| Danskere stadig dummere end nettet tillader |
|
|
|
| Skrevet af Markus Zeenk |
| Tirsdag, 20. september 2011 08:04 |
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at flere danskere end nogensinde er på sociale medier. Trods mange advarsler vurderer dansk sikkerhedsekspert, at danskerne stadig ikke har forstået konsekvenserne af lemfældig omgang med personlige oplysninger på nettet. Derfor har BullGuard udarbejdet seks gode sikkerhedsråd mod de værste trusler på sociale medierNye tal fra Danmarks Statistik viser, at brugen af sociale medier er eksploderet. I alt benytter 2,4 mio. danskere sig af sociale medier som f.eks. Facebook, hvilket svarer til 54 % af befolkningen. Det er især de unge kvinder, som har taget de sociale medier til sig. Hele 97 % af de danske kvinder mellem 16-24 år benytter Twitter, Google+, Facebook m.m, hvor tallet for mændene i samme aldersgruppe er 87 %. ”Jeg kan godt blive nervøs, når jeg ser tallene fra Danmarks Statistik. Vores erfaring fortæller os, at danskerne ekstremt skødesløse, når det kommer til beskyttelse af personlige oplysninger på nettet. Det er de færreste danskere, som kender til de internetkriminelles metoder og hvordan og hvorfor de vil have fat i vores personlige oplysninger”, siger Claus Villumsen, CTO og sikkerhedsekspert hos BullGuard. ”Vi har derfor udarbejdet seks råd, som handler om, at danskerne begynder at bruge deres sunde fornuft”. BullGuards seks gode råd til adfærd på sociale medier: 1. Accepter aldrig venne-anmodninger fra folk du ikke kender eller som ikke har nogen relation til dine venner. Vær påpasselig med chat og mails med mennesker du ikke kender. Især hvis de begynder at spørge efter personlig eller følsom informationer. 2. Brug tid på at lære om sikkerhedsforanstaltningerne på f.eks. Facebook eller Google+. Vær sikker på, at dine fotos og opslag ikke kan ses af alle. Ofte er det meget nemt at sikre, at ens informationer kun kan ses af venner eller venners venner. Det første er selvfølgelig det sikreste, da man aldrig kan vide, om ens venner uforvarende har cyberkriminelle blandt deres venner. 3. Undlad at oplyse personlige detaljer på profilen. Det kan f.eks. være kæledyrsnavne, adresser, telefonnumre, pigenavne og fødselsdatoer. Det er især vigtigt, hvis man benytter sig af sider, som bruger disse informationer til at bekræfte ens identitet, når man glemmer sit password eller lignende. Applikationer til Facebook kan også bede om personlige oplysninger uden du ved det, og det er svært at vide, hvor informationerne ender. 4. Vær sikker på, at dine passwords til vigtige sider eller services ikke har nogen relation til dine hobbyer ellerinteresser. Brug et pseudonym som brugernavn på sider, hvor det ikke kræves at man opgiver sit eget navn. Det vil gøre det sværere for kriminelle at knytte eventuelle stjålne personoplysninger til dig og dit brugernavn. 5. Husk at logge ud fra de sider du har brugt, når du forlader din computer. Bruger du en offentlig computer, så benyt om muligt sikker-login. Ellers kan den næste bruger få adgang til dine profiler og personlige informationer. 6. Undgå at gemme følsomme informationer, såsom kontonumre, kreditkort-detaljer og passwords i e-mails eller dokumenter på din computer. Funktioner, der husker dit password kan være smarte, men vira og ondsindede program kan fange og sende oplysningerne videre. Danskerne er for godtroende ”Danskerne er alt for tillidsfulde, når det kommer til vores adfærd på nettet. Vi glemmer ofte den sunde fornuft, når vi går online. Det hænger sandsynligvis sammen med vores lands størrelse. Alle kender alle, og vi er sikre på, at ingen vil hinanden noget ondt. Sociale medier er bare ikke en lille og tryg landsby. Det svømmer med internationale bad guys og organiseret kriminalitet”, siger Claus Villumsen, CTO og sikkerhedsekspert hos BullGuard. ”Folk tænker ikke på, at når de accepterer applikationer i Facebook, for at kunne have lidt uskyldig sjov med venner og familie, så giver de samtidig folkene bag programmet lov til at suge alverdens personlige informationer”. BullGuard udførte i sommeren 2011 en undersøgelse blandt britiske brugere af sociale medier. Tallene fra undersøgelsen er foruroligende. De viser, at briterne ikke beskytter sig mod misbrug af deres personlige oplysninger på Facebook og andre sociale netværk. Claus Villumsen mener, at danskernes omgang med deres personlige oplysninger er lige så usikker som briternes. Årsagen er, at danskerne ikke ved nok om folkene bag internetkriminaliteten. Det er også tabubelagt, hvis man bliver frarøvet penge på nettet. Folk tror, at de har været udsat for et simpelt tricktyveri, men i virkeligheden har de ofte været ofre for international kriminalitet, som sagens kan være med til at finansiere alt fra mafiaorganisationer til terrorceller. Highlights fra BullGuards britiske undersøgelse Brugerne i undersøgelsen blev spurgt om, hvilke informationer de deler eller gemmer påsociale medier, hjemmesider, fora, grupper og andre interaktive sider. 42 % deler fødselsdato, 18 % telefonnumre, 28 % vælger at brugernavne og passwords altid skal huskes automatisk, og 14 % gør detsamme for deres bankdetaljer. Brugerne er generelt uforsigtige, når de færdes på sociale medier som Facebook og Twitter. 36 % svarer, at de poster deres kæledyrs navne på offentlige sider, og 24 % gemmer også deres børns navne. Umiddelbart kan det måske lyde harmløst, men nutidens netpirater kan opsnappe oplysningerne, og i værste fald bruge dem til at knække internetbrugeres personlige kodeord. Men det bliver værre endnu: 7 % deler privatadresser, og 11 % viser fotos af personlige ejendele som bil og fladskærmsfjernsyn. Dermed har man sendt en åben invitation til indbrudstyve. Kilde - Bullguard |



