| Asus NX90 desktop replacement får pris og lanceringsdato |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Torsdag, 03. juni 2010 21:35 |
|
Designet stammer fra Bang & Olufsens David Lewis, og det er mildest talt unikt. De to højtalere fylder en del, så man må virkelig håbe de kan levere en lyd der trækker fokus væk fra størrelsen. Men der er såmænd flere sjove indfald. I stedet for et enkelt touchpad er der to - en på hver side af keyboardet. De ser forholdsvist store ud, hvilket får keyboardet til at virke en smule sammenklemt. At cirka det halve af maskinens underdel bare er en skinnende aluminiumsplade (som virkelig tiltrækker fingeraftryk) gør det ikke bedre. Hvad skal al den tomme plads bruges til? På den anden side behøver design jo ikke altid være praktisk, så måske burde man i stedet glæde sig over de imponerende specs: - 18.4 tommer skærm, LED-belyst, 1920 x 1080 pixels (fuld HD) Det er alt vi kender til på nuværende tidspunkt når det kommer til hardware. Asus har dog også afsløret NX90 vil kunne fås fra september til en startpris på 19.599,- DKK. Den burde inkludere en Core i5 processor og GeForce GT 335M (et kort der hører til i mellemklassen). Vil man have den bedste i7 processor og HD 5870 grafikkort (lige nu det bedste der kan fås til notebooks) bliver det helt sikkert dyrere. Kilde: Notebookcheck Billeder: Elitechoice, CNET
|



