Sådan finder du det billigste mobilabonnement

0
3111

Hvis du vil undgå dyre mobilabonnementer eller have et der ikke passer dig særlig godt, er ved at kende dine mobilvaner.

Hvordan bruger du din mobiltelefon og hvor meget? Hvor meget taler du i telefon om måneden? Sender du mange sms’er og hvor mange GB data bruger du? Hører du til dem der udelukkende bruger den til at ringe i eller sidder du og surfer på internettet uafbrudt?

Har du via dit nuværende abonnement mere tale, sms og data end du bruger, kan der spares penge ved at flytte dit mobilabonnement.

Start med at tjekke dine nuværende vaner på dit teleselskabs hjemmeside og find ud af hvor meget du taler i telefon, hvor mange sms du sender og hvor meget mobildata du bruger.

Ud over at finde ud af hvor meget du taler i telefon, sms’er og mobildata, er det også vigtigt at se på mobildata i EU og udenlandstelefoni.

Husk at se på dit forbrug over en længere periode for at få et retvisende billede.

Sammenlign priserne

Ved at sammenligne mobilabonnementerne ud fra de 4 parameter, kan du vælge et, der passer dit behov til den bedste og billigste pris.

  • Hvad er det højeste beløb du vil bruge på et mobilabonnement?
  • Hvor mange timers taletid har du brug for
  • Hvor mange GB data bruger du
  • Roaming. Bruger du din telefon uden for EU?

Ved brug af prissammenligningssider for mobilabonnementer, er det vigtigt at du er opmærksom på at siden er landsdækkende og at det ikke er en teleudbyder, der står bag.

Pakkeløsninger

Mange pakkeløsninger har streamingtjenester som Spotify, Netflix og ebog tjenester som Mofibo inkluderet. Benytter du dig allerede af de tjenester, kan det være en fordel at få en pakkeløsning, der indeholder disse. Hvis du tværtimod ikke benytter dig af dem, betaler du ofte ekstra for noget du ikke bruger.

Data i EU

De fleste mobilabonnementer har ofte data, der kan bruges i EU inkluderet. Rejser du meget og bruger din telefon, kan det med fordel betale sig at have EU data inkluderet, men hvis du ikke bruger det eller måske kun rejser udenlands en gang om året, kan du med fordel droppe det og evt. blot skifte til et abonnement, der har Data i EU i den måned, hvor du er udenlandsk. Nogle gange kan du med fordel købe et taletidskort i udlandet og bruge det frem for dit danske abonnement.

Udenlandstelefoni

Hører du til dem der ringer ofte til venner og familie udenfor Danmark, så tjek priserne for udenlandstelefoni. Nogle af abonnementerne kan have særlig gode priser til de lande du ringer til.

Et alternativ er at bruge tjenester som Whats App og Viper, hvor du ringer via internettet. Du bruger i dette tilfælde mobildata. Mange teleselskaber udbyder også telefoni via WiFi.

Er der god dækning?

Det er vigtigt ikke kun at sammenligne priser, når du kigger på mobilabonnementer, det er også vigtigt at kigge på udbyderens dækning, da der kan være forskel fra den ene udbyder til den anden, da de bruger forskellige telemaster. Tjek teleselskabernes hjemmesider, hvor de har en god forbindelse. En anden måde er at høre dine naboer, hvilken udbyder de bruger og om de er tilfredse med dækningen. Alternativt er at købe en telefon med godt signal.

Bindingsperiode

Ud over at undersøge pris og udbyder, er det også vigtigt at kigge på dit mobilabonnement bindingsperiode. Nogle mobilabonnementer kan have op til 6 måneders binding.

Tjek dit nuværende abonnement og se om du stadig er bundet af dit nuværende mobilabonnement eller ikke. Tjek yderlig dit nye abonnement for at se, om det har binding og evt. hvor langt.

Tjek dit abonnement jævnligt

Da dit behov og vaner ændrer sig, er det vigtigt at du med jævne mellemrum tjekker om dit abonnement stadig passer til dine behov. Samtidig lancerer teleselskaberne ofte nye abonnementer og tilbud og måske passer disse bedre. Vær opmærksom på, at der ved skift kan være op til 6 måneders bindingsperiode.

Teleselskabet service

En sidste ting, der også er værd at tage med i overvejelsen, hvis du tænker på at skifte teleselskab. Service, hvor nemt er det at få fat i teleselskabet. Kan du ringe til dem og få hjælp til opsætning af din telefon? Spørge om din faktura eller hvis din telefon er stjålet eller blevet borte og du bliver nød til at lukke den og bestille et nyt sim-kort.

Tidligere artikelComputer, mobil eller tablet til gambleren?
Næste artikelØnsker du at starte en IT-virksomhed? Her er 3 ting som du skal være opmærksom på
Mit navn er Peter Rasmussen og jeg studerer på Odense Universitet. I min fritid er jeg skribent på LaptopWorld.dk, hvor jeg skriver om laptops og bærbare computere, primært anmeldelser. Jeg anmelder også apps til Android og iOS.