| Samsung opfrisker netbook lineup med N210/N220 plus |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Tirsdag, 13. Juli 2010 16:58 |
|
Samsung har spyttet to nye netbooks ud, N210 og N220 plus, men har åbenbart ikke følt det var nødvendigt at opgradere til de helt nye Atom processorer og beholder i stedet den klassiske N450 CPU. Der er dog et par lyspunkter i form af en flot batteritid og Bluetooth 3.0. Den største forskel på de to maskiner - begge på 10.1 tommer og opløsning på 1024 x 600 pixels - ser ud til at være batteriet. N210 plus har et 5900mAh 6-cellet batteri der kan holde i op til 14 timer, mens N220 plus har et 4400mAh batteri der "kun" kan klare 11.5 timer uden opladning. Ellers ser de stort set ens ud med en Intel Atom N450 processor (1.66GH, 512K cache) og GMA 3150 grafik, 2GB DDR2 RAM, 250GB (N210 plus)/320GB (N220 plus) harddisk og Windows 7 Starter (N210 plus) eller Home Premium (N220 plus). Ikke ligefrem spændende, men man køber jo heller ikke en netbook for at få det bedste hardware. Lidt nyt er der dog med Bluetooth 3.0, der understøtter dataoverførelser ved op til 24Mbps. Udover er netværk standard med draft-N WiFi og Ethernet LAN, og man får også de gænge porte: 3x USB (med Sleep-and-Charge), VGA, 4-i-1 kortlæser og lydporte. Da det er netbooks det drejer sig om er der ikke mange special features, men lidt bemærkelsesværdigt er chiclet keyboard som strækker sig helt fra den ene kant til den anden - dejligt at se de har brugt pladsen optimalt. Et 0.3M webcam bliver man ikke snydt for, men det er næsten obligatorisk alligevel. Både N210 og N220 plus vejer 1.3kg - førnævnte skulle starte på €349 mens sidstnævnte skulle koste €399. Kilde: Softpedia
|




Mvh
Sofie