Find den rigtige printer og de rigtige tonere hertil

0
1483

Printere er en kompliceret verden for sig selv. Heldigvis tager det ikke lang tid at komme til at forstå den. Udefra kan de virke forvirrende og overvældende, fordi der er rigtig mange ting, som man skal huske på og skelne imellem, når det kommer til printere. Men når først man har sat sig ind i den og gjort de forskellige ting et par gange, bliver det lige pludselig intet problem at håndtere den. Nogle af de ting, som du skal skelne imellem, er de forskellige printere – både mærker og modeller – og tonere og patroner hertil. I denne artikel vil vi hjælpe dig til at få et større overblik over, hvilke patroner og tonere der hører til de forskellige printere, og hvordan du skelner herimellem, så du kommer et skridt tættere på at kunne håndtere din egen printer.

Printer og toner skal passe sammen

Det første, som du skal forstå, når det kommer til printere, er, at printeren og dens patroner eller tonere skal passe sammen. Det nytter altså ikke noget at sætte HP-lasertonere i en Canon-printer.

Der findes mange forskellige mærker printere, og alle har selvfølgelig hver deres fordele. Hvis du dog gerne vil være sikker på at få en god printer, kan du altid regne med HP. De har mange års erfaring inden for faget, og de har altid modtaget stor ros for deres produkter.

Vælger du en HP-printer, skal du altså sørge for, at de tonere, du køber, passer til en HP og den model, din printer er. Den bedste måde at finde ud af, hvilke tonere der passer til lige netop den model, som du ejer, er ved at læse brugsanvisningen. Du skal alligevel læse den igennem før eller senere – især hvis du ikke har sat din egen printer op før.

Du kan finde dine HP-lasertonere og -blækpatroner her. Under linket er det endda blevet gjort så nemt for dig, at du bare skal vælge, hvilken model din HP-printer er, og så viser den dig de kompatible tonere og patroner, alt efter hvilken type printer det er. Hvis du føler dig mere tryg ved at handle dine tonere og patroner fysisk, bør du spørge en ekspedient, hvis der skulle opstå tvivl.

Forskel på tonere og patroner

Når du har forstået, at printer og patroner eller tonere skal passe sammen, skal du til at forstå, at der er en stor forskel på, om du ejer en laserprinter eller en blækprinter. Forskellen mellem disse printere ligger i, at de bruger forskelligt blæk, hvilket gør, at deres funktioner er forskellige. En laserprinter bruger tonere, imens en blækprinter bruger patroner.

Forskellen mellem tonere og patroner ligger hovedsageligt i, at blækkets form er forskellige. Ved en toner er blækket i form af pulver, hvor det i patroner er flydende. Det betyder hermed også, at de ikke farver ens, og blækket bliver ikke overført ens til papiret.

Ved en lasertoner overføres pulveret til en rulle, som herefter trykker det på det stykke papir, der skal printes. Måden, hvorpå farven overføres fra rullen til papiret, bruger den varme, der opstår ved en elektrisk ladning. På grund af varmen er det ikke alt slags papir, der kan bruges i en laserprinter, men den form for print, som en laserprinter laver på almindeligt papir, er hurtig og effektiv. Desuden skal tonerne ikke skiftes så ofte, som patronerne skal i en blækprinter.

En blækprinter er noget langsommere end en laserprinter, men til gengæld kan den printe på al slags papir. Grunden til dette er, at det flydende blæk overføres til papiret igennem dyser, og derfor bliver farven også meget tydelig. Det er altså en printer, der er særligt egnet til folk, der printer på fotopapir. Der er dog meget forskel på blækprintere. Nogle er bedst til billeder, imens andre er bedst til tekst.

Tidligere artikelSådan får du det bedste ud af online dating
Næste artikelDerfor bør du overveje at købe et computer sleeve
Mit navn er Peter Rasmussen og jeg studerer på Odense Universitet. I min fritid er jeg skribent på LaptopWorld.dk, hvor jeg skriver om laptops og bærbare computere, primært anmeldelser. Jeg anmelder også apps til Android og iOS.