| Lenovo lancerer IdeaPad V460 |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Onsdag, 21. april 2010 21:31 |
|
Blandt andet er der en Intel Core i3-330M (2.13GHz, 3MB cache) eller Core i3-350M (2.26GHz, 3MB cache) processor, der begge har Hyper-Threading men ikke Turbo Boost (altså ingen dynamisk overclock). Det får selskab af Intel HD integreret grafik, og der er umiddelbart ikke mulighed for at opgradere til en dedikeret løsning. På den anden side er det jo heller ikke hvad de fleste forretningsmænd går og har brug for, og så kan man jo lige så godt spare de penge. Andre specs inkluderer 4GB DDR3 1066MHz RAM, 320GB harddisk, Windows 7 Home Premium (64 bit), dual-layer DVD drev og et 6-cellet Li-ion batteri (hvor længe det kan holde nævner Lenovo ikke). Alt i alt er det sådan set fine specs, men langt fra noget der skiller sig specielt ud fra mængden af business notebooks. Til gengæld er IdeaPad V460 en elegant maskine med dens mørke, børstede aluminium. Helt tynd er den ikke grundet det optiske drev, men selve skærmen har en ganske flot profil. Sidstnævnte måler 14 tommer, er LED-belyst og har en opløsning på 1366 x 768 pixels. Ellers er der 802.11 b/g/draft-N, Gigabit Ethernet LAN, Bluetooth v2.1 + EDR samt 3x USB, HDMI, VGA, 4-i-1 kortlæser plus de obligatoriske lydporte og Express Card slot. Andre features inkluderer 1.3MP webcam og fingeraftrykslæser. IdeaPad V460 har en startpris på $899 (Core i3-330M) eller $999 (Core i3-350M). Det ser altså ud til man betaler lidt ekstra for designet, for man kan finde bedre hardware til pengene. Kilde: Lenovo
|



