| Den fri konkurrence i Sveriges lufthavne styrkes med Allied Telesis |
|
|
|
| Skrevet af Redaktionen |
| Mandag, 14. marts 2011 21:40 |
Arlanda-lufthavnen i Stockholm havde brug for en ny metode til at levere internet og andre netværkstjenester med, som var underlagt fri konkurrence. Desuden skulle sikkerheden forbedres. Løsningen blev distribution igennem redundant ADSL. Denne metode udbredes nu til i hele landet. Man skal ikke tro, at virksomhederne i Stockholms lufthavn Arlanda tidligere manglede en internetforbindelse. Sådan var det ikke. Men der var ingen større konkurrence i forbindelse med udbuddet, og forbindelserne var kun dårligt sikrede mod driftsforstyrrelser, frem for alt på grund af manglende redundans.Desuden var Telias telefoncentral ikke så centralt placeret, som den skulle, for at kunne levere en optimal ADSL-ydelse. Johan Bjurström, teknisk chef for Swedavia Airport Telecom (SWAT), en national salgsorganisation inden for Swedavia, det tidligere Luftfartsverket, fortæller: - SWAT er en nyoprettet enhed, der blev dannet, da Swedavia havde indset fordelene ved en fælles infrastruktur og fælles holdning til eksterne telekunder, det vil sige, virksomheder, rejsende og teleudbydere i alle Swedavias lufthavne. Swedavia havde lagt mærke til, at kunderne på Arlanda efterspurgte tjenester og båndbredder, som den eksisterende infrastruktur ikke kunne levere. Da Johan tiltrådte sin stilling som teknisk chef, spurgte han, hvorfor man ikke havde satset på et DSLAM-net? Arlana råder over et gigantisk kobberledningsnet på omkring 200.000 kilometer og 750 teknikrum. Hvorfor skulle alt dette ikke tages i brug? Det havde ikke været effektivt at trække Ethernet-edninger i hele lufthavnen, da en normal UTP per definition ikke kan være mere end 100 meter lang, og denne metode ville kræve et meget stort antal Ethernet-switches. Faktisk ville der have været brug for 44 Ethernet-switches for at få den samme arealdækning, som man får med tre af Allied Telesis’ DSLAM-enheder. Det ville ikke have været økonomisk muligt at trække fiberledninger fra et centralt sted ud til hver kunde, da svenskerne ved, hvad bredbånd bør koste, og ikke er parate til at betale ret meget for en opkobling. Kun Allied Telesis opfyldte kravene Efter at have planlagt DSLAM-infrastrukturen sammen med Swedavia IT’s driftsafdeling, blev der indkøbt DSLAM-udstyr hos Eltel Networks, som mente, at kun Allied Telesis kunne leve op til kravene. Det var også Eltel, der satte udstyret rent fysisk op, tilsluttede kabler og kontrollerede funktionaliteten.. - Jeg føler mig tryg ved udstyret fra Allied Telesis, mener Johan. Jeg har tidligere arbejdet med dem og ved, hvad de står for. I en lufthavn skal man kunne føle sig tryg ved alt det, man gør. Vores passagerer skal også kunne føle sig trygge. Derfor valgte vi at opbygge et sikkert system, baseret på en fiberring, der anvender EPSR (Ethernet Protection Switching Ring), som også er et produkt fra Allied Telesis, og på denne ring satte vi fire DSLAM-noder. Metoden med fiberringen betyder, at, hvis en fiber skulle stå af, blive gravet op, skåret over eller frakoblet, sender systemet dataene i modsat retning igennem ringen og opretholder stadig væk forbindelsen. Omkoblingen tager mindre end 50 millisekunder, og brugeren lægger ikke mærke til den. Systemet kan bruges til IP-telefoni og andre realtidsprogrammer, og driften afbrydes ikke, hvis en fiber svigter. Arlanda dækker et stort område. En spadseretur tværs igennem er på 3,5 kilometer, og der er for langt til optimal ADSL-kommunikation. For at afkorte ledningslængden har man derfor placeret flere DSLAM-noder i terminalerne, samt én i butiks- og restaurantområdet Sky City. Blandt kunderne er fx busselskaber, tankselskaber, biludlejninger og vikarvirksomheder, og systemet bruges også til betalingskortlæsere, videokonferencer, overvågning og ganske almindelig internettrafik. Niveau 2 og 3 og LAN-til-LAN-tjenester øger valgfriheden Systemet