| Samsung introducerer flere nye PCer til forretningslivet |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Onsdag, 26. maj 2010 21:51 |
|
Faktisk er NB30 Pro kun en mindre opgradering, for den har bare fået Windows 7 Professional og en ekstra GB RAM. Ellers er det de samme specs, som inkluderer en Intel Atom N450 processor (1.66GHz), 160GB harddisk, draft-N WiFi, VGA webcam og et 6-cellet batteri der kan holde i op til 6.5 timer. Når det kommer til de fysiske aspekter er der heller ikke de store ændringer - den måler stadig 10.1 tommer (1024 x 600 pixels) og har diverse gummibelægninger så den kan klare nogle knubs. Dertil er keyboardet er væskeafvisende og harddisken har fritfaldssensor. P30 serien inkluderer P430 (14 tommer) og P530 (15.6 tommer) - de er udstyret med en Intel Core i3 processor, Windows 7 Professional, op til 4GB RAM, 250GB harddisk, draft-N WiFi, Bluetooth v2.1 og VGA webcam. Deres batteri skulle kunne holde i op til 4.6 timer, og skærmene kører en opløsning på 1366 x 768 pixels. P80 serien består af P480 (14 tommer) og P580 (15.6 tommer), der ser ud til at have stort set de samme specs som P30 serien. De er dog baseret på en Core i5 processor frem for i3, hvilket betyder lidt mere kraft men en tilsvarende reduktion i batteritid. De skulle kunne holde i cirka 4.4 timer, så forskellen er ikke stor. Dertil har de fået en lidt større harddisk på 320GB og Gigabit Ethernet LAN. NB30 Pro skulle have en startpris på $519, P30 serien $849 og P80 serien $999. De burde kunne fås fra slutningen af maj. Kilder: TCMag, Liliputing, Laptopmag
|



