| Tre små Aspire One laptops fra Acer |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Onsdag, 09. juni 2010 23:26 |
|
Aspire D260 Denne netbook skiller sig ud ved at have to operativ systemer - Windows 7 er standard, men udover det kan man også få Android. Det er praktisk hvis man bare hurtigt skal ind og surfe nettet eller checke sin mail. Aspire D260 er baseret på en Intel Atom N450 eller N455 processor (1.66GHz, 512K cache); sidstnævnte understøtter DDR3 RAM, og det kan man få 2GB af. Ellers er der op til en 250GB harddisk og så ellers de gænge netværk og tilslutningsmuligheder, samt valgfri Bluetooth 3.0. Den vejer kun 1.25kg med 6-cellet batteri (holder op til 8 timer) og er 24mm tyk. Aspire 533 Her er det en anelse kraftigere maskine og måske lidt mere passende til rejsende da der er mulighed for 3G. Skærmen kører en opløsning på 1024 x 600 pixels som standard, men det kan opgraderes til 1280 x 720. Den er udstyret med en Intel Atom N455 eller N475 processor (1.83GHz, 512K cache) men har ellers det samme hardware som D260. Der er dog lidt ekstra i form af en HDMI port og valgfri 3G (og igen Bluetooth 3.0). Aspire 533 vejer lige over 1kg og skulle kunne holde i op til 10 timer per opladning. Aspire 753 Den største af de tre på 11.6 tommer (1366 x 768 pixels) og ikke hvad vi normalt ville kalde en netbook, for den har en ULV processor og generelt bedre specs. Helt præcist er det en Celeron U3400 CPU (dual-core, 1.06GHz, 2M cache) samt op til 4GB DDR3 RAM og op til 640GB harddisk. Når det kommer til netværk og tilslutningsmuligheder er den som Aspire 533. Grundet størrelsen vejer den lidt ekstra (1.4kg) og takket være den kraftigere hardware er batteritiden reduceret til 6 timer, hvilket stadig er ganske pænt. En præcis lanceringdato har Acer ikke offentliggjort, blot sagt at de "kommer snart". Pris kender vi desværre heller ikke. Kilde: Liliputing
|