kan håndtere tjenester på både niveau 2 og niveau 3, dvs. både rent internet og muligheden for en teleudbyder at levere tjenester, såsom eget ADSL over nettet, på samme måde, som kunderne kan forbindes med hinanden LAN-til-LAN. Dette åbner op for fri konkurrence, da alle er velkomne til at levere tjenester uden at skulle have eget udstyr i lufthavnen. Da lufthavnen er et beskyttelsesområde, er det ganske enkelt ikke tilladt bare at placere udstyr her. Det ville fx være uheldigt, hvis nogen satte udstyr op, der virker forstyrrende på flytrafikken. Det nye system er en win-win-løsning for alle involverede. Swedivia råder desuden over en serviceorganisation, der altid er på plads og kan håndtere eventuelle fejl. Hårdfør hardware DSLAM (Digital Subscriber Line Access Multiplexer) er en enhed, der sidder ved siden af en telefonomstilling og håndterer abonnenternes ADSL-forbindelser fra telefonledningerne og multiplekser brugerdata sammen for at sende dem videre til internettet eller andre datatjenester, fx virksomhedsnetværk eller forskellige backup-tjenester. Lige som med almindelig storbys-ADSL påvirker heller ikke dette telefontrafikken på ledningen. SWAT råder over tre netværksnoder af typen MiniMAP 9102 fra Allied Telesis, hvor man blandt andet kan tilføje moduler for forskellige typer af analoge DSL-forbindelser. På den samme fiberring sidder også en switch af typen AT-9924, som tager sig af forbindelsen til eksterne udbydere og internettet og fungerer som DHCP-server og tildeler ADSL-brugerne deres IP-adresser (se systemdiagrammet). Løsningen er meget robust. Glasfibrene er selvfølgelig ufølsomme overfor lyn, men Allied Telesis har desuden sørget for at gøre de analoge ledninger modstandsdygtige mod tordenvejr. Naturen har på det seneste været generøs nok til at forære Arlanda to lynnedslag, uden at der opstod en eneste fejl i udstyret, heller ikke på de allerlængste ADSL-ledninger. Vi taler med Christer Lindqvist, teknisk salgsmedarbejder i Swedavias it-division, hvis opgave det er at levere DSLAM-servicen til kunderne. - Vi havde allerede tidligt en diskussion mellem it-divisionen og SWAT om, hvordan vi skulle tilbyde gode og effektive internetopkoblinger. Men vi ville også kunne vende dem om og bruge den samme infrastruktur til at kunne tage imod udbydere udefra og transportere deres data til deres kunder på Arlanda. En ekstern virksomhed, der arbejder på Arlanda, har måske ikke hørt om SWAT, som ikke er særlig kendt uden for lufthavnsverdenen, men de kender formodentlig Tele2. Man kan så henvende sig til den udbyder, man allerede bruger, og alligevel få omkostningseffektiv datalevering i lufthavnen. Oppetiden betyder alt for os. Vi har oplevet to lynnedslag i lufthavnen, og i begge tilfælde klarede DSLAM-udstyret sig fremragende, mens andet udstyr svigtede. Selv kundernes modemmer overlevede uden problemer. Lufthavnen er et enestående og elektrisk set meget vanskeligt miljø. Ikke alene med hensyn til vejret, men også med hensyn til alle radar- og radiostrålerne, og desuden er det hele koncentreret på et forholdsvis lille område. Netværket er bygget som det, man kalder Airport Secure, hvad der betyder, at det ikke kan slås ud af udefrakommende påvirkninger. Alle kabler ligger i rørsystemer og tunneller. Desuden findes der et krav i vores vedtægter, at vi af operative årsager ikke må transportere hvad som helst på kobbernettet. Brugen af flyoperative systemer begrænser nettet til ADSL 2+ annex M-overførsler for ikke at forårsage forstyrrelser. Vores oplevelse er, at Allied Telesis har klaret det udmærket, og at resultatet er godt. Mange af vores kunder er imponerede over den ydelse, vi leverer. En middelværdi for kapaciteten er et download 18 Mbps og et upload på 2,5 Mbps, og her taler vi om en afstand på nogle kilometer. Første klasses leverance - Installationen foregik utrolig gnidningsfrit. Vi modtog udstyret færdigt konfigureret fra en underleverandør. Eltel Networks kom og hentede