| Centrino 2 endeligt landet |
|
|
|
| Skrevet af Jesper Dalsgaard |
| Tirsdag, 15. Juli 2008 20:36 |
|
Dagen oprindte endeligt for lanceringen af centrino 2 platformen. Den nye platform for Intel baserede laptops bringer foruden 1066MHz frontsidebus til både processor og ram, på en række nye tiltag. Vi har masser af produkter inde til test fra de førende producenter og vil snarrest frigive de første anmeldelser af produkter med Centrino 2 platformen. Vi vil allerede løfte sløret for et af produkterne - nemlig en lille godbid fra Novabook.
Vi tester Novabooks opdaterede XLerator og ser nærmere på, hvad Centrino 2 opdateringen giver til denne klassiker af en Gamer bærbar. www.novabook.dk Første benchmarks i 3Dmark06 giver 9606point i 1280x1024, samt 8377point i PCmark05. Vi ser nærmere på hvad kombinationen af Intels X9100 og DDR3 giver til XLeratoren. Foruden Novabooks har vi Centrino 2 produkter inde fra de fleste større producenter, vi har alt fra 13,3" business maskiner til spændende multimedia maskiner i test. Men hvad byder Centrino 2 egentlig på? Vi hørte først om den nye platform som Montevina, men snart blev det annonceret at den nye platform skulle hedde Centrino 2. Navnet Centrino var ellers fælles betegnelse for de sidste fire generationer af laptop platforme fra Intel, der blandt andet omfattede Carmel, Sonoma, Napa og Santa Rosa. Centrino 2 hvar været undervejs længe og datoen for den endelige release er blevet udskudt flere gange, men nu er den her altså - Centrino 2. Centrino 2/Montevina - kært barn har mange navne. Centrino 2 bliver som nævnt femte generation af Intels mobile platforme. Centrino 2 er andet end blot Penryn processorer og DDR 3 ram, omend de giver meget til den nye platform. Centrino 2 introducere også en ny integreret grafikprocessor, nye trådløse standard og vPro. Det sidste har forsinket lanceringen yderligere og vPro er faktisk ikke 100% klar endnu. Intel Centrino 2 med vPro dækker over de mobile enheder som er forsynet med en mikro-arkitektur, som giver adgang til vedligehold af mobile klienter via trådløse netværk, samt forøget sikkerhed heraf. Med hardware-assisteret fjernbetjening, diagnosticering og reperation, er det nu muligt at administrere trådløse klienter - også selv om laptoppens operativsystem ikke svarer. Intels vPro standard giver også klienterne(brugerne) bedre tilslutningsmuligheder, samt højere hastigheder og bedre batterilevetid. Vi vil dække vPro nærmere når Intel er klar med den officielle release og detaljerne omkring vPro. Men foruden vPro kommer der også en standard Centrino 2 platform, hermed er der lagt op til to linier af Centrino 2 - en business / professionel med vPro og en standard platform til alle os andre. Vi ser nærmere på Centrino 2 og allerede i morgen vil du kunne læse mere om den nye platform, samt de første anmeldelser af Centrino 2 baserede maskiner. |



