Hvad er AI?

Kunstig intelligens (AI) er et felt inden for datalogi, der fokuserer på at udvikle intelligente maskiner og særligt intelligente computerprogrammer, der kan udføre opgaver, som traditionelt ville kræve intelligens, hvis de blev udført af mennesker. 

Begrebet ‘kunstige intelligens’ blev introduceret i 1956, hvor John McCarthy, ofte omtalt som den kunstige intelligens fader, spillede en vigtig rolle i feltets grundlæggelse.

AI kaldes også ‘artificial intelligence’, og den engelske forkortelse ‘AI’ bruges ofte både i danske og internationale sammenhænge.

Hvad betyder AI?

Kunstig intelligens, som ofte er forkortet AI, står for “artificial intelligence” og refererer til systemer eller maskiner, der er i stand til at efterligne menneskelig intelligens. Det betyder, at de kan udføre opgaver, som traditionelt har krævet menneskelig dømmekraft, som for eksempel at analysere information, løse problemer, genkende mønstre eller lære af erfaringer.

For at blive betragtet som intelligent skal et AI-system have følgende evner: sprogforståelse, læring, fornuft og hukommelse. Det spændende begreb opstod allerede i midten af det 20. århundrede, hvor den britiske matematiker Alan Turing stillede spørgsmålet: “Kan maskiner tænke?”

Det blev startskuddet for en hel disciplin, der skulle forsøge at gøre maskiner intelligente gennem lynhurtige beregninger, logik og senere avanceret statistik.

I dag skelnes der typisk mellem to former for AI: “small” eller specialiserede AI, som er designet til at udføre en bestemt opgave (f.eks. stemmegenkendelse eller billedanalyse), og så den “generelle” AI, som teoretisk set ville kunne forstå og løse en hvilken som helst intellektuel opgave, et menneske kan løse.

For at AI kan forstå og lære af erfaringer, kræver det dog en vis menneskelig forståelse. Den generelle form er dog stadig kun på idéstadiet, men AI anvendes allerede i dag på tværs af mange områder.

Hvordan fungerer AI?

AI er bygget på princippet om at bruge data til at lære og tage beslutninger. Teknologien er også stærkt baseret på avancerede algoritmer, som bearbejder store mængder information for at finde mønstre og træffe præcise vurderinger. En af de mest centrale teknikker i moderne AI er det, der kaldes maskinlæring.

Maskinlæring indebærer, at systemer ikke nødvendigvis er programmeret med faste regler, men i stedet trænes på datasæt, ofte bestående af historiske data. Gennem denne træning lærer modellen gradvist at genkende komplekse sammenhænge. For eksempel kan en AI-model, der skal genkende hunde på billeder, trænes på en masse billeder med hunde og ikke-hunde, indtil den selv lærer at forudsige, hvilke billeder der viser en hund.

En anden vigtig del af AI er neurale netværk, der er inspireret af den menneskelige hjernes måde at arbejde på. Disse netværk består af lag af digitale “neuroner”, som arbejder sammen for at analysere og bearbejde data.

Deep learning og dybe neurale netværk anvendes til at automatisere komplekse opgaver som billed- og talegenkendelse, hvor de dybe neurale netværks hierarkiske struktur gør det muligt at identificere avancerede mønstre i store datamængder. Dette gør det muligt for AI at lave meget præcise forudsigelser baseret på komplekse datasæt.

I takt med at computerkraften er blevet større, og tilgængelige datasæt mere omfattende, er mulighederne for at udvikle intelligente systemer steget eksplosivt. AI anvendes i dag også til at skabe automatiserede processer på tværs af brancher som produktion, sundhedssektoren og detailhandel for at optimere effektivitet og beslutningstagning.

Kunstig intelligens

Når man taler om kunstig intelligens, er det vigtigt at forstå, at der findes flere forskellige typer, som hver især har deres egne styrker og anvendelsesområder. En af de klassiske opdelinger er mellem symbolsk kunstig intelligens, subsymbolsk kunstig intelligens og stærk kunstig intelligens.

Symbolsk kunstig intelligens bygger på matematiske modeller og symbolske metoder, hvor regler og logik programmeres manuelt ind i systemet. Denne tilgang har været grundlaget for mange af de tidlige AI-systemer, hvor computeren eksempelvis kunne spille skak mod mennesker eller styre lagerrobotter hos store virksomheder som Amazon. Her er det mennesket, der definerer, hvordan programmet skal tænke og træffe beslutninger ud fra faste regler.

