| Fujitsu LifeBook TH700 tablet - 12.1", Core i3, dual digitizer |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Torsdag, 01. Juli 2010 22:32 |
|
Dual digitizer betyder at man både kan manipulere skærmen med fingrene (multi-touch) og med digitizer/pen. Så har man pludselig et meget mere versatilt produkt, hvilket jo er hele pointen med sådan en hybrid. Skærmen er på 12.1 tommer, LED-belyst og kører en opløsning på 1280 x 800 pixels. Maskinen er som sagt baseret på en Core i3 processor, helt bestemt i3-350M (dual-core, 2.26GHz, 3M cache), der er kombineret med integreret Intel HD grafik, op til 8GB DDR3 RAM og en 320GB harddisk med fritfaldssensor. Dertil er der en DVD brænder der eventuelt kan tages ud og erstattes med et batteri eller harddisk, eller bare efterlades tom for at spare på vægten. Netværk og tilslutningsmuligheder er ganske standard med draft-N WiFi, Bluetooth, Gigabit Ethernet LAN, 3x USB, VGA og ExpressCard + multi-i-1 kortlæser, men der er lidt ekstra i form af Firewire port og HDMI. Andre features inkluderer 2MP webcam samt et par integrerede mikrofoner, fingeraftrykslæser, lyssensor, spilde-resistent keyboard og udtageligt støvfilter. Fujitsu LifeBook TH700 kører Windows 7 Home Premium (64 bit) og har et 6-cellet batteri der skulle kunne holde i op til 5 timer. Startprisen lyder på $1.099,- Kilde: Fujitsu Via: Laptoping
|



