| Dell Looking Glass tablet med Tegra 2 til november |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Fredag, 23. april 2010 22:52 |
|
Sidstnævnte er en SoC (system on a chip) der integrerer processor (1GHz dual-core ARM Cortex-AP9 MPCore), grafik og memory controller i en enhed. Målet er at give en rigtig god grafikydelse men samtidig spare strøm. Tegra 2 kan for eksempel klare afspilning af fuld HD video, afvikling af 3D grafik og Flash acceleration, men samtidig opnå en flot batteritid.
Nvidia siger man vil kunne se film i HD i op til 16 timer uden batteriet går ud, eller lytte til musik (med skærmen slået fra) i over 140 timer. Selvfølgelig afhænger det også af resten af systemet og hvor stort et batteri man har - Dell Looking Glass har et 2100mAh batteri og en forventet levetid på cirka 5 timer.
Skærmen er som sagt på 7 tommer og har naturligvis touch-funktioner, men den kører en lidt skuffende opløsning på 800 x 480 pixels. Andre specs inkluderer 4GB DDR2 RAM og 4GB lagerplads der eventuelt kan udvides via SD kort (op til 32GB).
Derudover er der 802.11 b/g/draft-N WiFi, Bluetooth v3.0 + EDR, 3G samt A-GPS. Tilslutningsmuligheder inkluderer USB, lydudgang og SD/SDHC/MMC kortlæser. Ellers er der et 1.3MP webcam, accelerometer og e-kompas.
Looking Glass vejer blot 500g og er ikke mere end 12.75mm høj, så alt i alt er mobiliteten helt i top. Den skulle kunne fås fra november, men hvad prisen bliver vides ikke.
Kilde: Engadget
|