Subsymbolsk kunstig intelligens tager en helt anden tilgang. Her forsøger man at efterligne den menneskelige hjernes måde at arbejde på ved at opbygge kunstige neurale netværk, der kan genkende mønstre i store mængder data. Det er denne type intelligens, der ligger bag teknologier som ansigtsgenkendelse, stemmegenkendelse og analyse af bevægelser. Subsymbolsk kunstig intelligens er særligt effektiv til opgaver, hvor det handler om at finde sammenhænge, som ikke nødvendigvis kan beskrives med faste regler, men i stedet læres gennem erfaring og træning.

Stærk kunstig intelligens er betegnelsen for en form for intelligens, der kan matche eller overgå menneskets kognitive evner. Det vil sige, at AI ville kunne forstå, lære og løse enhver intellektuel opgave, som et menneske kan. Indtil videre eksisterer stærk kunstig intelligens dog kun i science fiction og teoretiske diskussioner og man har endnu ikke udviklet maskiner, der kan tænke og handle på samme niveau som mennesker.

Man kan også opdele kunstig intelligens i svag og stærk AI. Svag kunstig intelligens er designet til at udføre specifikke opgaver eller løse bestemte problemer, som vi ser det i dag med alt fra chatbots til intelligente personlige assistenter.

Ved at forstå de forskellige typer af kunstig intelligens får man et bedre indblik i, hvordan teknologien udvikler sig, og hvilke muligheder og begrænsninger der er forbundet med de forskellige AI tilgange.

Typer af kunstig intelligens

I dag findes der som sagt mange forskellige typer, men de fleste systemer falder ind under det, man kalder small eller svag kunstig intelligens. Det er de systemer, der er designet til at løse specifikke opgaver, som for eksempel en chatbot, der kan svare på kundespørgsmål, eller en algoritme, der kan anbefale film baseret på dine tidligere valg.

En anden praktisk anvendelse af AI er i online spilleindustrien, hvor teknologien bliver brugt til at analysere brugeradfærd og sikre en mere skræddersyet oplevelse. For eksempel kan kunstig intelligens hjælpe spillere med at finde de bedste online casino uden om Rofus, der samtidig er sikre at spille på. Ved at analysere forskellige parametre som licenser, spiludvalg og brugeroplevelse kan AI give mere præcise anbefalinger, så du træffer et informeret valg.

Den generelle AI er en langt mere kompleks størrelse. Det er den type kunstig intelligens, der teoretisk set kan tænke og handle på samme niveau som et menneske. Det er dog ikke helt dér endnu, selvom mange forskere arbejder på at udvikle systemer, der kan forstå og lære på tværs af domæner.

I den mere filosofiske ende af skalaen findes idéen om en superintelligent kunstig intelligens– en maskine, der ikke bare matcher, men overgår menneskelig intelligens på alle områder. Det er et scenarie, der ofte bliver diskuteret i science fiction og blandt teknologientusiaster, men det er stadig et hypotetisk koncept uden praktiske eksempler.

Hverdags-eksempler på AI

Selvom begrebet kunstig intelligens ofte lyder abstrakt og futuristisk, er det i virkeligheden allerede en fast del af hverdagen for de fleste. Når en smartphone forstår en stemmekommando, eller når Netflix anbefaler en ny serie baseret på tidligere seervaner, er det AI, der arbejder bag kulissen.

I online e-handel bliver produktanbefalinger personaliseret ved hjælp af algoritmer, som analyserer tidligere køb og adfærd. På samme måde anvender streamingtjenester som Spotify og YouTube AI til at foreslå musik og videoer, der matcher brugerens præferencer.

Selvkørende biler, som stadig er under udvikling, er også baseret på kunstig intelligens og noget mange venter på. Disse biler bruger sensorer og kameraer kombineret med AI-systemer til at navigere, genkende trafikskilte og forudsige andre trafikanters adfærd.

I hjemmet gør intelligente assistenter som Google Assistant og Alexa det muligt at styre lys, musik og kalender med stemmen – alt sammen takket være AI og integrationen af internet, hvor smarte enheder og sensorer arbejder sammen for at automatisere opgaver.

Desuden bliver robotter i stigende grad anvendt i hjemmet til rengøring, overvågning og andre automatiserede funktioner, hvilket illustrerer, hvordan AI og robotter er blevet en naturlig del af hverdagen.

