| Artikel: Valg af laptop processor |
|
|
|
| Skrevet af Redaktionen |
| Torsdag, 25. august 2011 10:36 |
At købe en laptop, er selv for den erfarne, en forvirrende beslutning. Og producenterne af processorerne gør det på ingen måde nemmere. De findes et hav af processorer, og hver processor har mere eller mindre deres egen målgruppe. At kende til, og vide, hvad der driver din laptop er vigtigt. Dels fordi det har stor indflydelse på, hvordan din laptop virker, men også hvad det er du kan forvente at få retur af ydelse. F.eks. vil en laptop bygget med Intels Atom processorer yde markant anderledes kontra en Intel Core i5 processor. I denne artikel prøver vi kort, at skitsere de processorer, som er på markedet, og på denne måde stille dig lidt bedre, inden du handler. Intels Atom processor ![]() Billedkilde - Intel Dette er processoren, som for alvor satte skub i Netbook segmentet, og denne unikke processor, er nu ude i sin anden revision, kaldet Pinetrail. Selve hastigheden er ikke banebrydende, og hovedparten af Atom processorerne vil være clocket på en hastighed på1,6 eller 1,66 GHz og være en enkelt kernet processor. Denne type processor, er velegnet til at browse på internettet, men der er en masse ting, den ikke er optimal til. F. eks afvikling af 3D spil udgivet indenfor det sidste årti. Den kan ikke afspille high definition Flash Video (eller high definition video af nogen art). Og generelt, er den for svag til seriøs processor opgaver. Selv et komplekst regneark kan mose en Atom ned i knæ. Dual-core Atom processorer bliver så småt mere brugt takket være den relative pris. Selve dual-core funktionen, gør intet for at løse Atom processorens problemer med 3D og video indhold, men er den er mærkbart hurtigere i dagligdags opgaver, og at der er kommet en kerne mere på, har ikke haft stor indflydelse på batteritiden. Den eneste reelle ulempe er prisen. Vi vil dog anbefale man stiler efter dual-core versionen, hvis det er muligt. Intel Celeron ![]() Billedkilde - Intel En processor de fleste kender, som lavpris, og en processor man bør hoppe udenom. Intels Celeron er en budget processor, og er placeret i bunden af det man kalde mainstream processorer. Selve betegnelsen Celeron leder ingen hen til en konkret forklaring af, hvad man får, fordi navnet ikke henviser til en bestemt arkitektur. En Celeron kunne være en gammel Core 2 Duo baseret processor, rippet version af en Core i3, hvor de ”smarte” i processoren er fjernet for at spare.. Generelt set bør du undgå en Celeron, men hvis du har et ekstremt stramt budget, så sørg for, at tjekke Intels Celeron processor side, før de køber- Her bør du kunne udlede, om det er en gammel udgave du kigger på, eller det er en ny. Læs mere her http://www.intel.com Intel Pentium ![]() Billedkilde - Intel På et tidspunkt besluttede Intel tilsyneladende, at de ikke kun skulle have én entry-level processor, så Pentium navnet genopstod selvom de fleste troede Pentium var død og begravet. Ligesom Celeron, er Pentium processorer low-end, og rippet for smarte features og anden lækker arkitektur. Pentium er efter vores mening ét stort rod løbende fra gamle Core 2 Duo til den moderne Sandy Bridge arkitektur. Du kan finde en komplet liste over Intels Pentium tilbud på selskabets hjemmeside. Læs mere her http://www.intel.com Core 2 Duo / Quad ![]() Billedkilde - Intel Intels flagskib, fandt man blandt denne serie af processorer, men som nu meget forældet. Core 2 Duo finder man lejlighedsvis i tilbudsmaskiner, som stadig ligger på lager hos visse forhandlere. De tilbyder respektabel ydelse, Men sammenlignet med nyere processorer, så mangler de 25 % ydelse – mindst. Intel Core i3/i5/i7 ![]() Billedkilde - Slashgear Intels Core i3/i5/i7 serie repræsenterer Intels banebrydende mobile processorer. Core i3 serien er den billigste og mindst ydende, mens Core i7 serien er