og monterede det, og så var alting klar i løbet af en formiddag. Vi går længere end andre leverandører, fordi vi leverer et nøglefærdigt projekt. Hvor andre måske sender et ADSL-modem og en vejledning med posten, tilslutter vi kobberledningen i DSLAM’en og leverer modemmet direkte til kunde, tilslutter det, tjekker forbindelsen og viser, at man kan surfe på nettet. Systemet breder sig i hele landet I løbet af bare seks måneder er vi blevet kontaktet af 40 højhastighedskunder, uden at SWAT havde brug for markedsføring og på trods af, at Telias ADSL-net er et alternativ. Den samme metode, der bruges i Arlanda, er lige blevet indført i Stockholms lufthavn Bromma. Nettet skal udvides og forhåbentligt dække hele landet ved hjælp af Swedavias nationale flykommunikations-WAN NATN (National Aeronautical Telecommunications Network), som i dag dækker ca. 40 steder. NATN har eksisteret længe og bruges både til operativ trafik, til at forbinde landets flytrafikkontrol mht. lyd og data og til at overføre radardata fra flyradaranlæggene, såvel som for administrativ trafik, dvs. generel netværkstrafik mellem lufthavnene og som internt telenet mellem lufthavnene. Og nu skal det få flere opgaver. Mens andre udbydere overfører data over det nationale net, udnytter SWAT sit sikrede flyoperative NATN til at levere en service, der er garanteret modstandsdygtig mod forstyrrelser. ![]() I Stockholms lufthavn Bromma er man gået endnu videre og har monteret linjekort til optisk fiber i DSLAM-udstyret for at kunne tilbyde fiberdækning i nærområdet i form af et mindre bynet uden for lufthavnen. De optiske fibre afsluttes ende i et særligt modem, hvorfra der kan trækkes fire forbindelser med en kapacitet på 100 megabit pr. sekund, hvad der er meget passende for et mindre erhvervsområde og et shopping-center, som skal kunne verificere VISA-kort eller lignende. Det samme princip gælder også her. De udbydere, der ikke ønsker at opbygge deres eget net i Bromma og omegn kan koble sig på og levere deres internettjenester på samme vilkår. Hensigten er, at metoden skal bruges i Swedavias øvrige ti lufthavne i hele landet, med lufthavnene Göteborg-Landvetter og Malmö som de næste eksempler, og den skal være et komplement til SWAT’s øvrige tilbud, som er ganske omfattende. Der leveres både kobber- og fibertjenester, MPLS-baserede netværkstjenester, faste tele- og omstillingstjenester, samt et nationalt mobilt bredbåndsnet, dvs. et Wifi-net, som findes i og fuldstændigt dækker alle 12 lufthavne. Har man købt tid på dette net, gælder den uden begrænsninger i alle lufthavne. Christer Lindqvist kommer ind på miljøaspektet: - Vi arbejder virkelig intensivt med miljøspørgsmål i lufthavnen, og dette er et led i vores arbejde med grøn it. Det drejer sig ikke kun om at lade flyene flyver med grøn energi, foretage grønne landinger, indføre LED-belysning i parkeringshuset osv., men også om at handle grønt, når det drejer sig om det øvrige energiforbrug. At dække hele lufthavnsområdet med kun tre DSLAM-enheder er suverænt, når det drejer sig om energiforbruget. Energiforbruget var et af kriterierne, da vi valgte leverandør. - Allied Telesis’ infrastruktur er efter vores opfattelse meget interessant. Arlanda er ved at blive udvidet meget, bl.a. med et nyt hotel og andre bygninger, der kaldes Stockholm Airport City. og som skal være klar i december 2012. De 10 til 12 kontorhuse, der er ved at vokse frem omkring hotellet, har også brug for forbindelser, og vi skal bryde fiberringen og tilføje flere iMAP-enheder og tilslutte de nye kunder. Da der er endnu en Airport City med hotel og kontorbygninger ved at vokse frem omkring Malmös lufthavn Sturup, kommer det til at dreje sig om et temmelig stort netværksprojekt i den sydlige del af Sverige. Installationen i Sturup vil omfatte endnu en EPSR-ring og nogle DSLAM-enheder. Nettet udvider sig! Artiklen er skrevet af Hans Englesson, Allied Telesis Artiklen er bragt isamarbejde med Allied Telesis |