Egenskaber og evner ved AI

Kunstig intelligens adskiller sig fra traditionelle computerprogrammer ved at kunne lære og tilpasse sig nye situationer. Ved hjælp af avancerede algoritmer og machine learning kan AI analysere store mængder data og genkende mønstre, som mennesker måske ikke engang ville opdage. Det betyder, at kunstig intelligens kan udføre opgaver som billedgenkendelse, talegenkendelse og endda forståelse af komplekse data på sekunder.

En af de mest imponerende egenskaber ved kunstig intelligens og ai, er evnen til at træffe komplekse beslutninger på baggrund af massive mængder information. For eksempel kan autonome systemer som selvkørende biler analysere deres omgivelser i realtid og træffe beslutninger, der sikrer både sikkerhed og effektivitet. AI kan også udføre opgaver, der tidligere krævede menneskelig intelligens, såsom at sortere store mængder data, identificere tendenser eller automatisere processer i virksomheder.

AI kan altså ikke kun efterligne menneskelig tænkning og menneskelig adfærd, men også overgå menneskers evne til at håndtere og analysere store datamængder. Det gør kunstig intelligens til et uundværligt værktøj, når det gælder om at træffe beslutninger og løse komplekse opgaver lynhurtigt i en verden, hvor information vokser eksplosivt.

Fordele og muligheder

Potentialet i kunstig intelligens er enormt, og allerede i dag gør teknologien det muligt at forbedre effektiviteten i mange brancher. I industrien anvendes AI til at optimere produktion, forudsige vedligeholdelse og minimere spild. I finansverdenen bruges AI til at opdage svindel og analysere markedsbevægelser, som f.eks på aktiemarkedet.

Et af de mest lovende områder er sundhedssektoren, hvor AI-systemer kan assistere læger ved at analysere patientdata og diagnosticere patienter ved at foreslå mulige diagnoser baseret på store mængder data. For eksempel er der udviklet algoritmer, der kan opdage kræft på scanningsbilleder med større præcision end menneskelige specialister.

Desuden har AI potentiale til at bidrage til løsninger på globale udfordringer, hvilket er stærkt nødvendigt. Inden for klima og miljø kan teknologien bruges til at modellere klimaforandringer, optimere energiforbrug og udvikle bæredygtige løsninger, som er afgørende for fremtiden.

Eksempler på kunstig intelligens

Når din telefon foreslår ord, mens du skriver en besked, eller når du får vist personaliserede annoncer i diverse apps, så er det AI, der er på spil. Virtuelle assistenter som Siri og Alexa forsøger at forstå, hvad du siger, og reagere på en meningsfuld måde. Streamingplatforme analyserer dine præferencer og foreslår film og musik, du sandsynligvis vil kunne lide. Selv sundhedssektoren gør brug af AI, ofte baseret på neuralt netværk, til at analysere scanningsbilleder og hjælper læger med at træffe bedre beslutninger.

I transportsektoren ses der også store fremskridt. Selvkørende biler bruger AI til at tolke omgivelserne og tage selvstændige beslutninger i realtid. Det er stadig en teknologi under udvikling, men der er ingen tvivl om, at du kommer til at se mere af det i fremtiden.

AI Udfordringer

Samtidig med de mange fordele rejser AI også en række problemstillinger, som ikke kan ignoreres. En af de største bekymringer er, at automatisering kan føre til jobtab i flere brancher, særligt i dem hvor rutineprægede opgaver fylder meget. Det kan skabe sociale og økonomiske spændinger, hvis ikke udviklingen håndteres ansvarligt.

Derudover er der voksende opmærksomhed omkring bias i algoritmer. Der findes mange eksempler på, hvordan bias i AI kan føre til uretfærdige beslutninger, der uretfærdigt rammer bestemte grupper – eksempelvis i rekruttering eller retssystemet. Hvis data, som AI-modellen trænes på, indeholder fejl eller diskrimination, så kan resultatet potentielt blive katastrofalt.

Et andet væsentligt spørgsmål handler om ansvar. Når en AI træffer en beslutning, f.eks. i sundhedsplejen eller transportbranchen, hvem har så ansvaret, hvis noget går galt? Mangel på gennemsigtighed i komplekse AI-systemer gør det svært at spore årsagen til fejl. Derfor efterlyses der i stigende grad regulering og etisk ansvar i udviklingen af AI.

Med adgang til AI 24/7, så er det bestemt også blevet nemmere at snyde til prøver og eksamen. Store opgaver kan blive skrevet på 1 min, hvilket førhen kunne tage måneder. Derudover er der der også store netværk online, der anvender ai til at afpresse mennesker, hvilket bestemt ikke er formålet med kunstig intelligens.

