UNO regler: komplet guide til kort, specialkort og point

UNO er et af verdens mest spillede kortspil – enkelt at lære, hurtigt at gå i gang med og lige til at tage med på ferie, til familiefesten eller på hyttetur. Alligevel er der mange regler, der ofte bliver misforstået eller spillet forkert. Denne guide gennemgår de officielle regler fra producenten Mattel: hvad kortene betyder, hvordan en runde forløber, hvordan du tæller point, og hvilke populære “husregler” der faktisk ikke står i reglementet.

Hvad er UNO?

UNO er et amerikansk kortspil, der blev opfundet i 1971 og i dag udgives af legetøjsgiganten Mattel. Navnet betyder “et” på italiensk og spansk – en henvisning til det øjeblik, hvor du har ét kort tilbage på hånden og skal råbe “UNO!”.

Spillet kan spilles af 2 til 10 spillere og er velegnet til børn fra omkring syv år og opefter. Det hører til kategorien af såkaldte afsmidningsspil, hvor målet er at komme af med alle sine kort før de andre. UNO bruger sit eget specialdesignede kortsæt i fire farver og er dermed hverken afhængigt af et almindeligt sæt spillekort eller af et spillebræt.

Reglerne er enkle nok til, at hele familien kan være med, men der er plads til en god portion taktik, fordi specialkortene giver dig mulighed for at ramme modstanderne på det helt rigtige tidspunkt. Vil du udforske flere klassikere, finder du en samlet oversigt på vores side om kortspil.

Kortene i UNO

Et klassisk UNO-sæt består af 108 kort. De fordeler sig på fire farver – rød, gul, grøn og blå – med 25 kort i hver farve samt otte jokerkort, der ikke har nogen fast farve.

Hver farve indeholder ét nul, to af hvert tal fra 1 til 9 samt to af hvert af de tre farvede specialkort: Træk to, Spring over og Vend retning. Oven i kommer fire almindelige jokere (Farveskift) og fire Træk fire-jokere. Tilsammen giver det 76 talkort, 24 farvede specialkort og 8 jokere.

Nyere udgaver fra 2018 og frem rummer 112 kort. Her er der tilføjet et “Bland hænder”-jokerkort (Wild Shuffle Hands) samt tre blanke kort, som du selv kan skrive en regel på. Tabellen herunder viser den klassiske 108-korts fordeling og pointværdierne, du skal bruge, når runden gøres op.

Sådan gør du spillet klar

Inden I går i gang, skal der findes en kortgiver. En udbredt metode er, at alle trækker ét kort, og den med det højeste tal bliver kortgiver i første runde.

Kortgiveren blander og deler syv kort ud til hver spiller. Resten af bunken lægges med bagsiden opad midt på bordet som trækbunke. Det øverste kort vendes og lægges ved siden af – det danner starten på afkastbunken, som I spiller op imod.

Efter de nyeste regler gælder det, at hvis det første vendte kort er et specialkort eller en joker, lægges det tilbage i bunken, og der vendes et nyt, indtil der kommer et almindeligt talkort op. I ældre udgaver havde hvert startkort sin egen virkning – for eksempel sprang et Spring over-kort den første spiller over. Det enkleste er at aftale på forhånd, hvilken version I spiller efter.

Spillets gang

Spilleren til venstre for kortgiveren begynder, og derefter går turen med uret (medmindre et Vend retning-kort ændrer det). Når det er din tur, skal du lægge ét kort i afkastbunken, der matcher det øverste kort på enten farve eller tal. Ligger der for eksempel en gul 7, kan du lægge et hvilket som helst gult kort eller et 7-tal i en anden farve.

Et specialkort kan altid lægges, hvis det matcher farven, og en almindelig joker må du lægge når som helst. Har du intet kort, du kan bruge, trækker du ét kort fra trækbunken. Passer det trukne kort, må du lægge det med det samme – ellers går turen videre til den næste spiller.

Du lægger kun ét kort ad gangen, når det er din tur. Sådan fortsætter spillet rundt om bordet, indtil en spiller har lagt sit sidste kort og dermed vinder runden.

Specialkortene og deres betydning

De farvede specialkort og jokerne er det, der giver UNO sit taktiske pift. Her er, hvad hvert kort gør.

Træk to

Den næste spiller skal trække to kort fra bunken og mister samtidig sin tur. Kortet kan kun lægges på et kort med samme farve eller oven på et andet Træk to-kort.

Spring over

Den næste spiller i rækken springes over og mister turen. Kortet kan lægges på samme farve eller oven på et andet Spring over-kort.

Vend retning

Spilretningen vendes, så den nu går den modsatte vej rundt om bordet. Kortet lægges på samme farve eller oven på et andet Vend retning-kort. I et spil med kun to spillere virker kortet som et Spring over – modstanderen mister sin tur, og du må lægge igen.

Farveskift (jokeren)

Med en almindelig joker vælger du frit, hvilken farve spillet skal fortsætte i. Kortet kan lægges når som helst, uanset hvad der ligger øverst i afkastbunken – det gør det til et nyttigt redningskort, når du ikke kan komme af med noget andet.

Træk fire (Træk fire-jokeren)

Dette er spillets stærkeste kort. Du vælger en ny farve, og den næste spiller skal trække fire kort og mister sin tur. Ifølge de officielle regler må du dog kun lægge Træk fire-jokeren, hvis du ikke har et kort på hånden, der matcher farven på det øverste kort i afkastbunken.

