Valg af harddisk, er for mange ikke af samme vigtighed, som f. eks. valg af processoren, grafik chippen, eller designet, men ikke desto mindre, er valget af harddisken ligeså vigtig i bestræbelserne på at minimere flaskehalse i systemet. Sagt på en anden måde, så er den igen logik i lynhurtig processor, toppen af poppen inden for grafik, og en kæmpe bunke RAM, hvis ikke harddisken kan følge med. Derfor er det alfa og omega, at man stiler efter en gylden mellemvej mellem komponenterne, så et optimalt sammenspil er muligt.
Når snakken omhandler harddisken, så er der flere faktorer du skal have for øje. Kapaciteten/antal GB, omdrejningstallet/RPM, cache og ikke mindst harddisk typen.
Lad os få taget et dybere kig.
I nutidens avancerede digitale verden af laptops, er behovet for lager kapacitet vokset markant, og vores samlinger af digitale billeder, musik, videoer, software applikationer, og ikke at nævne selve operativsystemet har sat ønsket om plads markant i vejret, og visse modeller på markedet byder på flere harddiske i samme maskine konfigureret i RAID, så man enten har super stor lagerplads, eller optimeret gennem RAID, hvor sikkerheden af ens data er i fokus.
Her til kommer de stadig større krav fra diverse programmer, som konstant bliver større og større, når det kommer til plads på harddisken. Det er ikke unormalt, at pladskrævende programmer som f. eks. spil snart nærmer sig 8-10GB, og fremtiden kan kun sætte dette krav i vejret i forbindelse med mere komplekse programmer og spil.
Selv en fælles program som Microsoft Office Standard Edition krav til sine egne mere end en fjerdedel af en gigabyte.
Derfor er harddisken, og dens kapacitet noget du skal være obs. På, når du skal indkøbe laptop, eller bare opgradere harddisken på din eksisterende maskine.
Langt de fleste laptop byder i dag på diske fra 160GB og op til 1TB, men vælger man en 320GB harddisk, vil langt den største målgruppe være dækker godt ind, men hvis du har planer om at arbejde med spil, video, lyd eller andre pladskrævende applikationer nu eller i fremtiden, bør du overveje fra 500GB og op. Eventuel 2x500GB i RAID. En lille note her er, at vægten øges, hvis der integreres endnu en harddisk i maskinen, og det samme gælder strømforbruget.
Valg af harddisk
Som tidligere skrevet, er der flere faktorer du skal være opmærksom på inden du handler. Kapaciteten/antal GB, omdrejningstallet/RPM, cache, og ikke mindst model, er punkter, som udelukkende vil gøre folk forvirret. Her til kommer muligheden for enten velkendt plade harddisk, som vi har kendt dem gennem mange år, eller Solid State Drive til – også kendt som SSD.
Revolutions per minute/RPM.
Du vil ofte se harddiske annonceres som værende i stand til en bestemt RPM (omdrejninger i minuttet). Dette tal (som navnet antyder) henviser til, hvor mange gange disken foretager en komplet 360 graders vending per. minut. De mest normale hastigheder man møder i dag på almindelige pladediske er 5400rpm og 7200rpm. Visse producenter har dog lavet visse afvigelser som f. eks. 5900rpm, men hovedparten er fra 5400 og til 7200rpm diske.
Generelt vil jeg anbefale en 7200rpm disk, men det afhænger meget af, hvilket type laptop den skal sidde i. Jeg anbefaler dog ofte 5400rpm diske på små og tynde laptops, hvor mobiliteten er vigtig. Ikke så meget pga. vægten, men fordi den langsommere motor vil kræve mindre strøm til at drive disken og dermed give dig en smule mere batterilevetid. Det er ikke dog store mængder der spares.
Arbejder du der imod med video, lyd, og især gaming applikationer, er 7200rpm et must. For at gøre det hele mere forvirrende, så er der stor forskel på kvaliteten på harddiske, og det er rent faktisk muligt, at 5400rpm diske kan være hurtigere end 7200rpm diske.
Cache / Buffer størrelse:
Selvom disse ikke altid nævnes, er denne viden også vigtig at få med i overvejelserne. Jeg vil ikke blive for teknisk, men en harddisk cache, er en lille bid af hukommelse på harddisk, der gemmer program instruktionerne for hurtigere adgang. Dybest set data der er hentet fra den langsommere mekaniske plade og bliver lagret i cache/ buffer, hvor det kan tilgås meget hurtigere.
