node.id MAC-adresse er blot en anden betegnelse for en helt almindelig MAC-adresse. “Node” refererer til enhver enhed på et netværk, mens “id” står for identifikation. Udtrykket dækker altså over den samme entydige hardwareidentifikator, som vi har beskrevet ovenfor.