| HP EliteBook 6930p - 24 timers batteritid |
|
|
|
| Skrevet af Ronni K. G. Christiansen |
| Mandag, 08. september 2008 22:42 |
|
Som modsvar på Dells nyelige annoncering af laptops med 19 timers batteritid har HP nu svaret igen med annoncering af hele 24 timers batteritid på en enkelt opladning. Så kan man flyve fra Newark til Singapore "linking Newark Liberty International Airport and Singapore Changi Airport – approximately 18 hours, 40 minutes" på farten imens man arbejder, uden opladning. Fra Oktober kan HP EliteBook 6930p ifølge pressemedelelsen fra hp leveres med Intels nye x25-M og x18-M Main SATA SSD så der er dømt ren og skær solid state modeller uden bevægelige mekaniske dele og deraf følgende sårbarhed over for stød, bump og eventuelle datatab, men indtil da står valget på en alm. 120-250 GB SATA harddiske som vi kender dem fra alle andre maskiner i dag. Desværre så er er HPs nye EliteBook ikke helt en letvægter og med sine 2.1 kg på 14,1" tommers skærmstørrelse må man nok sige at den måske lige lander et halvt kilos penge i den tunge ende for alternative modeller til samme segment - og medregner man så de ekstra 800 gram som det store batteri vejer rammer den næsten 3 kg og dermed nok lidt for tung til de fleste forretningsrejsende som vægter mobiliteten højt. Går man derudover lidt i dybden med de tekniske specifikationer på det danske website kan man læse følgende om batteritiden: "Op til 6 timer (op til 13 timer med HP Extended Life batteri og mere end 17 timer med HP Ultra-Capacity batteri) for Intel-grafik; over 4 timer (over 9 timer med HP Extended Life batteri og over 12 timer med HP Ultra-Capacity batteri) for ATI-grafik." Det ser altså med andre ord ud som de 24 timers batteritid måske skal tages med et vist forbehold - i hvertfald indtil de nye SSD diske er til at får leveret med til maskinen og man køber det extra store 12 cell batteri. Priserne starter fra ca. 7500,- Kr eks. moms. |