Jeg anbefaler, at du kigge efter en harddisk med mindst en 8 MB cache og gerne mere, hvis det er muligt.
Skal man vælge SSD
Hvis du tørster efter ultimative performance skal du kigge efter en solid state harddisk eller SSD.
Lad os starte med at sige – SSD er IKKE en harddisk da den ikke indeholder mekaniske dele, som f. eks en læse/skrivehoved eller de velkendte plader, hvorpå data placeres. Derfor vil en SSD ikke skabe irriterende støj.
Her i 2011 er SSD’en stadig lidt et niche-produkt, men det har alligevel formået at udvikle sig fra at være et ’eksperiment’ til at være et reelt alternativ til den normale harddisk.
Det har det takket være dens egenskaber, stadig billigere pris og højere kapacitet. En hurtig tur på nettet viser, at man i dag kan erhverve sig en SSD for under 1000 kroner – naturligvis ikke en på flere Terabytes - endnu, men for bare få år siden skulle man kigge langt dybere i pungen, hvis man skulle erhverve sig en SSD, og teknologien bliver konstant bedre og bedre, og billigere og billigere.
Selvom SSD altså er faldet særdeles meget i pris siden de spæde frø blev plantet, så kan de stadig ikke helt konkurrere med de konventionelle harddiske på prisen – men hvad er det så, forbrugerne betaler ekstra for og får ud af SSD?
Først og fremmest er det vanvittig fart der tilbydes via SSD. SSD læser og skriver grotesk hurtigere end en almindelig harddisk, og den alm. pladedisk ligger tilbage i støvet, når SSD kommer blæsende forbi. Dette kan især opleves i den daglige brug, hvor applikationer og vinduer åbner med uhyggelig fart, end de ellers ville gøre. Dette gør brugeroplevelsen mere flydende, og den tidligere flaskehals grundet harddisken hører fortiden til.
Ulemper
Soleklart skal prisen nævnes i denne del da vi endnu ser markant høje priser, når vi slår kampen mellem SSD og den traditionelle op, og her taber SSD selvfølge terræn. Udover det prismæssige finder vi en anden detalje, som bestemt er værd at nævne. Med tiden som en SSD bruges taber den effekten. Dette pga. små fragmenter, som med tiden ”efterlades på den frie plads. Dette gør drevet får problemer med at udnytte netop den frie plads. Men lad os omgående vende dette til noget positivt. Producenterne har nu tilført en teknologi døbt TRIM, som fjerner dette aspekt. Dog er dette ikke integreret på alle produkter, og hvor man pt. ser dette, er på de nye og mere kostbare modeller. Dog vil det med tiden nok blive integreret i alle modeller. TRIM kræver Windows 7 eller Linux for understøttelse.
En sidste ting som bør nævnes i den negative side, er levetiden på flashhukommelsen. Hver ”hukommelsescelle” har et x-antal gange der kan skrives på cellen. Dog findes der modeller af disse ”celler” som er bedre end andre, og de vil nok pt. sidde i de lidt dyrere modeller. Igen har producenterne været hurtige og smarte for at afhjælpe dette problem. De tilføjer en teknologi kaldet Levelling (Læs mere under Teknisk forklaring) for at undgå der konstant skrives til det samme område på et Solid State Drive mere end højest nødvendigt. Problemet løses dog ikke, men burde efter producenternes udsagn – forlænge levetiden. Et lille tips som kan forlænge levetiden kan være, at optimere ens PC/bærbar så der sendes så lidt data af sted til drevet som muligt. Vi vil i denne artikel ikke uddybe dette, men et godt sted at starte er, at deaktivere indeksering på din PC/bærbar
Fordele
Som tidligere skrevet, så består en SSD ikke af mekaniske dele, og her kommer der store forskel ind. En ”normal” harddisk indeholde mekaniske dele, og når data skal hentes, eller skrives, skal en læsearm finde frem til ønsket data på pladerne i harddisken hvor data er opbevaret på. Dette tager tid, og det er her flaskehalsen på de velkendte harddiske – det tager en evighed kontra SSD.
