| Kingston lancerer Plug and Play kits i HyperX serien |
|
|
|
| Skrevet af Redaktionen |
| Mandag, 02. maj 2011 07:04 |
Kingston Technology Europe Ltd, der er en del af Kingston Technology Company Inc., som er førende indenfor hukommelsesprodukter i hele verden, annoncerer i dag den nye HyperX Plug and Play (PnP) serie. HyperX PnP er de første moduler, som er skabt til de høje memory-hastigheder, der er en del af anden generation af Intel Core i5 og i7. Når den HyperX memory ’plugges’ i et Sandy Bridge system vil kittet automatisk ’spille’ ved enten 1600MHz eller 1866MHz. De nye kits leveres både til desktop og laptops.Modulerne kommer med JEDEC settings, der giver frekvenser ved 1600MHz og 1866MHZ. Det er yderst let at komme i gang. Maskinen skal bare startes op, og systemet finder automatisk selv den hurtige memory-hastighed, uden at man skal pille ved BIOS. Brugere vil opleve en forbedret performance, da overclocking sker automatisk med HyperX Plug and Play modulerne. Et ekstra plus er, at modulerne er kompatible med tidligere DDR3-systemer på markedet.
”Vores ingeniører har været ganske innovative med at udvikle et memory-modul, som automatisk forbedre performance, uden at man behøver at være den store overclocker. Det er ren plug and play”, siger Michael Lysholt Nielsen, landechef for Kingston i Danmark. ”Ved at bruge JEDEC til performance timings kan entusiaster udfylde frekvenser på deres Sandy Bridge eller ældre DDR3-maskiner”. Kingstons HyperX memory kommer med livstidsgaranti og 24/7 teknisk support. ![]() Kilde - Kingston |



