| Acer på vej med 6" eReader, 7" Android tablet |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Torsdag, 27. maj 2010 21:50 |
|
LumiRead er udstyret med et QWERTY keyboard a la Amazon Kindle, har 2GB lagerplads hvilket svarer til over 1000 bøger (kan opgraderes yderligere med microSD kort), WiFi og indbygget 3G. Dermed er man hele tiden sikret adgang til e-bøger fra Barnes & Noble (engelsk), Libri.de (tysk) og Founder (kinesisk). Acer er desuden i gang med at sikre aftaler med franske og italienske boghandlere - andre sprog som dansk nævner de ikke noget om. Ellers har LumiRead en ISBN scanner så man kan indscanne og gemme stregkoder på bøger for senere at slå dem op på nettet. Sjov ide, men medmindre man aktivt går rundt og leder efter bøger i en boghandler eller bibliotek er det nok begrænset hvad man får ud af den. Andre features inkluderer en indbygget browser og Acer clear.fi, en løsning der tillader deling af data (for eksempel musik, lyd- og e-bøger) med andre enheder fra flere forskellige platforme. Ved samme lejlighed præsenterede Acer en tablet på 7 tommer - den lignede til forveksling LumiRead, men havde tydeligvis Android operativ systemet. Acer sagde desuden, at det ville være oplagt at sælge den i samarbejde med teleoperatører, så det kunne lyde som om der er 3G. Meget mere blev der ikke sagt, andet end at LumiRead kommer ud engang i tredje kvartal og den mystiske tablet engang i fjerde. Priserne kender vi ikke.
|



