| Lenovo ThinkPad Edge 14 og 15 business notebooks |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Tirsdag, 23. marts 2010 23:41 |
|
Det ser ud til den eneste forskel på de to er skærmen - på Edge 14 er den glossy mens den angiveligt er anti-glare på Edge 15. Egentlig er det lidt pudsigt, for folk med behov for mobilitet vil nok foretrække den mindre og lettere model på 14 tommer, men det er bare å-så-praktisk at have en anti-glare skærm når man for eksempel sidder i toget ved et vindue. De kører til gengæld den samme opløsning på 1366 x 768 pixels. Nævneværdige features inkluderer et 2.0MP webcam, fingeraftrykslæser, spilderesistent "chiclet" keyboard, trackpoint "klovnenæsen" som vi kender den fra de gode gamle IBM dage, multi-touch trackpad samt valgfrit 3G. Lenovo ThinkPad Edge 14 og 15 har følgende specifikationer: - 14/15.6 tommer glossy/anti-glare skærm, 1366 x 768 pixels opløsning Det ser jo ganske fornuftigt ud alt i alt, omend batteritiden måske lige er en anelse lav, ikke mindst fordi man sjældent når op på det producenten skriver i den virkelige verden. Til gengæld får man noget relativt pænt hardware, så hvis de alligevel bare skal stå på arbejdspladsen er det jo ikke noget problem. Prisen skulle starte på $649, og de skulle kunne fås hos Lenovo forhandlere rundt omkring i verden fra slutningen af marts/april. Kilde: Notebookcheck
|



