De tre første produkter i Logitechs nye tilbehørsserie til tablet-pc lanceres nu: Logitech Keyboard Case, Logitech Wireless Speaker og Logitech Tablet Keyboard. Logitech viser i dag en ny serie af tilbehør til iPad og Android-baserede tablet-pc’er med det formål at give brugerne mulighed for at få mere ud af deres tablet-pc, uanset hvor den bruges. ”Folk elsker deres tablet-pc’er, og derfor vokser denne kategori af produkter meget hurtigt”, udtaler Azmat Ali, der er Logitechs senior director for tablet-pc’er. ”Vi har udviklet en ny serie af tilbehør. Det vi viser nu er begyndelsen til mere. I løbet af de kommende måneder kommer der også en lang række andre produkter til iPad og Android-tablet-pc’er.”
Logitechs nye serie, der indeholder produkter til både iPad og Android-baserede tablet-pc’er vil rumme produkter til hovedtelefoner, trådløse højttalere, højttalerstande, tastaturer og mus. Der er og kommer mere produktinformation på Logitechs hjemmeside - www.logitech.com
Logitech Keyboard Case


Logitech Keyboard Case er udviklet i samarbejde med ZAGG. Tastaturet er et slankt design i aluminium. Det beskyttende etui foldes rundt om iPad’en, så den dækker skærmen og siderne. Logitechs Keyboard Case fungerer med Bluetooth, så tastaturet parres let og hurtigt med iPad’en. Det nye tastatur er intuitivt og har forbedrede taster, så det er mere behageligt at skrive. Desuden har den en holder, som iPad’en kan fastgøres til, og som passer både til iPad’en, når den står på højkant og når den ligger.
Logitech Wireless Speaker
 Logitech Wireless Speaker er et godt valg, når man skal lytte til sin favoritmusik. Der er ikke behov for kabler, og højttaleren placeres bare, hvor man synes op til 15 meter fra iPad’en. Lyden er i stereo fra dual to-tommers drivere, og der er masser af baslyd. De genopladelige batterier holder op til ti timer, afhængig af brug og indstillinger. Det er let at sætte højttalerne op, idet de blot parres med tablet-pc’en, hvorefter den er klar til at spille.
Logitech Tablet Keyboard
 Logitech Tablet Keyboard består af tastatur og en stand. Det er designet, så det er let at rejse med og let at sætte op. Det er let at parre med tablet-pc’en gennem trådløst Bluetooth. Kan bruges op til ni meter fra selve tablet-pc’en.
Pris og tilgængelighed Den vejledende udsalgspris inkl. moms på de tre produkter: Logitech Keyboard Case: 799 kr. Logitech Wireless Speaker: 799 kr. Logitech Tablet Keyboard: 499 kr.
Alle tre produkter forventes i butikkerne i starten af juli. Produkter til test modtages først i Danmark i samme måned.
Kilde - Logitech |