Af og til bliver man nødt til at flytte sin virksomhed af eksempelvis geografiske eller økonomiske årsager. Det er dog et stort arbejde at stå med – endda også når virksomheden er lille af størrelse. En masse praktiske og spændende beslutninger om fremtiden skal tages. Vigtigt er det derfor, at man har en tjekliste med de vigtigste ting, der skal gøres. Det er også vigtigt at vide, hvem der tager sig af hvilke ting, og hvornår der er deadline.

Aftaler
Når virksomheden skal flyttes, er det en god lejlighed til at få gennemgået og genforhandlet diverse aftaler med leverandører osv. Det er vigtigt at overveje hvilke aftaler, der stadig er gældende, og måske hvilke nye der er brug for på næste adresse. Herunder bør disse ting overvejes:

  • Forsikringer
  • Planter
  • Mad/Kaffe
  • Kontormaskiner
  • Rengøring
  • Parkeringsmuligheder
  • El, varme og aircondition
  • Internet og telefoni
  • Alarm og vagtordning


Lejemål og indretning
Overvej hvornår den nuværende kontrakt skal opsiges, så det stemmer overens med ikrafttræden af den nye kontrakt. Der skal også overvejes, hvordan det nye kontor skal indrettes. Er der ting, der skal tages med, eller skal det smides ud? Skal I have nye planter, malerier, plakater, borde og stole? Find ud af, hvornår tingene skal bestilles, så de når at blive leveret til tiden.

Ny beliggenhed – nyt grafisk design?
I kunne overveje om det måske ikke kunne være på tide at bestille nye tryksager, visitkort, brevpapir og kuverter med et splinternyt grafisk design. På denne måde får I en ny start på mere end ét niveau.

Informer virksomhedens interessenter om den nye adresse
Kunder, leverandører og andre berørte skal naturligvis have at vide, hvornår jeres virksomhed flytter adresse, og hvad denne er. Flytningen kan dog også være en god anledning til at informere bredere om, hvad I laver, og hvilken udvikling I er ved lige nu. Som en del af jeres markedsføring kunne I derfor skrive en pressemeddelelse, opdatere hjemmesiden og de sociale medier samt invitere til reception.
Har I praktiske ændringer ift. adgang, parkering, varelevering og den slags på jeres nye beliggenhed, er det en god ide også at informere om disse.

Kassér og genbrug
Rengørings- og oprydningsdage bør planlægges. I skal have nok skraldespande og containere til at smide de ting ud, som ikke flytter med til jeres nye adresse. Hvis noget kan genbruges, sælges eller gives til en velgørenhed bør dette overvejes. Sælger I noget af det gamle, får I hentet nogle flere penge ind at flytte for. Giver I jeres ting til velgørenhed kan I bidrage til en bedre og mere bæredygtig verden.

Motiver dine medarbejdere
Jo flere medarbejdere som inkluderes, jo flere medarbejdere vil føle sig motiverede for den nye arbejdsplads. At være inkluderet bidrager til forventningsfuldhed og engagement fra medarbejdernes side.
En ny start kan være lige det, I alle har brug for.

 

Om Mynewart

Grundlagt i begyndelsen af 2016 i Sønderborg i Sønderjylland. Mynewart – eller www.mynewart.dk – er et online galleri, der sælger billige malerier og billeder til danskerne. Galleriet opstod som modpol til de traditionelle danske gallerier, og har med sine billige priser givet danskerne mulighed for at pynte deres vægge. Mynewart har oplevet en enorm vækst siden begyndelsen, og har i slutningen af 2017 krydset Øresund og åbnet en svensk afdeling i form af www.mynewart.se. Både i Danmark og i Sverige er kunderne vilde med de mange moderne og billige malerier, der kan købes hos Mynewart.