| Dell Latitude E4310 til forretningslivet |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Torsdag, 06. maj 2010 23:53 |
|
Man vil kunne vælge mellem en Core i5-520M (2.4GHz, 3M cache) eller Core i5-540M (2.56GHz, 3M cache) processor, begge dual-core. De har både Turbo Boost der tillader dynamisk overclock til henholdsvis 2.933GHz og 3.066GHz, samt Hyper-Threading der øger ydelsen i multitråds applikationer. De har Intels integrerede HD grafik på slæb, og der er umiddelbart ikke mulighed for at opgradere til en dedikeret løsning. Kedeligt, måske, men business segmentet har sjældent brug for en grafikenhed der kan meget mere end afvikle operativ systemets grafik. Det resterende hardware tæller op til 8GB DDR3 1066MHz RAM, op til en 500GB 7200RPM harddisk (med fritfaldssensor) eller 256GB SSD og DVD drev med mulighed for Blue-ray. Der vil desuden være flere forskellige batterier at vælge mellem, men Dell nævner ikke en specifik batteritid. Man kan vælge mellem flere forskellige versioner af Windows Vista og 7 (32 eller 64 bit) eller endda Ubuntu Linux 9.10. Ellers er der Gigabit Ethernet LAN, valgfri modem, draft-N WiFi, Bluetooth og mulighed for 3G. Tilslutningsmuligheder inkluderer USB, USB/eSATA kombo, VGA, 7-i-1 kortlæser, docking port samt de obligatoriske lydporte. Af special features - hvis man da ellers kan kalde dem det - er der 2.0M webcam med tilhørende mikrofon så man kan nyde videokonferencer, fingeraftrykslæser samt et bagbelyst keyboard, en ting vi ikke ser tit nok. Kilde: Dell
|



