SEO for webshops anno 2017

0
1398

E-handlen har vist sig at være støt stigende de senest 5-7 år. Samtidig kommer der naturligt nok flere webshops til, som forsøger at få en bid af kagen. I 2016 blev der handlet for 111 mia. kr,- online, hvilket er rekord. Har du en webshop, der kæmper med næb og klør for at få fodfæste i et presset marked, får du her nogle gode tips til, hvordan du hjælper Google med at finde dig og give dig en god placering.

Glem oldschool SEO

For få år tilbage kunne man opnå gode placeringer i søgemaskinerne ved at indflette en masse søgeord i en tekst og rigeligt af dem. Dette kaldes keyword stuffing og er rent ud sagt en dårlig strategi. For Google bliver hele tiden mere intelligent og kan sagtens skelne mellem godt og dårligt indhold. Content is king-princippet hersker nu, hvorfor gode og relevante tekster opnår bedre placeringer end tekster, der er skrevet til en maskine. Husk, at skrive til dine kunder. Giv dem alle de brugbare informationer om dine produkter, du kan give dem. Servér dem lækkert i øjenhøjde og hav en klar call to action, så de nemt kan købe dine produkter. I sidste ende handler det hele om konverteringer og salg, hvorfor en dårlig kategoritekst eller produktbeskrivelse ikke just får folk til at købe. Sælg din vare godt. Brug tid på at gøre det mesterligt. Så kommer placeringerne og salget også. Lær mere viden om SEO for webshops her.

Opbyg en naturlig linkprofil

Indgående links er stadig én af de vigtigste faktorer i Googles øjne. Også her vil en god og langsigtet strategi forbyde splogs. En splog er kort sagt en spamblog. Får du for mange links fra blogs, der ikke har nogen relevans for din webshop, er det ikke godt for din linkprofil. Det er helt i orden at have nogle. For det skal som sagt være naturligt. Men er de også skrevet dårligt, er det endnu værre. Derfor bør du investere både tid og penge i at skaffe gode kvalitetslinks. Blogindlæg, der er godt skrevet. Kvalitet er vitterligt nøgleordet og ikke en masse keywords, der forstyrrer læsningen. At skaffe links er næsten et fuldtidsjob i sig selv. Outreach til eksterne bloggere og netværk tager tid. Men det betaler sig. Google ser indgående links som en kvalitetsstempling af din webshop. Den bedste måde at få links med høj autoritet er ved at få pressen til at omtale dig.

Sådan skriver du en god SEO tekst

En god SEO tekst varierer i længde. Er det en landingpage, en produktbeskrivelse, en kategoritekst eller et blogindlæg? Typisk vil et blogindlæg være rigeligt med 400-600 ord. Det samme gælder for en landingpage. Der er dog undersøgelser, der viser, at Google elsker lange tekster. Så længe de er gode og informative. Men husk altid, at du skriver til dine kunder. Ikke Google. Selvfølgelig skal du leve op til Googles kriterier og retningslinjer, men Google er nu så smart, at dens hyperkomplekse algoritme bliver mere og mere menneskelig. Med opdateringer som Penguin, Panda, Hummingbird, Fred og mange andre er Google på vej til at være så intelligent, at den ikke kan snydes. Næsten da. Med afsæt i at kunne levere så relevante hits baseret på en given søgning er Google din ven og fjende, hvis ikke du gør dig umage og hopper over, hvor gærdet er lavest. Lad os hoppe tilbage til teksten.

Husk H1’er, H2’er osv…

Google læser din hjemmeside/webshop oppefra og ned. Ser vi her bort fra URL’en, kigger Google på dine over- og underskrifter. Disse skal have en stump kode bagved, som kaldes en H1’er, H2’er osv. Også kaldet overskrift 1, overskrift 2… De hjælper Google med at fortælle, hvad den finder på siden. Står Google og skal vælge mellem to sider, der sælger samme produkt – men den ene har udfyldt H1’er og H2’er, vil den favorisere den frem for den, der ikke har. Dog handler det også meget om selve indholdet på siden. Men det er lavthængende frugter, der er for mange, der glemmer.

Husk ALT tags

Har du mange billeder af dine produkter i din webshop, skal du hjælpe Google med at fortælle, hvad der er på billedet. Det gør du ved at udfylde en såkaldt ALT tag, når du lægger et billede op. Her skriver du blot med få ord, hvad der er på billedet.

Husk også lidt keywords

Ønsker du at blive fundet på et bestemt keyword/søgeord, bør du også skrive din tekst, så den indeholder det pågældende søgeord. Hvor ofte et ord skal optræde, er der virkelig delte meninger om i SEO-branchen. Nogle siger 1,5-2%, mens andre siger lidt mere. Har du en tekst på 500 ord, kan du lade det indgå 5-6 gange. Dog anbefales det også, at du ser på relaterede søgeord – også kaldet LSI-søgeord (Latent Semantic Indexing). Sælger du børnesko, og er børnesko dit primære søgeord, kan et relateret søgeord være sko til børn.

Vil du opnå gode placeringer, bør du tænke langsigtet. Google elsker godt indhold og hader dårligt indhold. Giv den godt indhold – det holder også i fremtiden.

 

 

 

Tidligere artikelTre typer af software der gør livet nemmere
Næste artikelDanske spiludviklere har stor succes indenfor online casino
Mit navn er Peter Rasmussen og jeg studerer på Odense Universitet. I min fritid er jeg skribent på LaptopWorld.dk, hvor jeg skriver om laptops og bærbare computere, primært anmeldelser. Jeg anmelder også apps til Android og iOS.