flagskibet. I øjeblikket er der to forskellige arkitekturer, som driver Core processorer. De ”ældre udgaver”, nu benævnt "første generation", er navngivet med tre modelnumre f.eks. 330 eller 720. De nyere, "2 generation" processorer, er navngivet med fire modelnumre som 2410 eller 2630. Lige nu, er 2 generation af Core produkterne det du skal stile efter i din laptop. De tilbyder utrolig ydeevne og er integreret med Intel HD grafik i processoren arkitektur. I modsætning til de seneste Intel HD løsninger i form af GMA, er denne nye version ganske kompetent og kan håndtere grundlæggende 3D spil som World of Warcraft m.v. AMD Athlon og Phenom ![]() Billedkilde - AMD Tidligere AMDs flagskib for mobile produkter, Athlon og Pheno, og er efterhånden klar til pension. Designet på dem har været her i årevis, og ydelsen kombineret med strømforbruget halter langt efter Intel. Begge produkter er efterhånden sejlet bagud, og er ikke længere er konkurrencedygtige. AMD Athlon er dog stadig en mainstream processor, og den vil sagtens kunne matche de processorer man ser på Netbooks, men i mange scenarier, vil en 2 Core i3 være i stand til at opnå en benchmark score, dobbelt så stor, som AMD Athlon. Medmindre det er et tilbud du får smidt i nakken, så undgå denne type processor. AMD Fusion ![]() De nyeste mobile processor fra AMD, var længe ventet, og Fusion processorerne rettet mod Netbook segmentet og prisbillige Ultrathin laptop. Disse processorer har processor hastigheder der minder om Intels Atom processorer, men til trods for de er lidt hurtigere, når man kigger på performance ”per-clock” så er forskellen ikke signifikant. Det vigtigste salgsargument for Fusion, er i stedet en integreret Radeon grafik, der er en del af processorens arkitektur. Selvom det ikke er egnet til hardcore gaming, vil de håndtere grundlæggende spil ganske fint, og de fleste HD videoer uden problemer. Her vil Atom ikke kunne matche. Strømforbruget på Fusion er acceptabelt, men når ikke helt op til Intels Atom, men de fleste Netbooks baseret på Fusion kan godt ramme mellem 6 og 9 time uden kontakt til stikkontakten. I modsætning til Intel, har AMD ikke noget imod, hvis producenterne integrerer deres Fusion processorer i større laptop på trods af den er henvendt til Netbook segmentet. AMD Turion ![]() Billedkilde - AMD AMD Turion processorer byder på tilfredsstillende overskud alt taget i betragtning, men de bruger for meget strøm. Turion processorer, er ikke et dårligt valg for en mainstream laptop, og prissedlen er markant billigere end Intels processorer. Vores råd til dig er – gå en stor bue udenom denne processor. Især hvis du er på jagt efter lange ture mellem opladning af batteriet. Turion er voldsom strømslugende. Opsummering Intel nye Core serie, er den ubestridte leder af mainstream laptops. De kombinerer fremragende strømeffektivitet med cutting-edge performance, som er langt over, hvad der er tilgængeligt fra AMD. Den integrerede grafik inkluderet i 2 Core processorer er overbevisende. På Netbook området formår AMD dog at hamle ganske fint op imod Intel, men Atom processoren er stadig vores valg, når der skal være fokus på batterilevetid, men Fusion giver dig en hurtigere processor ydelse, og overlegen grafik ydeevne til en pris svarende til Atom. Batteriets levetid, er den eneste ulempe, men de fleste Fusion baserede laptops formår stadig 6 timer og op. Vi håber du gennem denne gennemgang, er blevet klogere. Det er dog meget grov opremsning uden for meget teknisk snak. Ellers er du velkommen til at bruge vores forum. |




Denne opfølges af B950 og B957 senere samt en Celeron serie i samme stil.
De første Laptops med B940 kan fås i DK nu.
AMD A series 4 kerne processorer ser interessante ud og kan måske hamle op med i3 og i5 systemer især hvad grafik og pris angår.
AMD A8 og A6 systemer har 4 kerner og A4 har kun to kerner..