| Asus introducerer flot PL30JT business notebook |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Torsdag, 15. april 2010 23:53 |
|
Med en tykkelse på lige under de 25mm og en vægt på 1.7kg (med 8-cellet batteri) er der i hvert fald styr på mobiliteten, og batteritiden på +10 timer lyder også ret imponerende. Selvfølgelig opnår man sjældent det samme som producenten under virkelige forhold, men det er ikke usandsynligt man kan få den over de 6 timer, og det er heller ikke dårligt når man kigger på hardwaren. Der er blandt andet et dedikeret grafikkort fra Nvidia, nemlig GeForce 310M (1GB). Det beskrives som tilhørende i den lavere klasse og er altså ikke velegnet til de helt nyeste og mest krævende spil, men burde dog ikke have de store problemer med mainstream spil som for eksempel World of Warcraft, Sims eller Counter-Strike. Kortet kommer også med Nvidias Optimus teknologi, hvilket betyder computeren selv skifter mellem det dedikerede og integrerede grafikkort for dermed at optimere ydelse mod batteritid. Asus PL30JT har følgende specs: - 13.3" Color-Shine (Glare) skærm, 1366 x 768 pixels opløsning Andre features inkluderer integreret 0.3MP webcam + mikrofon, Altec Lansing højtalere (SRS Premium Sound) og - nok mest interessant - Computrace. Computrace kan bruges til at spore computeren hvis den for eksempel bliver stjålet. Asus PL30JT skulle komme på hylderne rundt omkring i Europa næste måned til en startpris på €999,- eller omkring en 7.500,- Kilde: Asus
|