En Solid State har ikke de sløve mekaniske dele, og har mindre krav til strømmen, som igen på det mobile område som bærbare vil være en markant faktor. Sidst men ikke mindst, så er vægt, og støj, eller mangel på samme også værd at tage med i overvejelserne. Solid State Drive er som tidligere skrevet også modstandsdygtigt overfor stød og slag, som klart vil være en fordel når monteret i en bærbar, som ofte vil blive udsat for slag og stød. Som det nok fremgår, så er redaktionen klart overbevist om, at fordele klart overskygger bagsiden af medaljen, og prøver man først et Solid State Drive, så er man solgt!
Opsummering
Når du køber en laptop bør man kigger så langt frem som muligt, og bruge tid på at klarlægge dine ønsker og behov. Det er efter min mening bedre, at man vælger for meget datalager end for lidt, Dette på trods af, at man relativt nemt kan skifte harddisken ud med en større. Men hvorfor købe forkert fra starten, og dermed for en yderlig udgift.
På trods af, at man i flere tilfælde kan få en 5400rpm disk som er hurtigere end 7200rpm disk, så bør man som udgangspunkt gå ud fra, at det bedste er at tage en 7200rpm harddisk. Bette safe than sorry. Selvom vi er i småtingsafdelingen, så skal man dog huske på, en 7200rpm disk vil forbruge mere strøm, og i de fleste tilfælde også larme mere.
Hvad angår mulig eller valg af SSD, er noget man skal gøre op med sig selv. SSD er dyr, når man kigger på antallet af GB, men pengene kan være godt givet ud. Om ikke andet, så måske i en kombination af en god kvalitet pladedisk, og en SSD, hvorpå man kan have de mest benyttet programmer. Når først har prøvet en SSD, så går man aldrig tilbage til gamle pladediske. |
Der er en opdateret version på vej.
TRIM er IKKE standard, og om det bliver det, er et spørgsmål. Vi valgte derfor at tage et afsnit med fra vores tidligere SSD guide.
Hvad mener du med P.S: Jeres CAPTCHA er da HELT UMULIGT!
du kan bare oprette et medlemskab, så slipper du.
Hvis du er SSD guru, så ansøg sitet som tester. Du er velkommen
- Support for TRIM (Med mindre deres specs lyver): Intel, OCZ, Corsair, Kingston, Muskin, Plextor, Transcend, Western Digital, A-Data, Patriot
- Formentlig TRIM (Indikeret af test sites): Samsung, Crusial
- Ubekræftet/Ikke TRIM: Buffalo, IO Mega, Sandisk (GC)
Måtte bruge 6 forsøg på jeres CAPTHA, det var bare en sidebemærkning jeg tilføjede efter det 5 forsøg...
Jeg har brugt megen tid på at læse op på SSD'er og reviews over det sidste års tid, men overlader tester rollen til andre...
Og så er der ikke nogen grund til at blive fornærmet/sur man modtager kritik... Hvilket jeg opfatter tonen som...
Ok, udre mig lidt over det skrives i den tone i en artikel fra Juli 2011... TRIM var noget man søgte specifikt efter tilbage i Q2, 2010 da jeg købte min første Intel X-25M G2... Men den dag i dag er TRIM godt og vel standard, drev som falder uden for kan være PCI-X basserede drev som essentielt er 2-4 eller flere raided SSD diske på et samlet print, disse har dog kompencere ved at have en form for intern garbage collection som dog kræver idle time (typisk derfor også kaldet idle time garbage collection)...
Samme spekulationer skal indgå hvis man ønsker selv at raide sine SSD diske, så skal de individuelle drev understøtte en form for ITGC, selv valgte jeg for ca. 1 år siden (kort efter jeg havde købt mine intel diske) at smutte over på 2 x 120GB Vertex 2 drev i raid 0, og i dag kører jeg på 3 x 240GB Vertex 3 i raid 0 på en hardware raid controller.
Levelling = Wear levelling
(levelling er bare et alment begræb)
Desuden er Spare Area og Komprimering (I SandForce baserede drev) også medhjælpende til at forlægne levetid.
P.S: Jeres CAPTCHA er da HELT UMULIGT!
Momentus er en Hybriddisk, og Hybrid er nævnt. Så Momentus er mere eller mindre med :-)
Jeg synes i øvrigt også, at der mangler korrekturlæsning på artiklen.