TV3 Sport: Læs alt om Sportskanalen

Photo of author

By Peter Rasmussen

TV3 Sport udbydes af Viaplay Group og er en sportskanal, der blev stiftet i 2007. Kanalen var oprindeligt et samarbejde mellem TV2 og MTG (senere kendt som NENT og nu som Viaplay Group), hvorfor kanalen blev døbt TV2 Sport.

I 2012-2013 blev TV2 imidlertid købt ud af samarbejdet, og TV2 Sport blev omdøbt til TV3 Sport 1, samtidig med at man lancerede søsterkanalen TV3 Sport 2. Det var således her, at kanalen blev indlemmet i TV3-familien.   

I 2017 blev de to TV3 Sport-kanaler rebrandet under det fælles navn TV3 Sport, bl.a. for at samle sportsrettighederne. To år tidligere havde TV2 lanceret deres nye sportskanal – TV2 Sport. Det var dog en selvstændig kanal med egne kanaler, og således ingen direkte referencer til det tidligere TV2 Sport.

Sport på TV3 Sport

Du kan få adgang til TV3 Sport direkte via dit TV og din TV-udbyder, men også direkte via Viaplays streamingtjeneste. Du har derfor alle muligheder for at tage TV3 Sport med på farten, hvis du gerne vil se sportsgrene som fodbold, håndbold, motorsport, golf og ishockey live.  

Underholdning på TV3

TV3 er meget mere end blot sport. Det er også et godt valg for dig, der elsker diverse film og serier. 

TV3 har gennem alle årene formået at sætte deres underholdende, trendsættende og til tider kontroversielle aftryk på underholdningsbranchen med danske udgaver af kendte TV-koncepter som Paradise Hotel, Fristet, Divaer i Junglen, Forsidefruer og Robinson.

TV3 er imidlertid også kendt for andre store TV-produktioner såsom Fangerne på Fortet, Love Island Danmark, Til Middag Hos, Luksusfælden, Masterchef og flere programserier med kendte TV-personligheder à la Amalie Szigethy.  

TV3’s realityprogrammer har i høj grad fokuseret på det yngre og streaming-begejstrede publikum. Nylige undersøgelser om danskernes TV-vaner viser, at de 25-31-årige streamer mest, men også at streaming-tendensen er klart stigende hos alle målgrupper.

Foruden de danske serier giver TV3’s abonnementsløsninger også adgang til udenlandske TV-serier og biograffilm. Her kan nævnes James Bond, Jurassic World, Dexter, Bones, Chicago Fire, Gossip Girl og The Walking Dead.

TV3 Sport

Streaming og TV-pakker

TV3 har et bredt underholdningstilbud for hele familien, og det er muligt at tilvælge flere forskelligartede TV-pakker direkte gennem Viaplay, der tager højde for de respektive interesser.

Med TV-pakken Film & Serier bliver der åbnet op for det samlede udvalg af film og TV-serier fra såvel Danmark som udlandet. Dog er der her lukket af for de forskellige sportstilbud. Pakken kan vælges med og uden reklameblokke. Det er en af de billigste abonnementsløsninger i TV3-udvalget.

Hvis du gerne vil mikse sport med film og serier, er der flere veje, du kan gå.

Er du specifikt interesseret i Champions League i sportsgenren, kan du vælge Viaplay Champions League Film & Serier. Omvendt kan du også fravælge Champions League og i stedet gå med pakken Viaplay Dansk Fodbold Film & Serier. Her får du adgang til Superliga-kampene i TV3-regi, Oddset Pokalen (den danske pokalturnering) samt 1. divisionskampene i Betinia Liga.

Vil du gerne have lidt af det hele – og med Premier League som en ekstra bonus? Så skal du købe pakken Viaplay Premium, der tidligere var kendt som Viaplay Total. Det er den dyreste TV-pakke, men så kan du til gengæld også se børneserier søndag morgen, følge med i Masterchef på hverdage og få opdateret din sportsviden med direkte adgang til kampene i Premier League, Champions League og Superligaen. 

Du får kort og godt adgang til det fulde udvalg i TV3-sortimentet. De forskellige pakker kan både tilgås via mobile enheder såsom computer, smartphone, tablet og direkte via TV’et.

Inden du køber de forskellige TV-pakker, kan det være en god idé at undersøge, om du allerede har adgang til TV3’s underholdningstilbud gennem udbydere som YouSee, Norlys, Allente og Waoo. 

Forskellige sportsbegivenheder

TV3 giver adgang til en lang række sportsbegivenheder fra flere kendte sportsgrene. Det omfatter bl.a.

  • Fodbold – Premier League, Bundesligaen, Serie A, Champions League og Superligaen
  • Håndbold – Champions League
  • Motorsport – Formel 1
  • Golf – De store Masters-turneringen m.fl.
  •  Ishockey – NHL og VM

Tv-rettighederne fornyes dog med jævne mellemrum, hvorfor du bør holde dig opdateret om udbuddet.

Foruden selve sportsbegivenhederne tilbyder TV3 også et stort udvalg af ekspertprogrammer, heriblandt Onside, Offside og Håndboldlogen.  

Tilgængelighed og sikkerhed

Du kan følge TV3 Sport via streaming fra mobile enheder såvel som på flow-TV via Viaplay-platformen.

For at kunne logge ind på platformen skal der tilkøbes et abonnement i form af en TV-pakke, enten direkte gennem Viaplay eller udbydere som YouSee, Norlys, Allente og Waoo, der giver adgang til de respektive TV3-kanaler. Der kan indhentes alle de nødvendige oplysninger direkte på Viaplays officielle hjemmeside.

Ofte stillede spørgsmål 

Hvor kan jeg se TV3 Sport?

Vil du se TV3 Sport, skal du betale for en TV-pakke fra udbydere som YouSee, Norlys, Allente og Waoo, der giver adgang til TV3-kanalerne. Du har også mulighed for at abonnere direkte på de forskellige Viaplay Sport-pakker samt Viaplay Premium (tidl. Viaplay Total).  

Hvem udbyder TV3Sport?

Det er mediekoncernen Viaplay Group, der udbyder TV3 Sport og de andre TV3-kanaler. I 2022 ændrede Viaplay Group navn fra NENT (også tidligere kendt som MTG).   

Kan man se TV3 på nettet?

Ja, du kan sagtens se TV3-kanalerne på nettet via dine mobile enheder. Det kræver dog betalingsadgang til abonnementer som Viaplay Premium, Viaplay Sport-pakkerne eller Viaplay Film & Serier.