Fordi kortet er så stærkt, findes der en udfordringsregel: Tror den næste spiller, at du har spillet det ulovligt, kan vedkommende udfordre dig. Havde du faktisk et kort i den rigtige farve, trækker du selv de fire kort. Tog spilleren fejl, trækker udfordreren seks kort i stedet – de fire plus to ekstra. Vil du læse en uddybende gennemgang på originalsproget, kan du besøge den norske UNO-regelside.

Husk at råbe “UNO!”

Når du lægger dit næstsidste kort og dermed kun har ét tilbage, skal du råbe “UNO!”. Det er en advarsel til de andre om, at du er tæt på at vinde.

Glemmer du det, og en medspiller opdager det, før den næste spiller begynder sin tur, skal du trække to kort i straf. Når den næste spiller først er gået i gang, kan du ikke længere straffes. Reglen gør slutspillet spændende, for en uopmærksom favorit kan hurtigt ende med fire kort på hånden i stedet for ét.

Point og sådan vinder du

Når en spiller er kommet af med alle sine kort, er runden slut, og vinderen får point for de kort, de øvrige spillere stadig sidder med. Talkort tæller deres pålydende værdi, de farvede specialkort tæller 20 point hver, og jokerne – både Farveskift og Træk fire – tæller 50 point hver.

Traditionelt spiller man flere runder, indtil en spiller når 500 point og dermed vinder hele partiet. I de nyere officielle regler er det primære mål blot at være den første, der kommer af med alle sine kort, mens 500-points-formatet er gjort til en valgfri måde at spille over flere runder. Aftal med de andre, hvilken form I spiller, inden I går i gang.

Officielle regler kontra husregler

Mange spiller UNO efter husregler, som de har lært derhjemme – og det er helt i orden, så længe I er enige. Men flere af dem findes slet ikke i det officielle reglement:

• Stabling af træk-kort — Mange tror, at man kan “sende regningen videre” ved at lægge en Træk to oven på en Træk to, eller en Træk fire oven på en Træk fire. Mattel har slået fast, at det ikke er tilladt efter de officielle regler. Det er en ren husregel.
• Træk, til du kan lægge — En udbredt husregel siger, at du skal blive ved med at trække kort, indtil du kan lægge et. Officielt trækker du kun ét kort, og kan du ikke bruge det, går turen videre.
• 0 og 7 bytter kort — I nogle udgaver får et 0- eller 7-kort spillerne til at bytte hænder. Det er en sjov variant, men ikke en del af standardreglerne.

Hvis du kan lide at lære de rigtige regler at kende, kan det være sjovt at gøre det samme med andre klassikere – for eksempel Sorteper, Snyd eller det lidt mere avancerede Canasta.

UNO med to spillere

UNO fungerer fint som to-mandsspil, men et par kort opfører sig anderledes. Et Vend retning-kort virker som et Spring over, så modstanderen mister sin tur, og du må lægge igen. Det samme sker naturligvis med et rigtigt Spring over-kort.

Det betyder, at du nogle gange kan lægge flere kort i træk, hvis du har de rigtige specialkort på hånden. Taktisk kan det være en fordel at gemme netop disse kort til slutningen, hvor et par ekstra lægninger kan være nok til at vinde.

Varianter af UNO

Gennem årene er der kommet mange officielle udgaver af spillet med deres egne drejninger. Blandt de mest kendte er:

• UNO Flip — Hvert kort har en lys og en mørk side, og en særlig “Flip”-knap vender hele bunken, så de mørke, hårdere kort kommer i spil.
• UNO All Wild — Her er næsten alle kort specialkort, så der sker noget i hvert eneste træk. Læs mere i vores guide til UNO All Wild.
• UNO No Mercy — En hårdere udgave med flere og kraftigere træk-kort, hvor du kan ende med at trække mange kort ad gangen.

Uanset hvilken udgave du vælger, er grundprincippet det samme: match farve eller tal, brug specialkortene klogt, og husk at råbe “UNO!”.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan man lægge en +4 oven på en +4 i UNO?

Nej. Efter de officielle regler fra Mattel må du ikke stable træk-kort, så du kan hverken lægge en Træk fire oven på en anden Træk fire eller oven på en Træk to. Stabling er en populær husregel, men den står ikke i reglementet.

Hvor mange kort må man lægge ad gangen i UNO?

Du må kun lægge ét kort, når det er din tur. Trækker du et kort fra bunken, fordi du ikke kan lægge, må du dog lægge netop det kort med det samme, hvis det passer – men stadig kun ét.

Hvad betyder blandekortet i UNO?

Blandekortet, også kaldet “Bland hænder” (Wild Shuffle Hands), findes i de nyere 112-korts udgaver. Spiller du det, samler du alle spillernes kort, blander dem og deler dem ud igen. Det kan nulstille et parti, hvor en enkelt spiller er tæt på at vinde.

Hvad sker der, hvis man glemmer at sige “UNO”?

Opdager en medspiller, at du ikke sagde “UNO”, da du lagde dit næstsidste kort – og det sker, før den næste spiller begynder sin tur – skal du trække to kort i straf. Når næste spiller er gået i gang, bortfalder straffen.

Hvor mange kort er der i et UNO-spil?

Et klassisk UNO-sæt indeholder 108 kort. Nyere udgaver fra 2018 og frem rummer 112 kort, fordi der er føjet et “Bland hænder”-kort og tre blanke kort til, du selv kan skrive regler på.