| MSI P600 notebook til forretningsverdenen |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Fredag, 19. marts 2010 16:02 |
|
P600 er - som det nu er så populært for tiden - baseret på Intels "Calpella" platform og en af de nye Core i5 "Arrandale" processorer. MSI specificerer ikke hvilken, så der vil sandsynligvis være flere forskellige at vælge imellem. Igen er det kombineret med integreret GMA HD grafik, og der er ingen muligheder for at få et dedikeret grafikkort i. Måske lidt kedeligt, men på den anden side har størstedelen af forretningslivet heller ikke brug for mere. Andre specs inkluderer op til 4GB 1066MHz DDR3 RAM, en 250/320/500GB harddisk, DVD Super Multi drev og Windows 7 Home Premium. P600 har desuden et 8-cellet batteri, som i følge MSI skulle levere en batterilevetid på op til 8 timer, hvilket ikke lyder dårligt hardwaren og skærmens størrelse taget i betragtning. Sidstnævnte er i øvrigt LED-belyst, er af "glare" typen og kører en opløsning på 1366 x 768 pixels. Netværk og tilslutningsmuligheder inkluderer 802.11 b/g/draft-N WiFi, Bluetooth v2.1, Ethernet LAN, 2x USB 2.0, eSATA/USB kombo, HDMI, D-sub samt 2-i-1 kortlæser og de obligatoriske lydporte. Altså ikke noget udover det sædvanlige, men nødvendighederne er der da. Som nævnt foroven er der også fingeraftrykslæser samt 1.3MP webcam med ansigtgenkendelsessoftware. MSI fremhæver desuden at der et multi-touch trackpad og keyboardet er "chiclet" style, altså med ekstra plads mellem tasterne. Maskinen vejer i alt 2.41kg og er 36.3mm tyk. Der er endnu ingen dato på hvornår P600 er på hylderne, og pris melder historien heller ikke noget om. Kilde: MSI
|