Historiske milepæle i udviklingen

Udviklingen af kunstig intelligens har været præget af både gennembrud og skuffelser. I 1956 blev selve begrebet “kunstig intelligens” introduceret, hvilket satte gang i de første eksperimenter med maskiner, der kunne efterligne menneskelig tænkning.

Mange AI-systemer forsøger at efterligne den menneskelige hjerne, men de er stadig baseret på forenklede matematiske modeller, som endnu ikke kan matche den menneskelige hjernes komplekse funktioner. I de følgende årtier skiftede interessen for AI mellem perioder med stor optimisme og perioder med stagnation, de såkaldte “AI-vintre,” hvor fremskridtene gik utroligt langsomt.

Et af de første store gennembrud kom i 1997, da IBMs supercomputer Deep Blue besejrede verdensmesteren i skak, Garry Kasparov. I 2011 skete endnu en milepæl, da IBMs Watson vandt quizshowet Jeopardy! ved at demonstrere en imponerende evne til at forstå komplekse spørgsmål. Senere i 2016 viste Googles AlphaGo, at kunstig intelligens også kunne mestre spillet Go, som ellers blev anset for at være for komplekst for maskiner.

Hvad bruges kunstig intelligens til i dag?

AI er blevet en central del af mange brancher og bruges blandt andet i sundhedssektoren til at analysere patientdata og forbedre diagnostikken. I finansverdenen bliver AI anvendt til at opdage svindel, forudsige markedsbevægelser og optimere investeringer. I detailhandlen hjælper AI med at forudsige forbrugeradfærd, så butikkerne kan tilpasse deres lager og markedsføring.

AI er overalt. Sociale medier bruger komplekse algoritmer til at bestemme, hvilke opslag du ser, mens søgemaskiner bruger AI til at levere mere præcise søgeresultater. AI er ikke længere en teknologi forbeholdt laboratorier og forskere – den er en fast del af din dagligdag.

Etiske overvejelser

Når vi udvikler og anvender kunstig intelligens, er det afgørende at tage etiske hensyn. AI’s evne til at træffe beslutninger rejser spørgsmål om ansvar, gennemsigtighed og retfærdighed. Det er vigtigt, at kunstig intelligens ikke kun er effektiv, men også handler i overensstemmelse med menneskelige værdier, moral og lovgivningen.

For at sikre dette, skal AI-systemer designes, så de undgår at forstærke eksisterende fordomme eller diskriminere bestemte grupper. Derudover bør beslutninger truffet af AI være gennemsigtige, så det er muligt at forstå, hvorfor en bestemt beslutning er blevet taget. På den måde kan vi sikre, at intelligens og teknologi arbejder til fordel for alle og ikke skaber negative konsekvenser.

Fremtiden

Når snakken falder på AI og fremtiden, så tænker mange på den gode gamle Schwarzenegger film, Terminator. Et skræk scenarie på hvad der vil ske, hvis vi træner robotterne alt for godt og ikke stille kritiske spørgsmål til teknologien.

Der er ingen tvivl om, at man vil se endnu mere avancerede systemer, der kan forstå og interagere med os mennesker på en mere naturlig måde. Sprogmodeller bliver stadig bedre, og det er meget sandsynligt, at du vil se en AI robot føre en meget mere meningsfulde samtale med et menneske end i dag.

Dette er dog kun tærsklen til den nye teknologisk æra, hvor maskiner og mennesker arbejder tættere sammen end nogensinde før. Hvordan det præcis kommer til at forme fremtiden, er endnu uvist, men én ting er sikkert: kunstig intelligens er bestemt kommet for at blive og er fremtiden.

Konklusion

Kunstig intelligens har potentialet til at revolutionere vores samfund ved at automatisere processer, løse komplekse opgaver og hjælpe os med at træffe langt bedre og mere informerede beslutninger. AI’s evne til at lære, tilpasse sig og træffe komplekse beslutninger gør teknologien til en integreret del af fremtidens løsninger på mange af de udfordringer, vi står overfor.

Men med denne store teknologiske intelligens følger også et ansvar og det er vigtigt, at vi udvikler og anvender kunstig intelligens på en måde, der respekterer de menneskelige værdier og etikker.

Ved at fokusere på både innovation og ansvarlighed kan vi sikre, at AI bliver en positiv hjælp, der bidrager til at forbedre vores liv og samfund og hjælper os mennesker med at træffe de rigtige beslutninger i en travl hverdag.

Ofte stillede spørgsmål