| Asus lancerer et par mere budgetvenlige Bamboo laptops |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Torsdag, 08. Juli 2010 23:50 |
|
De to er baseret på en Intel Core i5-450M processor (dual-core, 2.26GHz eller 2.4GHz via Turbo Boost, 3M cache) og har hver især 4GB DDR3 RAM, en pænt stor 640GB harddisk, DVD drev samt Windows 7 Home Premiuim (64 bit) operativ systemet. Forskellen er grafikkortet; begge får naturligvis Intels integrerede HD grafik, men U43JC har desuden et GeForce 310M grafikkort fra Nvidia (1GB), et kort der falder ind i begynderklassen og ikke egnet til den mest seriøse gaming. U43JC behøver dog ikke ofre batteritid, for den er udstyret med Nvidias Optimus teknologi der automatisk skifter mellem grafikkortet og den integrerede grafikenhed. Dermed kan begge modeller holde i op til 5 timer og 10 minutter uden stikkontakt. Ikke noget specielt, men dog acceptabelt for hardwaren. Ellers er der blandt andet draft-N WiFi, Gigabit Ethernet LAN, HDMI, 3x USB 2.0, VGA, multi-i-1 kortlæser og et integreret webcam. Mange flere detaljer er der ikke på nuværende tidspunkt - umiddelbart ser det ikke ud til modellerne er lanceret officielt. Asus U41JC skulle starte på $999,99 mens U41F skulle koste $949,99, men igen er det vist ikke helt officielt. Kilde: Notebookcheck
|



