Gopler ældes baglæns – bogen og videnskaben bag den udødelige gople

Få dyr er så gådefulde som goplen. Mens mennesket bruger milliarder på at bremse aldringen, gemmer havet på en lille skabning, der tilsyneladende kan trykke på en biologisk tilbage-knap og starte livet forfra. Det fænomen bruger den danske molekylærbiolog Nicklas Brendborg som omdrejningspunkt i sin populærvidenskabelige bog om et længere liv. Herunder får du et faktabaseret overblik over selve bogen, lydbogen og den virkelige videnskab bag den ”udødelige” gople.

Hvad handler bogen om?

Bogens fulde titel er Gopler ældes baglæns – videnskabens svar på et længere liv. Den udkom 4. marts 2021 på forlaget Grønningen 1 og er forfatterens debut som eneforfatter. På trods af titlen handler bogen ikke kun om gopler. Goplen er det fængende billede på bogens egentlige emne: videnskaben om aldring og spørgsmålet om, hvorfor nogle organismer lever ekstremt længe – og hvad vi mennesker måske kan lære af dem.

Bogen tager læseren med rundt i naturens mest opsigtsvækkende eksempler på et langt liv. Ifølge forlagets egen beskrivelse møder man blandt andet en knap 5.000 år gammel bristlecone-fyr (et af verdens ældste levende træer), ”zombie-celler” (celler, der har mistet evnen til at dele sig, men nægter at dø), goplen der ældes baglæns, og nogle af verdens ældste mennesker. Undervejs oversætter Brendborg kompleks cellebiologi til letlæst sprog og giver konkrete bud på, hvad forskningen indtil videre peger på, når det gælder et langt og sundt liv.

Bogen blev en bestseller i Danmark og er sidenhen oversat til mere end 30 sprog. Den engelske udgave hedder Jellyfish Age Backwards og var blandt de nominerede til den anerkendte Royal Society Science Book Prize. Det er altså ikke en lærebog, men populærvidenskab skrevet til almindelige læsere uden forhåndsviden om biologi.

Lydbogen: indlæser, længde og hvor du kan lytte

Udover tryk og e-bog findes titlen også som lydbog. Lydbogen er indlæst af Torben Christensen og har en spilletid på cirka 5 timer og 39 minutter – en overskuelig længde, der passer til et par lange gåture eller en køretur. Det populærvidenskabelige sprog gør den velegnet til lytning, fordi fortællingen er bygget op om konkrete historier og eksempler frem for tunge tabeller.

Vil du lytte, kan du blandt andet Prøv Mofibo 7 Dage Gratis, hvor titlen er tilgængelig i abonnementet. Bogen optræder også på andre af de store streamingtjenester for lydbøger. Er du ny i formatet, har vi samlet en guide til lydbøger og gennemgået tjenester som BookBeat og Nextory, så du kan sammenligne abonnementer, før du vælger.

Den udødelige gople: Turritopsis dohrnii

Den gople, bogens titel hentyder til, er Turritopsis dohrnii – ofte kaldet ”den udødelige gople”. Det er en lillebitte art på få millimeter, der lever i tempererede og tropiske havområder. Arten blev første gang beskrevet i Middelhavet i 1883, men dens helt særlige evne til at vende sin egen livscyklus blev først for alvor erkendt af forskere i 1990’erne.

For at forstå, hvad der er så opsigtsvækkende, er det vigtigt at kende goplens normale livsforløb. De fleste gopler gennemlever de samme stadier: Et befrugtet æg bliver til en lille svømmende larve (en planula), der sætter sig fast på havbunden og bliver til en polyp – en lille stilkformet koloni. Fra polyppen frigives så de fritsvømmende, voksne gopler, som biologer kalder meduser. Normalt formerer meduserne sig og dør derefter. Turritopsis dohrnii bryder dette mønster.

Hvordan ”ældes gopler baglæns”?

Når en voksen medusa af arten bliver gammel, skadet eller udsat for kraftig stress – for eksempel sult, fysisk beskadigelse eller pludselige temperaturændringer – kan den i stedet for at dø klumpe sig sammen til en lille cyste på havbunden. Herfra omdannes den tilbage til polyp-stadiet, hvorfra nye meduser igen kan frigives. De nye gopler er genetisk identiske med den oprindelige. I teorien kan den samme gople gentage dette kredsløb mange gange.

Nøglen er en biologisk proces, der hedder transdifferentiation. Forenklet betyder det, at allerede færdigudviklede, specialiserede celler (for eksempel muskel- eller nerveceller) ”programmeres om” til andre celletyper, i stedet for at kroppen skal danne nye celler helt fra bunden. Det er denne omprogrammering, der giver indtryk af, at goplen ”ældes baglæns”: Den rykker udviklingsuret tilbage til et tidligere stadie. Fænomenet er beskrevet i videnskabelige studier, men det er stadig kompliceret at genskabe de naturlige forhold i laboratoriet, og forskerne er forsigtige med at generalisere.

I praksis sker omdannelsen i flere trin. Først trækker den voksne gople sig sammen og danner en lille kugle af dårligt specialiserede celler – det såkaldte cyste-stadie. Herefter sætter cysten sig fast på bunden og udvikler sig til en ny polyp. Afhængigt af art og forhold tager dette typisk fra et døgn til et par døgn. Det er altså ikke goplen som helhed, der ”bliver ung igen”, men dens celler, der rydder op i sig selv og genopbygger dyret fra et tidligere udgangspunkt.

