| HARMAN lancerer en ny serie højtydende hjemmebioreceivere |
|
|
|
| Skrevet af Redaktionen |
| Mandag, 04. Juli 2011 12:17 |
HARMAN lancerer en ny serie højtydende hjemmebioreceivere, der understøtter den seneste lyd- og billedteknik – herunder 3D og HDMI v.1.4a. De nye modeller hedder AVR 158, AVR 165, AVR 265 og AVR 365 og er udstyret med Harman Kardons ® egen teknik til lydbehandling, Logic 7 ®, som giver en fyldig og kraftfuld 360-graders lyd. AVR 158 og AVR 165 er to modeller med mange funktioner til en meget fornuftig pris. De driver et 5.1-kanals surroundsystem og understøtter Dolby True HD og DTS-HD Master Audio. AVR 158 er en perfekt model i den laveste prisklasse med en stabil kapacitet – 70 watt pr. kanal, FM/AM-radio, en lang række forskellige A/V-tilslutninger samt tre HDMI-indgange.AVR 165 har en effekt på 95 watt pr. kanal og har også tilslutning til The Bridge IIIP (iPod/iPhone-dock), en ekstra HDMI-indgang og Harman Kardons egen lydkalibreringsteknik EzSet/EQ™, som via en mikrofon automatisk analyserer og justerer lyden efter rummets størrelse og akustik. På næste niveau findes AVR 265 og AVR 365 til et 7.1-kanals surroundsystem. Begge modeller har netværkstilslutning og kan streame musik fra internetradio og hjemmenetværk med DLNA 1.5-standard. Andre funktioner omfatter volumenkontrollen Dolby Volume, som opretholder samme volumen over flere kanaler og lydkilder, samt funktionen Multizone, som håndterer lydafspilning i flere rum. AVR 265 har en effekt på 95 watt pr. kanal og har fem HDMI-indgange. AVR 365 går et skridt længere med 110 watt pr. kanal og seks HDMI-indgange. – Priserne på 3-D-TV og Blu-ray-afspillere er blevet billigere, og stadig flere opgraderer til den seneste teknik, men nogle får problemer med deres eksisterende hjemmebioreceivere, fordi de ikke understøtter 3D. Harman Kardons nye AVR-serie anvender den seneste teknik inden for hjemmeunderholdning og kan tilbyde en lyd og et billede, som udnytter alle de seneste funktioner – i modeller, som passer til de flestes pengepung, siger Erling Sørensen, Harman Consumer Division Nordic. ![]() ![]() Den nye AVR-serie er i Harman Kardons traditionelle design i sort med børstet sølv og passer til de øvrige produkter fra Harman Kardon. Alle receiverne har en fjernbetjening, som er let at programmere, hvilket gør både installation og opkobling let og enkel. Harman Kardons nye AVR-serie fås i butikkerne nu. Kilde - Harman Kardon |



