| Lækker ultratynd laptop fra Toshiba: Portege R700 |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Mandag, 21. juni 2010 22:41 |
|
Via noget de kalder Airflow Cooling teknologi har Toshiba formået at udstyre maskinen med Intel's Core 2010 processorer (Core i3, i5 eller i7), så mobilitet ikke er på bekostning af regnekraft. Dertil kan man få op til 4GB DDR3 1066MHz RAM, 320GB harddisk med fritfaldssensor eller en 128GB SSD samt indbygget DVD drev, noget man ikke ser alt for tit på laptops i denne størrelsesorden. Skærmen er LED-belyst, kører en opløsning på 1366 x 768 pixels og - nok bedst af alt - kan fås i to varianter: TruBrite og anti-glare. Sidstnævnte - en type vi slet ikke ser ofte nok - er specielt praktisk for dem på farten som ikke altid har kontrol over eksterne lyskilder. Med henblik på de rejsende forretningsmand er der 3G, og Bluetooth v2.1 + EDR, draft-N WiFi samt Gigabit Ethernet LAN bliver man heller ikke snydt for. Tilslutningsmuligheder er som forventet: 3x USB, eSATA/USB kombo (Sleep-n-Charge), HDMI, VGA og multi-i-1 kortlæser. Der er også en docking port der understøtter USB 3.0. Ellers har Portege R700 blandt andet et VGA webcam, fingeraftrykslæser, multi-touch trackpad, chiclet keyboard og et ydre af børstet magnesium der selvfølgelig ser unægteligt godt ud. Portege R700 kan præstere en batteritid på 8-9 timer og vil kunne fås fra august fra $899. Kilde: dvhardware
|



