| Ny trojaner udnytter Osamas død |
|
|
|
| Skrevet af Redaktionen |
| Tirsdag, 03. maj 2011 16:37 |
Blot dagen efter at Osama bin Laden er blevet dræbt, bliver alverdens e-mailadresser spammet med mails, der tilsyneladende indeholder billeder af den afdøde terrorist. Mailen indeholder dog naturligvis ingen billeder, men derimod en trojaner, som udnytter terroristens død og modtagerens nysgerrighed til at opsnappe bankoplysninger, advarer F-Secure.Knap er verdens mest eftersøgte mand dræbt af amerikanske specialstyrker, før e-mailadresser verden over bliver spammet med en zip.fil, der angiveligt skulle indeholde billeder af den afdøde superterrorist. Sikkerhedsfirmaet F-Secure har identificeret mailen som malware. Zip.filen; ”Fotos_Osama_Bin_Laden.zip”, som er vedhæftet emailen, indeholder dog ikke billeder, men installerer i stedet en trojaner på din computer, der overvåger dine fremtidige online banktransaktioner med det formål at omdirigere pengene til forkerte konti. ”Denne virus viser, hvor hurtigt it-kriminelle reagerer på, hvad der sker i verden. Der findes ingen billeder af den afdøde Osama nogle steder før de bliver frigivet af CIA. Men netop denne type mails, kan man næsten være sikker på, at drejer sig om malware i en eller anden form. I dette tilfælde vil trojaneren overvåge ens bankaktivitet for senere hen at overføre penge til andre konti. Så vær fornuftig i din nysgerrige søgen efter billeder på nettet, ” siger Michael Dahl, der er landechef for F-Secure i Danmark. Du kan læse mere om trojaneren på F-Secures weblog her. Kilde - F-Secure |



