| Flere laptops til den farverige Sony VAIO E serie |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Mandag, 22. marts 2010 22:00 |
|
I takt med den rent fysiske ændring sker der også nogle småting med specifikationerne i forhold til den original model på 15.5 tommer. Den større maskine får blandt andet en ekstra harddisk (samlet kapacitet på op til 1TB) samt et kraftigere grafikkort. Helt præcist bliver der opgraderet til et 1GB ATI Mobility Radeon HD 5650 kort, et DirectX 11 kompatibelt middelklassekort der som udgangspunkt kan klare de mest krævende nye spil på i hvert fald medium indstillinger. Modsat nedgraderer 14-tommer modellen til et 512MB ATI Mobility Radeon HD 5145 grafikkort. Det understøtter ikke DirectX 11 og er en del svagere, men burde nu være fint nok til mainstream gameren der bare skal spille mindre krævende eller spil med et par år på bagen, såsom World of Warcraft. Udover det er maskinen også udstyret med en lidt svagere processor, nemlig Intel Core i3-330M (dual-core, 2.13GHz, 3MB cache). Her får den større 17-tommer model en Core i5-430M (dual-core, 2.26GHz eller op til 2.53GHz via Turbo Boost, 3MB cache), og den beholder i øvrigt muligheden for Blu-ray drev som altså ikke kan fås i den mindre model. Ellers er de ganske ens med 4GB DDR3 1066MHz RAM, Windows 7 Home Premium, 802.11 b/g/draft-N WiFi, Bluetooth v2.1 + EDR, Gigabit Ethernet LAM, Motion Eye Webcam, 3x USB + eSATA/USB kombo, multimediekortlæsere og alle de andre gænge tilslutningsmuligheder. Det skal selvfølgelig nævnes at heller ikke her bliver man snydt for farvevalget, ej heller det lækre edge-to-edge chiclet-style keyboard. Den større 17-tommer model kommer på hylderne her i marts og vejer 3.3kg mens den mindre på 14 tommer vil kunne fås fra april og vejer en 2.35kg. Kilde: DVHardware
|




tak