Gopler vs. menneskelig aldring

Hvorfor kan vi ikke bare gøre det samme? Fordi menneskets aldring fungerer helt anderledes. Hos os sker aldring gennem en gradvis ophobning af skader i cellerne. Et vigtigt begreb er telomerer – de ”beskyttelseshætter”, der sidder for enden af vores kromosomer og bliver en lille smule kortere, hver gang en celle deler sig. Når de bliver for korte, holder cellen op med at dele sig.

Samtidig hober der sig såkaldte senescente celler op (det, bogen kalder zombie-celler): celler, der ikke længere deler sig, men heller ikke dør, og som udskiller stoffer, der fremmer betændelsestilstande i kroppen. Oven i det kommer slitage fra blandt andet oxidativt stress. Mennesket mangler goplens evne til at omprogrammere sine celler i stor skala og mister med tiden de stamceller, der ellers kunne forny vævene. Hvor goplen kan nulstille sit livsforløb, kan vores krop altså kun i begrænset omfang reparere sig selv – primært i lever og hud.

Kan vi lære noget af gopler?

Forskningen i goplens regenerative evner har inspireret studier inden for stamcellebiologi og aldringsforskning. Ved at kortlægge hvilke gener og signalveje, der aktiveres, når goplen omprogrammerer sine celler, håber forskerne at forstå, hvordan vævsfornyelse styres på det helt grundlæggende plan. På længere sigt kan det bidrage til behandlinger af degenerative sygdomme eller bedre sårheling.

Blandt de signalveje, forskerne især interesserer sig for, er de samme grundlæggende ”kontaktflader” mellem celler, som også styrer udviklingen hos mange andre dyr – for eksempel Wnt- og Notch-signalering, der regulerer, hvornår en celle skal dele sig, specialisere sig eller skifte rolle. Ved at forstå, hvordan goplen tænder og slukker for disse signaler, håber man at kunne lære, hvordan vævsfornyelse styres helt ned på genniveau. Udfordringen er, at de fleste molekylærbiologiske værktøjer er udviklet til modelorganismer som mus, bananfluer og rundorme, mens gopler fortsat er svære at arbejde med i laboratoriet.

Men der er lang vej fra en gople til en medicinsk behandling. Menneskets celler er underlagt langt flere kontrolmekanismer – ikke mindst for at undgå kræft, hvor celler netop deler sig uhæmmet. At ”låse op” for cellefornyelse uden at skabe tumorer er en af de helt store udfordringer. Brendborgs pointe er da heller ikke, at vi snart bliver udødelige, men at naturen rummer ledetråde, som videnskaben kun lige er begyndt at forstå.

Myter og misforståelser

Udtrykket ”udødelig gople” er fængende, men det kræver et par forbehold, som bogen også er omhyggelig med:

• Det gælder ikke alle gopler — kun Turritopsis dohrnii og nogle få nært beslægtede arter har vist evnen til at vende livscyklussen om.
• ”Udødelig” betyder ikke uovervindelig — goplen kan stadig blive ædt af rovdyr, rammes af sygdom eller gå til i ugunstige forhold. Den undgår blot at dø af selve alderdommen.
• Det er ikke magi — fænomenet er en konkret biologisk proces (transdifferentiation), ikke en evne til at ”blive ung på sjælen” eller glemme sine erfaringer.
• Ikke fuldt afklaret — de nøjagtige molekylære mekanismer er stadig genstand for forskning, og meget er påvist i kontrollerede forsøg frem for observeret i det fri.

Hvem er Nicklas Brendborg?

Forfatteren Nicklas Brendborg er dansk og har en baggrund inden for molekylærbiologi og genetik. Han blev tidligt bemærket som forskertalent og har blandt andet modtaget støtte via Novo Nordisk-fondens talentprogrammer. Det er den faglige ballast, der gør, at bogen hviler på forskning frem for løse påstande, samtidig med at sproget er holdt i et letlæst, folkeligt leje.

Brendborg debuterede allerede i 2015 med Topstudent, en bog om studieteknik skrevet sammen med Lars Horsbøl Sørensen. Efter succesen med goplebogen fulgte i 2023 soloudgivelsen Vanedyr, der handler om, hvordan blandt andet fødevareindustrien og de sociale medier manipulerer med vores vaner og instinkter. Tilsammen tegner bøgerne en forfatter, der er optaget af at gøre videnskab tilgængelig for et bredt publikum.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken gople ældes baglæns?

Det er arten Turritopsis dohrnii, også kaldet den udødelige gople. Kun denne art og nogle få nært beslægtede arter har vist evnen til at vende deres livscyklus om og gå tilbage til et tidligere stadie.

Hvordan kan en gople ældes baglæns?

Ved en proces kaldet transdifferentiation. Når goplen bliver gammel eller stresset, klumper den sig sammen til en cyste og omdanner sine færdigudviklede celler til et tidligere polyp-stadie, hvorfra nye, genetisk identiske gopler kan dannes.

Er goplen virkelig udødelig?

Ikke i praksis. Den undgår at dø af alderdom, men den kan stadig blive ædt, blive syg eller dø i ugunstige forhold. ”Biologisk udødelig” betyder blot, at den ikke har en fast, aldersbestemt dødsdato.

Handler bogen kun om gopler?

Nej. Goplen er titlens blikfang, men bogen handler bredt om aldringsforskning og bruger mange eksempler – fra ældgamle træer og zombie-celler til verdens ældste mennesker – for at belyse, hvad der skaber et langt liv.

Hvor lang er lydbogen, og hvem læser den?

Lydbogen er indlæst af Torben Christensen og varer cirka 5 timer og 39 minutter. Den kan høres via abonnementstjenester for lydbøger.