|
Mobilspillet Angry Birds til Iphone, Android og Nokia er blevet ramt af en trojaner. Angry Birds fans har i sidste uge kunne hente en Android-tillægsversion med nye bonusniveauer, men app’en var falsk og har givet bagmanden mulighed for at ringe og SMS’e fra mobilen. Google har nu fjernet app’en, men it-ekspert Michael Dahl forudser flere trojanere af denne type og mener, at udviklingen kan skade brugernes tillid til app-markedet.
Millioner mennesker over hele verden har downloaded spillet Angry Birds til Iphone, Android og Nokia. I sidste uge kom så en ny tillægsapplikation til Android, som lovede nye bonusniveauer til spillet. Desværre gav den nye app ikke ekstra niveauer til mobilejerne, men i stedet bagmanden muligheden for at foretage opkald og SMS’e fra de inficerede mobiler. Google har nu fjernet app’en fra Android Marketplace, og den har ifølge F-Secures oplysninger ikke været brugt til kriminelle formål. Det til trods, så kalder Michael Dahl, landeansvarlig for F-Secure Danmark, udviklingen bekymrende og mener, at de øgede sikkerhedsproblemer kan svække danskernes tillid til mobile applikationer.
Problemet er ifølge Michael Dahl, at de falske app’s ser meget ægte ud, fordi de er ”forseglede” med ægte digitale programsignaturer. Det betyder, at de godkendes af app-store administratorerne, som tilfældet var med den falske Angry Birds applikation på Android Marketplace. Når de først er godkendt, er det let for it-kriminelle at få distribueret deres ondsindede app’s ud via app-stores, og det rammer i sidste ende forbrugerne, som i god tro henter programmer ned. Michael Dahl mener, at de stigende sikkerhedsudfordringer med mobile applikationer i sidste ende kan betyde, at færre danskerne downloader og bruger nye app’s, fordi de ikke længere føler, de kan stole på mobile applikationer.
”Problemet med de falske digitale signaturer skal tages meget alvorligt, fordi det kan svække danskerne tillid til mobile applikationer. Det kan betyde, at de i fremtiden fx ikke tør downloade nye applikationer eller gennemføre økonomiske transaktioner med banker, eller når de køber en busbillet. Bankerne er et godt eksempel på nogle af dem, der i dag satser på at gøre deres tjenester tilgængelige via smartphones – til stor glæde for deres kunder. Derfor vil det være ærgerligt, hvis danskerne på grund af udfordringer med falske digitale signaturer på ondsindede programmer ikke længere tør benytte de mange muligheder, som applikationerne giver,” siger Michael Dahl.
Google har som nævnt fjernet den falske Angry Birds applikation fra Android Marketplace. Den har tilsyneladende ikke været brugt til kriminelle formål. Læs mere om Angry Birds trojaneren på F-Secure viruslaboratorium her: http://www.f-secure.com/ For mere information om mobilsikkerhed læs her: http://campaigns.f-secure.com/
Kilde - F-Secure.com
|