|
Skrevet af Christopher V. Hammer
|
|
Tirsdag, 31. januar 2012 13:08 |
|
Selvom Intels Ivy Bridge chipsets er lige rundt om hjørnet, så fortsætter Intel med at frigive Sandy Bridge kerner, i hvert fald fra den mere budget-orienterede ende af produktporteføljen.
I Intels nyeste PDF dokument over vejledende priser for virksomhedens processor afsløres syv nye CPU'er, hvoraf fire er rettet mod laptops og notebooks i det produktudvalg som går under betegnelsen budget.
Disse fire processorer er alle i Celeron familien og baseret på Sandy Bridge arkitekturen. Processorerne er navngivet 867 og 797, B815 og B720 - de to sidstnævnte bliver også markedsført som CPU'er til stationære computere, i hvert fald ifølge Electronista. Af disse fire chips er to ULV (867 og 797) med 17W TDP eller hvad der næsten svarer til halvdelen af B815 og B270 kernerne.
Mens hver kerne vil blive produceret i en 32nm fabrikation proces, er det kun B815 og 867 som er dual-core CPU'er - B270 og 797 er kun en enkelt-kerner. Dette afspejler sig også i den vejledende pris, hvor 867, 797, B815 og B720 forventes at koste henholdsvis $134, $107, $86 og $70, hhv.
Disse Celeron CPU'er har en overlegen ydeevne i forhold til Intels egen Atom-linje, men den forøgede ydeevne sker på bekostning af eventuelt lavere batterilevetid. Intel forventer at have de nyw Celeron processorer i handlen i løbet af februar måned - det vides endnu ikke hvornår de kommer til Europa.

Kilde: http://www.electronista.com/articles/12/01/30/may.have.dropped.hd.3000.gpu.from.3.new.i5.cpus/ |